Never again!

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han kunne jo ikke sige ham imod med, at mange vampyrer jagtede og overfaldte på gaderne. Det var de mindre stående havde han indtryk af. Dem der ikke kunne indleve sig med at få frivillig føde. Blodbanker var han ikke til, da han virkelig foretrak at drikke det fra halsen. Det var mest frisk. Det i banker var bare..ja som at købe det i et supermarked og nej tak til det. Ikke hans stil. Og blev det med stor garanti heller ikke nogensinde.
Han så bare på ham og gad ikke bruge mere tid og energi på hans udbrud. Det var englens egen skyld, at han kom til skade når han ikke bare kunne glemme sit had og så se på den lyse side. Var englene ellers omtalt som at være gode i. At se det gode og lyse i alt og alle. Og alt det pladder der blev fyret af hvor det meste sikkert bare var pure opspind. I alle fald manglede han at se en del af de sagn ske hos Angelo. Så det var enten et specielt tilfælde han var ellers så var det bare løgn.

"Jo flere goder jeg giver dig jo mere hader de andre dig...og hvis jeg lader dig komme ud på andre vilkår end dem så vil de bestemt have mere lyst til, at du bliver skilt af vejen. Og jeg gider ikke høre eller se dem brokke sig er du med? Så drop dine flyvske drømme. Du bliver her til jeg er træt af dig eller finder en bedre erstatning for dig..Så kommer du ned i rengørings afdelingen og kan gøre rent istedet for at være føde.." Hård og kontant. Han gad ikke høre mere på det og hvis det blev nævnt igen så måtte pisken til. Nu var han advaret om at det emne ikke skulle diskuteres og hvis han havde bare lidt fornuft i sin knold så holdt han sin mund med det.


Tag ~ Angelo
Word ~ 323
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Grease - Grease is the word
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo lukkede munden og tog hånden til sig. Hans berøring havde ikke brændt da han ikke havde følt had men ved dennes svar var det begyndt at svide og derfor havde han skyndt sig at tage hånden til sig og se væk. Han lukkede øjnene og forsøgte at dæmpe den had der voksede i sig, efter nogle sekunder overbeviste han sig selvom at Raphael havde haft ret, at de andre blot vil hade ham og at det var bedst sådan. Han bed sig svagt i underlæben og trak benene op. Han slyngede armene rundt om knæene og så blot tavst og ligegyldigt fremfor sig. ”Du tror du er den der bestemmer, men jeg bliver ved med at trodse dig indtil jeg får min vilje” sagde han som en lille unge. Hvis han dog bare forvandlet sig til sin engleform, så vil denne vampyr fortryde at han nogensinde lagde en finger på ham. Men han havde et for godt hjerte til at volde ham al den smerte. ”Du er så udvidende om hvad jeg kan gøre.. det er helt trist..” hviskede han lavt og lukkede øjnene, var tavs i noget tid inden han lod øjnene glide op igen, så kort på Raphael inden han rejste sig op fra vandet. ”Du kan ligeså godt gøre mig til rengøringsmand, det vil være…” han tav. Nej det var ikke en god ide, selv hvis han slap ville en anden engel miste sin frihed og ende i det her hul, det kunne han ikke byde andre. Ham pressede læberne hårdt sammen og steg af badekaret, svøbte et håndklæde rundt om livet og så roligt på ham. ”Er der noget du vil mig inden jeg går…” spurgte han mere af ren vane end lyst til at adlyde.

Tag: Raphael
Word: 291
Outfit: Håndklæde

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så ned på ham og lagde armene lidt over kors og så på ham med et blik der nok ikke helt kunne bedømmes som afsky, men bestemt var det en smule strengt. "Hvis du fortsætte som du spiller dine kort nu..Med at gå imod mig og tro du kan få din vilje på den måde så ender du med at ligge i lænker. Lænker som du selv har fremkaldt..Jo mere du er ulydig jo mere vil jeg behandle dig som en fange.." Så kunne han tænke over om det var værd at være så stædig når han kun mistede noget ved det. Mere og mere frihed og fik flere tæsk jo længere han var om at adlyde.
Han så på ham og løftede let det ene øjenbryn, da Angelo stoppede midt i sin sætning. Det ville være hvad? Det han helst foretrak? Det bedste for alle? Hvad mon han ville have sagt? Og hvad mon der fik ham til, at stoppe op med at sige sit færdigt. Det var skam ikke ret tit han tav på den måde så han var temmelig overrasket over det. Han så ham stige op og han havde jo set ham nøgen før. Følt ham nøgen. Været i seng med ham. Så der var ikke noget nyt der og det var nok også derfor Angelo ikke rigtig lod til, at forsøge med at gemme sig. "Det jeg vil have kan du ikke give mig...Du skriger op og ødelægger min appetit..og du kan ikke bare tage dig sammen og indse din skæbne..Du forlader først dette hus den dag eller nat hvor dit hjerte er holdt op med, at banke.." Sagt på en hård måde sikkert, men han havde ikke i sinde, at lade ham slippe fri før han var død. Medmindre han så selv døde først, men det sagde han intet om, da han ikke havde planer om at dø i de næste mange tusinde år.


