|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jul 13, 2011 15:23:01 GMT 1
Han havde faktisk blottede halsen for ham hvilket var en overraskelse for Angelo. De så kort på hinanden, deres blikke mødtes og Angelo blev trukket ned til ham igen. Raphaels læber føltes ret kolde mod hans hals men ikke ubehagelig, han strakte halsen for ham og lod ham gøre som han ville. Hvorfor han ikke de kæmpede imod var nok fordi han ikke ønskede det. Han havde opdagede en ny side i Raphael som forhåbentlig ikke ville ændre sig. Han var selvfølgelig endnu forsigtig men ikke så meget som han havde været tidligere.
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Aug 6, 2011 17:24:50 GMT 1
Det havde været temmelig nyt at vænne sig fuldt ud til, at Angelo tilbød sin hals til kys og bid uden problemer nu. At han tilbød det rent ud sagt frivilligt, men det var nu stadigvæk noget han var vild med og nu havde han nærmest haft det som om det altid havde været sådan. Han smilede da han så halsen for sit blik blive blottet og tilbudt og han gav den et par rolige kys. Der dog gemte en svag lurende lyst og bestemthed. Men han holdt sig i skindet nogenlunde for ikke at kaste sig for voldsomt over sin elskede lille engel. Det var anderledes og dejligt deres nye måde de var overfor hinanden. Men det havde han intet imod så længe han kun ville vise denne side til Angelo. og Angelo ikke ville vise sin nye side til alle og enhver heller. Han tilhørte ham. Kun ham! Han trak ham mod sig og satte sine tænder en smule i hans bløde dejlige hud. Han var lækkersulten og lukkede sine øjne der skinnede af lyst og en lille sult også.
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Aug 10, 2011 15:46:30 GMT 1
Angelos hjerte slog voldsomt mod hans bryst, ikke i frygt, men i spænding og forventning. Han fornemmede Raphaels læber stryge hen over hans hals og gøs svagt, lige netop det punkt i halsen var så følsomt at disse strøg nærmest var forførende. Han lukkede stille øjnene, et svagt gisp forlod hans læber da de sparke hjørnetænder blev borede ned i det bløde hud ved halsen, gispet blev dog erstattet af et nydelsessuk og han trak instinktivt Raphael tættere ned over sig. |
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Aug 11, 2011 14:50:50 GMT 1
Man kunne vel sige meget om deres forhold til hinanden, men det var uden tvivl sikkert det havde ændret sig drastisk på det sidste. Raphael smilede blot og nød hans lille Angelo nød dette. At blive bidt og elsket med som han førhen havde afskyet mere end noget andet sikkert. Han lukkede sine øjne roligt i og nød blot at suge hans varme lækre blod til sig. Åh hvilken fryd det dog var og han kunne nok godt drikke mere, men vidste det ville svække og måske dræbe Angelo så derfor stoppede han efter lidt tid og så på ham. Med et smil og strøg stille hans kind med sine fingerspidser mens han så på ham. Fuld af kærlighed i blikket så man nok ville tro løgn. Men nej det var sande følelser.
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Aug 11, 2011 15:10:53 GMT 1
At drikke fra ham var nok ikke kun en nydelse for Raphael for den der blev drukket havde nød det i lige så høj grad, naturligvis hvis han selv havde tilladt det og ikke kæmpede imod som Angelo havde gjort så mange gange før dette. Små nydelsessuk forlod hans læber og han lod ham blot drikke af sig mens hele hans krop blev spændt. Hans hænder lagde sig forsigtigt om hans nakke men efter ret kort tid efter Angelos mening holdt Raphael inde med at drikke. Han fornemmede hvordan dennes kolde fingre forsigtigt strøg hans kind og smilede svagt idet deres blikke mødtes, kærlighed han så i Raphaels øjne fik ham til at rødme svagt inden han løftede sig så meget op at han kunne trykke sine læber mod Raphaels, kyssede ham blidt, men længselsfuldt. |
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Aug 27, 2011 10:51:13 GMT 1
At Angelo nød bidene istedet for at stritte imod som før var noget der betød meget for Raphael. Mere end han nok lige kunne sætte ord på. Han ville jo helst nu have, at hans skønne engel blev med egen vilje og lod Raphael gøre som han ville uden han følte han skulle. Det var på en måde en hel lettelse at vide, at alt havde forandret sig, men kun til det bedre. Han smilede og holdt ham tæt ind til sig ved kysset som han jo med glæde gengældte! Han holdt stadig om ham flere minutter senere, da han jo nok mente at knægten snart måtte have ilt i sine lunger igen. En ting han næsten var trist over fordi det måtte stoppe deres kys hver gang, men ja hellere det end han døde. Han strøg ham let over håret. "Nå..vi må hellere se om vi kan finde noget du vil have..Du fortjener en gave eller flere.." grinede han lidt og prikkede ham ganske let på næsen med et skævt lille smil og håbede at han kunne gøre Angelo glad.
|
|
