Never again!

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo havde tilbragt dagen med det sædvanlige.. at rydde op og forsøge at få tiden til at gå, samt at sidde og ordne negle, og lalle rundt på sit værelse i engleform. Han havde støvet af på sit værelse flere gang og ellers blot siddet ved vinduet og gloede ud eller tegnet hvilket han efterhånden gjorde en del. Han savnede sit gamle liv, sin frihed og alt det andet men han kunne ikke flygte takke hver den sender han havde på anklen som gav ham stød når han forsøgte at få den af. dagen havde været rimelig kedelig, vejret havde været gråt og det have regnede nogle gange, ikke voldsomt men alligevel nok til at gøre det kedeligt. Og fordi han ikke ville ødelægge sit hår var han ikke gået ud i haven. Desuden dukkede flere af Raphaels bloddyr op hos ham hele tiden og enten skældte ud over noget han ikke forstod eller gav ham skylden for deres ulykker. Enkelte var utrolig jaloux på ham fordi Raphael betragtede ham som hans fortrukne bloddyr, hvilket nok skyldtes at han var fuldblods engel og som gjorde hans blod mere velsmagende end almindelig menneskers eller ebriders.

Eftermiddagen var blevet til aften som var blevet til nat og derfor var Angelo gået i seng. At låse døren til hans værelse ville ikke nytte noget for hvis Raphael ville have ham havde han en nøgle og det havde tjenestefolkene også så de kunne komme ind. Det holdt dog de andre bloddyr og kærester væk. Angelo var gået i seng omkring klokken 23 og havde sovet til klokken 4 da døren til hans værelse blev låst op. Han vågnede straks og skiftede hurtigt fra engle til menneskeform så han ikke blev set i engleform. Ingen i dette hus havde endnu set ham i engleform. En tjener dukkede op og meddelte at Raphael kaldte på ham. ”Sig til ham at jeg sover” mumlede Angelo og vendte ryggen til døren. Dumt men det var sent og han orkede virkelig ikke Raphael lige nu. Desuden havde han kedede sig hele dagen at han var i trodsige humør. Tjeneren sagde at det var dumt og at han skulle skynde sig men Angelo ignorerede ham og trak dynen over hovedet i stedet for. Tjeneren måtte opgive efter endnu nogle forsøg og lukkede døren inden han smuttede tilbage for at fortælle Raphael at Angelo igen var trodsig. Det var langt fra første gang og næppe sidste gang dette sker.

Tag: Raphael
Word: 408
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Som altid sov Raphael det meste af dagslyset væk. Han var jo vampyr så det lå ham naturligt. Og så måtte hans bloddyr leve sig efter det. Ikke alle gjorde det særlig godt. Nogen havde stadig svært ved det og andre gad ikke. Han havde været vågen i en del timer og været igang med, at se på nogen af sine regnskaber til stripbaren og han burde nok tage derned et smut, men det var en hverdags aften og så var der som regel ikke fuldt hus. Og han ville hellere blive hjemme i aften. Han havde lagt det hele til side til slut, men da så var det altså også ved og være midt om natten og han så det som nok arbejds kraft for i nat og havde forladt sit skrivebord og var gået ud i bad efter at have meddelt en tjener, at Angelo skulle afhentes og sendes herind. Han vidste, at englen kunne gøre vrøvl fra tid til anden, men han regnede stærkt med, at hans ejendom gad adlyde. Før eller siden. og han havde meddelt, at han skulle være herinde når han var færdig i sit bad. Det gav så næsten en halv time fordi han tog sig god tid og slappede af i sine muskler.

Men da han var kommet ud af sit bad efter knap en halv time så stod hans værelse stadigvæk tomt. Kun hans tjener stod der i døren og bukkede nu. Meddelte, at Angelo havde nægtet at stå op med den undskyldning, at han sov. Han fnys lidt og havde kun haft en håndklæde med ind som han tørrede sit hår med og gik hen og tog sig et par boxers på og så en sort skjorte af den fineste silke som han havde løst på. Et par dyre sorte bukser og så tog han en læderpisk fra en knag ved sit skab. Den brugte han mest når det var Angelo eller andre nægtede at følge ordrer. Han bad tjeneren om at gå tilbage til sine pligter og gik de få meter hen til døren der var ind til Angelo og slog døren ind med et vredt blik og gik hen til sengen hvor pisken slog det første smæld ovenpå dynen. Men det ville langt fra blive det næste sted der blev ramt igen. Næste gang ville det blive direkte mod huden og det burde Angelo vide! Han tog fat i dynen lige efter og hev den af ham og ned på gulvet og var allerede ved og gøre klar til næste slag med pisken hvis han blev liggende.