Tag ~ Angelo
Word ~ 321
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Hannah Montana - He could be the one
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Jo han blev skam skræmt af dennes ord. At ende i lænker var noget han havde prøvet og bestemt noget han ikke havde brudt sig om. Skulle han virkelig opgive at kæmpe imod? Skulle han virkelig lade ham få sin vilje? Hvis han gjorde ville Raphael ødelægge hans personlighed, hans gode sider, hans livsglød men det tænkte han næppe på. Han var ligeglad så længe han fik en lydig og velsmagende engel. Angelo s hårdt på ham, hans blik var lige så skarpt som Raphaels hvis ikke mere ”Hvad har jeg dog gjort dig siden jeg fortjener sådan en straf!?” sagde han vredt og skarpt. Han forstod ikke at han blev behandlet som han gjorde, han havde ikke gjort ham noget, aldrig, blot sagt ham imod men intet fysisk smerte forvoldt ham, ikke ødelagt hans liv, ikke skadet ham på en anden måde.

At det kom bag på Raphael at Angelo tav undrede ham ikke. Angelo tav sjældent midt i en sætning og slet ikke på den måde som han nu havde gjort men det var bedst sådan. ”Jeg har ikke tænkt mig at give dig noget, aldrig mere! Du har taget alt fra mig og mere får du ikke lov at få!” svarede han køligt og marcherede hen imod døren til badeværelset. Hvor meget mon han havde fået ud af at tvinge ham til det her? Hvorfor havde han taget ham med herud for at vaske ham? han forstod virkelig ikke Raphael til tider, manden var fuldkommen underlig. Han lod hånden glide gennem det mørke hår som i engleform var så blond at det nærmest var vildt, og noget længere. Ja hvis Raphael nogensinde så ham i engleform ville han få et chok, eller blive temmelig overrasket, det var han nærmest sikker på. ”Og hvis jeg skal dø for din hånd, så vil jeg i det mindste dø med en smule værdighed, men selv hvis du skulle gøre det, og selv hvis jeg skulle dø for hånden af dig, så vil jeg ikke være vred på dig, jeg vil bede min Gud om at tilgive dig, bede ham være skånsom mod dig, udvidende som du er. Jeg vil bede for dig, for jeg tror på at der er noget godt, retfærdigt og blidt bag din kolde, hårde facade” han tav åbnede døren til badeværelset og gik sin vej.

Tag: Raphael
Word: 389
Outfit: Håndklæde

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael lod ham gå væk fra sig. Han havde ikke i sinde, at tvinge ham til noget. Hans appetit til engel var spoleret og han kunne lige så godt gå ned i haven og få sig noget føde der. ja det blev nok sådan. Han vendte sig om kort efter, at Angelo havde valgt og gå ud. Han var sulten igen og han regnede med at Angelo gik ind på sit værelse. Så måtte han jo sidde der og surmule eller hvad han nu ville foretage sig. Han var ikke så overrasket igen over det sidste han havde sagt. Han var jo en engel så det lå vel til ham. Men alt ville være så meget nemmere hvis han bare gad og lystre en smule.
Han forlod sit eget værelse og snart var han ude i haven hvor de andre bloddyr rendte rundt. Nogen legede og andre sad og snakkede. De tav og stoppede mere eller mindre alt, da de så Raphael og lyste så op i smil og skyndte sig op og hen til ham. Han så på dem og strøg et par af dem over håret. Nogen var unge teenagere og andre var i starten af tyverne. Alle var dog mennesker. Den eneste engel han havde var Angelo. Han gik hen og satte sig ned på en af de sten bænke han havde i haven. Lod dem om, at vælge hvem han skulle spise fra. De ville ikke komme op og slås direkte, men helt klart være uenige og små skændes lidt og diskutere. Ende med at trække lod eller noget andet.