Tag ~ Angelo
Word ~ 429
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Selena Gomez - Who says
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Ja selvfølgelig havde Angelo vidst hvad det ville betyde at han nægtede at gå ind til Raphael. Men selvom denne var hans herre så skete det ret så ofte at Angelo sagde ham imod, i hvert fald oftere end med de andre bloddyr. Vold, hårdhed og ondskabsfuldhed var ikke noget Angelo brød sig om og selvom han kun sjældent forsøgte at slå igen så skete det da dog uden spor meget resultat. Da døren blev slået op var han allerede klar til at fornemme pisken og derfor bed han tænderne sammen og knep øjnene hårdt sammen idet pisken svirpede gennem luften og ned over dynen som tog en del af piskens slag alligevel gjorde det ondt. Tæppet blev revet væk og Angelo tumlede ned fra sengen idet det næste svirp af pisken smældende gennem luften. Den ramte ham ikke men det kunne de næste meget vel gør. Han satte sig op efter kort at have ligget på ryggen på gulvet og så op på Raphael med et trodsigt blik, tænderne bidt hårdt sammen og et hårdt udtryk i de klar blå øjne.

Han kom på benene og flyttede sig ud af rækkevidde ”Jeg vil ikke” sagde han trodsigt og dog med vildt hamrende hjerte og en høj puls. Som altid så Raphael elegant ud, at dømme efter hans endnu fugtige hår og søde duft så havde han lige været i bad. Endnu engang smældende pisken gennem luften og Angelo dækkede ansigtet med hænderne og knep øjnene hårdt sammen. Pisken ramte ham og sendte ham omkuld men end ikke et skrig af smerte forlod hans læber selvom den efterlod sig en lang flænge og derved åbnede et sår der langsomt begyndte at bløde. Hans hvide T-shirt blev straks søllet ind i blod da pisken havde ham over den ene skulder. Hvorfor Raphael absolut skulle bruge vold og være så ondskabsfuld forstod Angelo ikke selvom der efterhånden var gået et år, han var dog blevet træt af at blive behandlet sådan. hans blik blev på ny vendt mod Raphael men denne gang rejste han sig ikke. blikket var lige så trodsigt og beslutsomt som før ”Jeg vil ikke!” gentog han selvom han vidste at han ikke havde et valg.

Tag: Raphael
Word: 367
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så på ham og havde pisket ud efter ham indtil han til sidst var endt med, at ligge på gulvet for hans fødder mere eller mindre. Først nu holdt pisken sig lidt i ro. Han så på ham med et tydeligt vredt blik. "Du skal gøre som jeg siger! Jeg har fodret dig og ladet dig leve og din eneste betaling er blod.." Han tog fat i hans krave og hev ham op på fødderne. "Gå så derind med dig!" hans stemme havde hævet sig hvilket han sjældent gjorde, men nu hvor han virkelig var træt af dette her og vred ja så skete det. Flere havde kort set hen af gangen mod værelset, men holdte sig bestemt på sikker afstand, da de vidste det ville gå ud over dem også hvis de blandede sig. Så der var ikke nogen der kunne hjælpe Angelo.
Raphael så på ham og lod sit blik glide ned over hans blod på skulderen og slikkede lidt af det af mens han mærkede sin krop sitre af fryd. Han var sulten og han kunne nok let drikke her, men nej han ville ind i sin seng eller i det mindste i noget blødt. Han slikkede lidt mere af det af sig. Sukkede lidt og så på ham. "Skrid ind...og når jeg har spist skal du ned og vaskes og have gjort noget ved det sår.." Han så på ham og hans blik gav tydeligt svar om, at han ikke gad høre klager eller gad diskutere det. Så det bedste Angelo kunne gøre nu var bare at gøre det. "Eller vil du hellere dø? Der er masser der gerne vil overtage din plads..og som måske ville være meget bedre til det.." han vendte sig rundt mens han hev ham i kraven og skubbede ham hen mod døren.