Tag ~ Angelo
Word ~ 264
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo havde gået ind på sit værelse for at få noget tøj på. Det andet var blevet ødelagt og desuden kunne han ikke bare gå ud i haven med håndklæde på. Selv i menneskeform havde han et tiltrækkende forførende glød som de andre misundte ham og derfor gad han ikke blotte sig for dem. På sit værelse trak han lyseblå jeans på og en hvid trøje med sort skrift på. håret børstede han ret hurtigt og uden rigtigt at kigge sig selv i spejlet, alligevel formåede han at få det til at se flot ud. Han lagde noget eyeliner på og betragtede tilfreds sit spejlbillede inden han vendte sig om mod sengen. Dynen lå halvt på sengen halvt på gulvet da ingen havde rørt det efter at han var blevet jagtede ud af sengen og tvunget ud af værelset. Puden lå forkert og midt på sengen. Han gik hen til sengen og rettede puden, ordnede sengetøjet og lagde dynen pænt og nydeligt over sengen. Han åbnede vinduet på sit værelse for at lufte ud. Efterfølgende gik han hen til døren men på vejen passede han spejlet og kastede endnu et blik på sit spejlbillede, han gik nærmere og tjekket såret i halsen som kun udgjorde to små prikket nu. Han blev stående ved spejlet men hans tanker var gledet tilbage til episoden og hans skrig da Raphael havde sat tænderne i ham. Han rettede sig op og satte sig ned på sengen. Overvejede på ny det hele og om det mon var bedst blot at give efter. Hans værdighed sagde nej, men han holdt af Raphael, troede på det gode i ham, og han elskede ham for højt til blot at lade ham ende i helvede. Han bed sig i underlæben som han så tit gjorde når han tænkte og sukkede svagt. Han rejste sig op og forlod værelset gik ned mod haven mens han endnu tænkte tingene igennem. Han havde været der et år og i hele det år havde han været strid, hård og flabet overfor Raphael, det havde ikke hjulpet ikke gjort ham blidere eller noget så måske greb han det forkert an. Han nåede haven og stak hænderne i lommen. Bemærkede at en flok af bloddyrene stod i flok og diskuteret indædt. Han rynkede panden og øjnene med stor da nogen af dem begyndte at råbe. Han kunne gætte sig frem til hvad de gjorde og da han kastede et blik rundt i haven faldt hans blik på Raphael som blot sad for sig selv og ventede på at de tog sig en beslutning. Han tøvede, var det nu klogt når han havde afvist Raphael og råbt og skreget for nogle minutter siden. Han endte med at trække hænderne op ad lommen og marchere hen imod dem. Han stansede ved siden af en ung kvinde omkring 20 år gammel, denne sendte ham et vurderende blik og fnøs hånligt, ved lyden af hendes fnys vendte de andre sig om mod dem og der blev mere ro omkring de lille forsamling. De så alle sammen hadefuldt på ham, ja ikke en eneste så blidt eller venligt på ham, de hadede ham alle og de ville blot blive ved med at hade ham mere og mere. ”Skrid fjols” hvislede en af dem lavt ”Han vil ikke have dig” tilføjede en anden og sendte Angelo en nedladende blik. De snakkede lavt i den tro at Raphael ikke vil kunne høre dem. Hånen fortsatte og alle menneskene slyngede skældsord og eder over ham. han pressede læberne hårdt sammen og bed tænderne hårdt sammen mens han ventede på at de skulle tie da det endelig skete så han køligt på det ”Så han vil ikke have mig?” gentog han og fik kølige blikke tilbage. Angelo snurrede rundt og gik med rolig skridt hen imod Raphael, han så ikke på ham idet han standsede foran ham, helt tæt på ham. ”Undskyld det tidligere, du havde ret” sagde han lavt og trak vejret dybt, tøvede og bed sig i underlæben inden han vendte blikket mod ham. fangede hans blik ”Tag mig..” sagde han så lavt at selv en vampyr måtte anstrenge sig for at høre det.


Tag: Raphael
Word: 692
Outfit: CLIK

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han sad stille og roligt og selvom sulten trak i ham så lod han sine små bloddyr om selv at løse deres problem med hvem der skulle ligge hals til her og nu. Han ville ikke vælge ud mellem dem. Det var slemt nok, at de havde noget imod Angelo og hvis de så også begyndte at misunde hinanden fordi han valgte en frem for alle de andre var ikke noget han havde brug for overhovedet på nogen måder. Mennesker kunne være noget så jaloux anlagt at han slet ikke forstod de kunne omgås hinanden i så mange århundrede uden de udslettede deres egen race når man så hvad nogen af dem var i stand til. Men han tog det stille og roligt nu mens de var gået igang med, at trække lod.