Tag ~ Angelo
Word ~ 302
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Joey Moe - The Contract
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo blev trukket på benene fra kraven og han stod ret tæt på ham. lysten til at slå løs på Raphael var utrolig stor og han overvejede faktisk at slå ham men hvorfor al den smerte, for Angelo vil alligevel komme til at føle smerte og chancerne for at Raphael sukket og gik sin vej var lige nul derfor var der ingen grund til at kæmpe imod. Hans stolthed bød ham dog at forsøge og han skulle også til det da Raphael pludselig lænede sig ind over ham og slikkede noget af hans blod. Berøringen af Raphaels tunge med Angelos hud fik det til at svide og Angelo vendte kort det hvide ud af øjnene men heldigvis flyttede Raphael sig igen og sagde et eller andet til ham. Han forsøgte at rive sig løs men uden held og lod sig trække med ud af værelset. ”Jeg hader dig!” hvæssede han og rev sig væk fra ham så han ikke længere havde et fast greb i ham. Med et vredt mine forlod hans værelset efterfulgt af Raphael. Han bemærkede nogen at tjenestefolkenes blikke og så stift frem for sig. Raphaels værelse lå op til Angelos og derfor gik der ikke mere end et par sekunder inden Angelo stod i hans værelse. Han vendte sig om mod Raphael efter at have standset ved siden af sengen. Armene lå over kors og blikket var hårdt og fortsat trodsigt. Han hadede ham lige nu, og det ville blot gøre det hele mere smertefuldt. Han trak vejret dybt ind og sukkede inden han forsøgte at tænke positive tanker så han ikke ville blive brændt når Raphael rørte ham, om det helt lykkedes vidste han ikke, sådan føltes det ikke i hvert fald. Dette havde han prøvet flere gange og hver gang havde Raphael fået hvad han ville have i sidste ende. Fyren så godt ud og hvis han blot var blidere så ville han næppe behøve at bruge vold mod nogen eller noget som helst. Han pressede læberne hårdt sammen og lukkede øjnene *Positive tanker positive tanker* tænkte han mens pulsen blot steg da han jo vidste hvad der ville ske lige om lidt. Han øjne gik op igen og blev rettet mod Raphael igen, inden han kravlede ind midt på sengen og satte sig. Hans hoved gled på skrå så han blottet halsen for ham og lukkede øjnene.

Tag: Raphael
Word: 394
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

At han så pludselig nærmest skiftede mening så snart de var bag lukkede døre på værelset kom et sted kort bag på Raphael, men han havde skam intet at modsige sig og lod blot døren låse sig før han forlod den og gik ind i det store værelse og med kurs roligt hen mod sengen hvor hans lille engel ventede. Han vidste, at denne nok helst ville tænke bort fra det had han kort før havde nævnt. Men det måtte han jo selv om. Han satte sig på sengen foran ham og strøg ham let over kinden med et lille smil. En ting han skam var kendt for at charmere med i byens bare og klubber. Han havde jo også støvet en masse kærester og elskere op som han brugte meget tid på at fornøje sig med. Måske han skulle kontakte en bagefter? Han blev tit sex lysten efter maden.
Han så på Angelo i lidt tid og trak ham ind til sig og op på skødet af sig så hans ben ville komme på hver side af Raphael selv og lod sine arme holde ham fast dog i et mere blidt greb så de sad tæt og kyssede stille hans hals og ned over skulderen hvor han igen slikkede lidt af blodet af, da dette var begyndt og løbe lidt. Han vidste, at engle blod kunne man blive afhændig af så det gik helt galt, men han havde skam derfor ikke tænkt sig, at undgå det og han havde jo sin egen forsyning lige her. Han lukkede roligt de mørke øjne i og lod tænderne tage fat i huden ved halsens bue og borede dem dybt ned mens han holdt englens krop tæt mod sin. Så kunne han sprælle så meget han ville. Han spiste nu og så fandt han sig slet ikke i, at maden gjorde modstand! Hans krop sitrede helt af fryd over at smage det lækre dyrebare blod som den altid gjorde når han spiste fra Angelo. En ting han ikke gjorde hver aften eller nat, men dog et par gange om ugen mindst, da det var hans lille private delikatesse som ingen andre skulle røre. Derfor havde han også fået tatoveret sine initialer i nakken på ham. RN med en lidt gammeldags, men smuk skrift. Og der var også brændt de samme bogstaver ind i siden på det højre lår på ham. Han havde mørket ham som sin og han havde bestemt ikke tænkt sig, at lade ham slippe bort.


Tag ~ Angelo
Word ~ 415
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Joey Moe - Let my song make love to you ¤ Italo Brothers - Stamp on the ground
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

At det kom bag på Raphael at Angelo blev medgørlig vidste han da rimelig godt. Det kunne han skam godt tyde på dennes udtryk. Normalt plejede han jo også at gøre mere modstand men han var blevet vækkede og var endelig utrolig træt, desuden orkede han ikke smerte lige nu. Da denne kom hen til sengen og gled ned at sidde så han ikke på ham. Han fornemmede dennes strøg som brændte en smule hvilket gjorde det klart at hans forsøg på at skubbe hadet til Raphael væk ikke helt var lykkedes. Han bed tænderne hårdt sammen og tømte tankerne, tænkte positivt og åbensindet. Få sekunder efter blev han trukket op på skødet af Raphael og fornemmede dennes læber mod halsen. Øjnene forblev lukkede da det var den eneste måde hvorpå han vil kunne holde sig i skindet. Han fornemmede vampyrens tunge slikke noget blod op og bed tænderne endnu hårdere sammen end før. Få sekunder efter sank de skarpe tænder ved den bløde hud ved Angelos hals og fik ham til at gispe. Hadet blusset op uden at han kunne styre det og det brændte alle de steder på kroppen hvor deres hud rørte hinanden. Et skrig af smerte forlod hans læber og han lukkede hænderne om Raphaels skjorte. ”Stop!” skreg han. Smerten syntes at blive større og lugten af brændt hud blev tydelig. Han fornemmede hvordan blodet forlod hans krop, sekund for sekund og hvordan hans krop blev drænet. Det var nok en af de gange hvor det var slemmest. Ja det endelig gik det kun roligt for sig få gange. Hele kroppen syntes at brænde, han kunne ikke holde alle smerteskrig i sig og noget sagde ham at Raphael nød at høre ham skrige af smerte. Døden var vel bedre end det her, alt var bedre end det her. Hans greb om Raphaels skjorte synes at løse sig og smerten føltes så fjern efterhånden som hans krop blev tømt for blod. i enkelte sekunder overvejede han at ændre til engleform men det vil nok skabe flere problemer end gavne. Kroppen var dog så udmattet at han havde været tæt på at skifte hvor hans vinger var tæt på at folde sig ud men forsvandt igen få sekunder efter lyset var begyndt at strømme ud af hans krop og alt virkede normalt igen.

Tag: Raphael
Word: 385
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael slap ham ikke. På ham gjorde det jo ikke ondt, men han var ikke helt ondsindet og efter han blev bedt om at stoppe efter han også havde hørt Angelo skrige slap ham han stille og strøg sine fingre let igennem hans hår og så på ham. Slikkede hans blod af sine læber og tænder mens han så på ham. "Du har været her i et år..du må da snart vænne dig til dette.." hviskede han stille og sukkede. En smule irriteret, da han blev afbrudt i sin mad og ikke kunne få spist færdig. men også træt fordi han efterhånden måske skulle finde sig en ny engel. En han kunne få rettet til noget hurtigere og så måtte Angelo dekraderes til noget andet. Så fik han vel næsten det han ønskede. Han slap ham til sidst og lod ham dumpe ned på sengen igen og rejste sig selv op. Gik hen til de store vinduer der vendte mod den indmurede have og stod og så ud i nattens mørke. Der var nogen af de andre bloddyr der rendte rundt i den friske natte luft og brugte den frihed de havde.
Han stod og betragtede dem stille. "Få det blod væk..hvis jeg ikke engang kan spise skal du ikke sidde der og være en lækkerbisken.." han lagde stille den ene hånd mod ruden med et træt blik og bestemte sig for, at hvis han ville have noget mad i nat måtte Angelo enten tage sig sammen eller så måtte han nøjes med sølle menneske blod. For ja i forhold til det lækre engle blod så var menneskers en kende sølle. Og han havde gået hele aftenen og glædet sig til sin forkælelse af sig selv. Han kunne nok godt bare drikke fra Angelo og ignorere hans skrig og bønner om at få lov og slippe, men han ville nyde sin mad og det var svært når han skreg op. Og så var det heller ikke hans mening og ødelægge ham. Når Angelo opførte sig pænt fortjente han ikke smerte og han hav de pænt sat sig og ladet ham spise, men hans had fik det åbenbart til og smerte mere og mere. Og hans had forsvandt jo nok ikke af at Raphael var ond. Men han skulle heller ikke slippe godt fra ting når han var ulydig, men han ville gerne vise ham når han var tilfreds.


Tag ~ Angelo
Word ~ 398
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Hilary Duff - What dreams are made of ¤ Hilary Duff - The getaway
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo havde faktisk ikke troet at Raphael vil give slip men da han gjorde kom det som en overraskelse så han næsten glemte smerterne i fulgte med de brandmærker han havde fået. Han fornemmede hans fingre der strøg gennem Angelos hår og så på ham med et blik der tydeligt viste smerte og sorg. Han brød sig slet ikke om dette, han hadede at skulle give ham blod, hadede at føle sig så svag. Han så væk ved hans ord ”Du er brutal og jeg hader det” svarede han lavt. Han blev sat på sengen igen og trak sig straks væk fra ham. Han pressede hånden mod såret ved halsen som blødte endnu og fulgte ham med blikket idet han rejste sig. Angelos hjerte hamrede vildt og det føltes som om han var ved at kløves i den luft han fik end i lungerne. Hans hænder var forbrændte, hans hals ligeledes og arme der hvor Raphael havde grebet om ham.

Han betragtede ham tavs, nervøst for hvad der skulle ske nu eller hvad han kunne finde på at gøre. Angelo skælvede svagt og pressede hånden hårdere mod såret. Ved hans næste ord glippede han med øjnene og så forundret på hans ryg ”Jeg…” han tav, vidste ikke hvad han skulle sige. Han fortrød ikke at have skreget eller bedt ham stoppe, men hvis Raphael ville noget skulle han spørg pænt og kunne lære at få en afvisning. At denne overvejede at skifte Angelo ud med en anden ville kun glæde den lille engel for han hadede virkelig sit job, de andre bloddyr var nogle fjolser når de misundte ham dette. Men de elskede Raphael utrolig højt, eller rettere elskede fornemmelsen af at blive bidt i, sådan havde han det ikke. Han holdt skam af Raphael, utrolig meget endda, men ikke altid, til tider, som nu, kunne han hade ham så meget at det vakte så stor en smerte i ham. ”Du gøre det forkert” mumlede han og vidste at han let kunne blive straffet for at irettesætte sin ejer men han var ligeglad. Hvis han alligevel skulle være der kunne det lige så godt blive gjort på en fin måde og så var han nød til at forsøge at ændre Raphael når han ikke kunne hjælpe andre.

Tag: Raphael
Word: 377
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så om mod ham. Ja han var brutal? Hvad havde han regnet med?! Han sukkede træt og rystede på hovedet en smule opgivende. "jeg er vampyr Angelo...Hvad havde du regnet med?" Det var jo sandheden. Han kunne jo ikke være som engle når han nu engang var vampyr og noget af det mest onde der fandtes i denne verden. Han vidste, at brændemærkerne ville forsvinde igen med lidt tid, men bare smerten når de kom frem var nok til, at de fleste ville have skreget som Angelo selv havde gjort. Men havde mærkerne blevet for altid så ville hans krop være alt andet end smuk og være et stort brandsår sikkert med alle de gange det var sket.
Duften af blod der stadig hang i luften gjorde dog næsten Raphael sindsyg! Især når han ikke kunne komme over og få fat i det som han allerhest faktisk bare ønskede sig. Og han ville nok ikke spørge om lov. For Angelo tilhørte ham og han havde krav på hans blod. I hvert fald ifølge vampyrernes og hans egne regler især. Hans ejendom skulle lystre, men det blev nok svært og få Angelo til og indse det. Måske det aldrig skete og måske det bare ville tage årevis at få opfyldt det ønske.

Raphael så om, da han hørte sin mad talte. Eller han så jo ikke Angelo som sin mad kun som visse andre vampyrer måske ville have gjort. han satte pris på sne bloddyr, men det var så også mest fordi de fleste var der af fri vilje. Dem der var det fik en gang om ugen endda lov til, at tage ind i byen på egen hånd! Men de havde jo alle sendere om deres ankler så han kunne ikke miste dem. Men der var få han ikke stolede på og som han måtte tvinge til og blive her og Angelo var en af dem. Desværre. Han så på ham og fnys. "Jeg tror nok bedst selv jeg ved hvordan man bider..det er dig der gør det forkert du ikke kan ignorere dit had og dermed er skyld i din egen smerte som gør jeg ikke kan få min mad.." Det var tydeligt, at han var utilfreds med det. Han gad ikke engang spørge ind til hvad han mente med forkert for han tog det af ren refleks som en selvfølge af, at han mente bideriet, da han ikke så hvad det ellers kunne være. Han overvejede igen tankerne om udskiftninger og måske så kunne Angelo du som mere husholdning end bloddyr selvom det skam ville være synd og spild af lækkert blod.


Tag ~ Angelo
Word ~ 435
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ High School Musical 3 - A night to remember ¤ Hilary Duff - Fly
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo rynkede panden ved dennes svar. ”Bare fordi du er vampyr betyder det ikke du skal være ond! Brutal! Kold og kynisk” svarede han og kom vaklende på benene. Han måtte støtte sig til sengen i nogle sekunder inden han stod solidt på sine egne ben. Det varede dog ikke længe før han følte sig svimmel og satte sig derfor ned igen. Hans blik var rettet mod Raphael som endnu engang havde vendt ryggen til ham. ”Godt nok er vampyrer kendt for at være onde men det er lige så meget en myte som det at I ikke kan tåle at gå i solen.” han så blidt og venligt på ham. Overvejede at bruge sin taleevne men droppede det ret hurtigt igen. At overbevise ham via magi eller hvad end man nu kaldte det her var næppe den rigtig måde. Såret blødte endnu og han vidste at det var risikabelt at han blev derinde når Raphael var så sulten som han var.

Da denne igen så på ham og endelig svarede på Angelos ord dog med et fnys forinden syntes han at føle irritationen vokse. ”Det har intet med hvordan du bider at gøre, selve biddet er ikke smertefuldt det er min had til dig vækker en smerte når du røre ved mig. Men det var ikke det jeg mente med at du gøre det forkert. Dine metoder er forkert, hvis du tror jeg vil blive mere medgørlig med tiden tager du fejl. Jeg hader din brutalitet, arrogance og selvoptagethed. Hvis du var blidere, venligere, roligere vil vi alle være mere glade for dig, give dig hvad du vil uden kamp.” svarede han ganske roligt, nærmest hviskende. Selvom hans stemme var lav var han ret sikker på at Raphaels skarpe hørelse opfattede hvert et ord der forlod hans læber. Hans blik blev vendt fra ham og han rejste sig op. Han vaklede hen til døren og støttede sig op ad den i nogle sekunder inden han vendte blikket mod Raphael ”Hvis du åbner lidt op for dine følelser, begynder at føle noget for nogen vil du opdage hvad du går glip af, et liv uden kærlighed, er slet ikke et liv” sagde han vendte blikket mod døren men åbnede den ikke da den blev sløret. Den ene side af T-shirten var sølet ind i hans blod som nu begyndte at dryppe ned på gulvet.

Tag: Raphael
Word: 394
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så om mod ham igen. Sukkede en smule igen og rystede på hovedet. "Du forstår det slet ikke vel? Vi er ikke som engle. Vi er hadet af mange og vi prøver og erobre menneskenes verden igen efter de stoppede os sidst. Har jeg ladet mig fortælle... Jeg var kun et lille barn dengang det skete. De lukkede et barn inde i en kiste under jorden..Et barn hvis forældre de havde slagtet for øjnene af mig." han så vredt mod ham. Men vreden var rettet mod menneskerne og ikke ham. Han gik hen til sengen igen efter at han havde fået åbnet vinduet så frisk natte luft kom herind og tog så en silke klud der lå på hans natbord og lagde den mod hans hals hvor han havde bidt. Det var den beregnet til og den var dejlig blød og han duppede stille for at få blodet til og stoppe med at løbe så meget og få det af hans hud.
"Og hvad får dig til og tro det er myter?" han så på ham med et blik der nu ikke var vredt mere, men neutralt som det så tit var. Som om det var ting der ikke omhandlede ham der blev talt om. Som om han slet ikke deltog i samtalen.

"Give mig hvad jeg vil have uden kamp? Søde skat.." Han lod sine fingre blidt løfte hans hoved op under hagen. Så ham i øjnene med et ganske svagt smil der ikke var glæde, men faktisk lidt drilleri. "Du er den eneste der kæmper imod..De andre elsker at være mine bloddyr..de misunder dig og ville nok dræbe dig på stedet hvis det ikke var fordi jeg ville vide de stod bag og de så ville få døden at føle selv..De tør ikke røre dig, men kun fordi du tilhører mig..var du mindre værd for mig så ville du være død før du kom ind på dit værelse.." Om det ville være helt sandt var svært og sige, men han vidste nogen tænkte sådan. At Angelo skulle dø og alt var godt. Og nogen havde død i blikket når de så på Angelo. Så meget havde Raphael set og han vidste det måske ville blive til andet end bare blikke hvis tingene ændrede sig her i huset. Han så dog efter ham, da han rejste sig op for at gå ud. Han havde ikke fået blodet stoppet helt og det der var kommet fra pisken af blødte stadig. Han så efter ham og så ham lidt efter stå foran døren som om han ikke kunne gå ud selvom han nok ville. Han gik hen og tog hans raske arm der ikke blødte op om sin nakke og løftede ham op og holdte sine arme om hans ryg og under hans knæ og løftede ham i armene ud på sit badeværelse og fik ham sat i det store bad der var til boblebade når han virkelig ville nyde det. Hvilket var næsten hver dag. Han brugte sjældent brusebadet. Han tændte for vandet og tog stille hans tøj af ham og smed det på gulvet og tog en blød svamp og begyndte at vaske hans skulder og hans for blod. Hans sult var dog atter ved og hive i ham, men han måtte kæmpe imod. "Kun færreste vampyrer har følelser...Og dem der har..viser det sjældent.." mumlede han roligt. Han havde ikke brug for kærlighed i sit liv. Han havde sex og magt. Han havde en masse der ønskede at være sammen med ham. Hvad mere havde han brug for?


Tag ~ Angelo
Word ~ 590
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Hej Matematik - Party i provinsen ¤ Hannah Montana - We got the party with us
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo opfattede hans suk og hovedrysten ret tydeligt og var tavs mens han ventede på svar hvilket han fik nogle sekunder efter. det han fortalte om hans barndom, selvom det kun var lidt fik Angelo til at glippe med øjnene og se forundret på ham. Det var første gang han hørte noget om Raphaels fortid men det forklarede ikke hvorfor han var så ond som han var. Angelo ville have troede at denne mand ville være den sidste til at være ond efter det han selv havde oplevet men det hang åbenbart ikke sådan sammen. ”I er kun hadet fordi I er så onde, og ja jeg ved I er her for at overtage verden, og jeg må sige at I klare det særdeles godt når man tænker at I har overtaget Frankrig, Spanien og dele af Italien på kun omkring 30 år. Men det er ikke ensbetydende med at I skal være onde, hvis I var flinkere vil ingen hader jer.” svarede han. Hvorfor troede de fleste, for ikke at sige alle, vampyrer at de skulle være onde? Det var langt lettere og enklere at være god! Hans blik fulgte Raphael idet denne kom hen imod ham efter at have åbnet vinduet og lukkede frisk luft ind. Angelo var utrolig tæt på at flytte sig væk men gjorde det ikke i stedet for blev han siddende og lod Raphael trykke en klud mod hans hals. Den var blød. Angelo lagde hånden over den og lod den trykkes mod såret. ”Intet får mig til at tro det, jeg ved det. Jeg har set vampyrer bevæge sig ud i solen, ja jeg har endelig aldrig mødt en vampyr der ikke kunne tåle sol, I foretrækker godt nok natten men det har intet at gøre med hvorvidt I tåler solens stråler eller ej. Desuden har jeg mødt nogle gode vampyrer som kun nære sig på dyrblod eller blod de får fra blodbanker” han tav igen og så på ny på ham ganske roligt.

Hans hoved blev løftede ved hagen og han mødte atter Raphaels blik. Han rynkede brynene ved synet af det drillende blik og smil på dennes ansigt. Han opfattede skam da han kaldte ham for søde skat og snerpede læberne stædigt sammen som tegn på at han ikke ville dåne over disse ord som de andre ellers gjorde. Da han fortsatte bed Angelo sig svagt i underlæben. Han havde ret, endelig var det jo kun ham der kæmpede imod, og han havde da også ret i det andet, havde det ikke været for Raphael havde de andre bloddyr nok dræbt ham for længst. På den anden side ville han slet ikke frygte for sit liv hvis Raphael ikke holdt ham fanget i dette hus hvilket han jo gjorde. ”Forsøger du at sige at jeg burde være dig taknemlig?” spurgte han og havde derefter rejst sig. Det føltes som få sekunder og efterfølgende blev benene fejede væk under ham. Et lille hvin af overraskelse forlod hans læber men han sprællede ikke. Lod Raphael bære ham ud af værelset. Han så sig dog forundret rundt, hvor mon de var på vej hen. Da han blev sat ned i det store badekar så han sig endnu mere forvirret omkring. Ja han så helt lille og fortabt ud, endda nervøs. Han vidste selvfølgelig at dette var et badekar og ganske ufarligt men han vaskede sig altså i det badeværelse de andre bloddyr vaskede sig i normalt så dette var underligt. Han var så overrasket at han lod ham trække tøjet af sig uden brok og fornemmede hvordan det varme vand begyndte at fylde karet. Svampen gled hen over hans skulder og vaskede blod af men der kom endnu nyt hele tiden selvom såret var ved at heale. Vampyrsår varede sjældent længe. ”Det er jo dumt… når man har følelser skal man da vise det, glæde andre med de følelser. Desuden vil man føle sig glad hvis man viser folk at man elsker dem, og stærk og selvsikker” han tav og betragtede roligt Raphael.

Tag: Raphael
Word: 669
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

"Du siger vi ikke behøver være onde..at alt ville være nemmere hvis vi var gode og så videre..men hvem siger I som engle så skal være gode? Og alt det der med at man ikke behøver være ond..Det er kun noget du siger fordi du er engel. var du vampyr ville du have en hel anden holdning. Engle er gode.. Synes I selv..og vampyrer er onde..synes I..Men vi ser måske omvendt på det? Du måske ændre en vampyrs ydre..men du aldrig ændre på hans indre fuldstændig.. Der vil altid ligge en snert af sand vampyr i ham.." Han så på ham ganske roligt og selvom han måske sagde ting der var vrede eller næsvise ja så så han på ham med et roligt blik og hans stemme var mere lav til en hvisken end hævet. "Så i følge din egen teori er jeg jo god..jeg drikker kun blod fra mine bloddyr som udover dig er her frivilligt..Mennesker der lever for at holde mig i live med føde..Så pas på hvad du siger..jeg drikker aldrig blod fra fold jeg jager som mange andre. Det er ikke min stil..Jeg spiser kun fra jer.." Han så på ham med et lidt strengt blik nu dog fordi Angelo havde vovet og påstå han drak blod fra tilfældige på gaden som han overfaldt. Det havde han aldrig gjort og ville han aldrig komme til! Alene tanken bragte afsky op i ham.

Om han skulle være taknemlig og stod i gæld var vel et spørgsmål om princip. Han burde måske være taknemlig for han holdt ham beskyttet fra de jalousi ramte mennesker, men igen så var det jo kun fordi han var fanget af Raphael, at han var udsat for dem. Så nej han burde nok ikke være taknemlig. Det gik lige op. Han skulle så måske være taknemlig for, at Raphael behandlede ham forholdsvis pænt selvom han var den mest modsigende. Selv nu hvor han forsøgte at belære ham og svarede igen så tog han sig af ham. Men han forventede ikke noget tak i form af ord eller krop. Han kunne jo altid tage ham med magt, men han var ikke i humør nu. Han var tavs mens han vaskede blodet af ham. Indtil det endelig holdte op med, at komme nu hvor såret omsider var lukket nok. Han så på ham ganske flygtigt, mens denne stadig forsøgte at belære. Han vidste mennesker og engle gik op i følelser og i at vise dem. Sand kærlighed og alt det der. men inderst inde så var det mere sorg end glæde man fik. Mennesker kunne skifte partnere hele tiden. Når vampyrer endelig slog sig sammen var det som regel for livstid eller til en af dem døde. Nogen fik så nye andre ikke. Men Raphael havde så flere, men han var jo så en player og sex lysten vampyr af slagsen.


Tag ~ Angelo
Word ~ 476
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Gwen Stefani - Cool
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Han betragtede ham med et trist blik. Fjernede blikket fra ham. ”I skader mere end I gavner, folk frygter jer fordi I overfalder dem på åbne gader, du gøre måske ikke men mange af dine slags gør, og selvom du ikke selv jagter nogen på gaderne så har du mig her imod min vilje. Du siger at din familie blev dræbt for øjnene af dig. Det du har gjort er det samme som blev gjort mod dig. Du har frarøvet mig min familie, jeg savner mine forældre, jeg savner mit hjem, mine venner og alt det trygge.” han tav bed sig endnu engang i underlæben og pressede kluden mod halsen for at stoppe blødningen hvilket stoppede den en smule. At han blev vred over Angelos beskyldning fik denne til at rynke brynene, han fjernede blikket fra ham vredt og snerpede læberne sammen. ”Du gør måske ikke som de andre men du er ikke meget bedre” sagde han velvidne at det kunne blive straffet hårdt at sige den slags til Raphael. Men ja sammenlignede med andre kunne Angelo tillade sig mere, det bemærkede han ikke selv, mest fordi de andre ikke sagde Raphael imod og derfor kunne Angelo ikke sammenligne sig selv med andre.

At stå i gæld ville han næppe selv synes for han synes ikke at have fået noget ud af sit ophold her. Hvis Angelo skulle bestemme noget ville alt det her se helt anderledes ud, ja han ville være anderledes og hele huset ville være anderledes, ikke indretningsmæssigt for der havde Raphael en god stil, men mere husholdningsmæssigt. Af gode grunde havde han intet at skulle have sagt og lagde armene over kors mens han blev vasket. Han opførte sig som en forkælede unge hvilket da skete af og til og han lod ham vaske sig uden brok. ”Jeg vil ikke være din fange til evig tid Raphael! Jeg vil være mig selv, jeg vil være fri. Jeg er født med vinger, født til at flyve, født til at være fri. Jeg er som en fugl der ikke kan holdes i bur!” sagde han med en barnlig stemme og vendte blikket mod Raphael, bedende og nærmest tryglende. ”Jeg vil gøre ..næsten hvad som helst blot for at komme ud! Pudse dine sko, vaske dit tøj, ordne din seng, lige hvad du vil…” sagde han og hans hånd, så ham ind i øjnene med et tryglende blik.

Tag: Raphael
Word: 399
Outfit: En hvid T-shirt og en hvid short