Hvad Angelo samtidig sad på sit værelse og tænkte på var en gåde for Raphael. Han var ikke engang sikker på denne var gået på sit værelse, men det var det første sted han kunne forestille sig han ville søge til. Det værelse var større end de andres, men det vidste de ikke. De havde ikke set det så vidt han vidste. Men i så fald måtte han jo bare sætte dem på plads hvis de havde klager. Og måske så give dem nogen bonusser ved siden af så de blev glade igen.
Han sad lidt og betragtede dem. Tænkte på hvad de havde som Angelo ikke havde såsom lydighed. Men hans tanker gled længere over på alt det som Angelo så havde som de ikke havde og aldrig fik. Han vidste kun Angelo var engel på grund af blodets smag, men han havde aldrig set ham som engel. Det måtte han få gjort en dag. Han sad lige og tænkte på Angelo i flere sammenhænge, da denne så pludselig stod henne hos de andre. Et særsyn i højeste grad som han ikke havde forventet at opleve. Han lyttede til hvad de mon sagde mens han så på dem. Han var ikke just glad for det han hørte og rejste sig op uden nogen af dem så det fordi de alle havde travlt med, at håne og se ondt mod Angelo. Han måtte vist rette deres opførsel mere til hvad angik Angelo. Noget der nok ikke blev nemt.

Raphael var allerede oppe og stå, da deres snak faldt mere til ro. Han skulle lige til og bede dem alle holde kæft og opføre sig anstændigt, da Angelo selv tog affære med ordet i sin magt og snart så han på ham helt foran sig. Han så på ham. Tag mig? hvad var nu det for noget at sige? Han nægtede næsten og tro han var kommet til fornuft helt og aldeles, men det var måske muligt at noget var trængt ind i hans knold? Han så på ham lidt og rystede på hovedet og sukkede næsten opgivende. den engel endte med at forvirre ham mere og mere så han fik hovedpine. "Smut op i sengen med dig.." hviskede han stille så kun Angelo ville høre det, da denne stod lige foran ham. Han så på de andre. "Og jer..hvis I taler sådan igen til Angelo..så koster det jer dyrt.." hvæsede han lavt og stak hænderne let ned i sine lommer og gik forbi dem alle efter at have set vredt på dem så alle endte med, at sænke deres blikke og hoved helt flove.


Tag ~ Angelo
Word ~ 567
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Jason Derulo - In My Head
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Dennes svar var absolut ikke noget Angelo brød sig om. Men hans svar skyldtes nok at denne ikke troede eller blot var forvirret over at Angelo nu havde skiftet mening. Han forstod godt mandens forvirring for der lå en del forklaring bag som Angelo ikke havde i sinde at ytre sig med. Da Raphael skældte de andre ud himlede han med øjnene, skulle han gøre den slags!? Da Raphael gik forbi Angelo var der nogen af bloddyrene der fnisede, nærmest fordi han bare var blevet skrottede. Angelo så ned, rødmede svagt men farven forlod hans kinder få sekunder efter og han løftede hovedet og så hen imod Raphael der var på vej væk. I løbet af få sekunder havde han indhentede ham og stillede sig foran ham så han på den måde forhindrede ham i at gå videre. ”Hvis du ikke gøre det nu, fortryder jeg og så får du aldrig muligheden igen” sagde han og han vidste sås snart ordene forlod hans læber at det var præcis hvad der ville ske hvis Raphael afviste ham. Ja så ville han aldrig gøre dette igen. Aldrig tilbyde sit eget blod, aldrig være medgørlig aldrig undertrykkes kun lidelse, hårdhed og et liv i bitterhed og kaos. Hans blik var låst fast i Raphaels og han så på ham med et beslutsomt blik i de blå øjne der sagde at det var nu eller aldrig. Han lagde en hånd på Raphaels bryst og stillede sig tættere på, lod hovedet glide på skrå så han blottede halsen for ham og ventede roligt og tavst på dennes træk.

Tag: Raphael
Word: 263
Outfit: CLIK

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael stoppede op efter nogle meter. "Jeg gav dig en ordre Angelo..gå så op i min seng med dig.." Havde han bestemt sig for igen at være ulydig eller havde han forstået det som, at han skulle gå i sin egen seng? nej han skulle skam med ham i seng selvom der stadig var nogle timer til han ville sove, men han ville have sin mad og måske noget mere nu hvor Angelo havde bedt ham om, at tage ham. Det burde han passe på med hvis han ikke mente det på den måde som Raphael forstod det. Han vidste jo den lidt gamle vampyr var sex gal så han burde have trådt varsomt medmindre han virkelig mente sex. Nu var det i hvert fald det der kom ud af det.
"Jeg har ikke sagt jeg ikke vil gøre det..Jeg nægter bare og gøre det her..Derfor bad jeg dig gå op i min seng..Så kom afsted.." Han gav ham et lille puf frem mod døren ind til stuen for ligesom at hjælpe ham lidt på vej. Han måtte have misforstået ham. Han tilgav ham for det selvom han måske ikke burde, men nu hvor han ligefrem opførte sig som han ønskede så ville han være sød ved ham så længe det varede. Selvom han dog havde svært ved og modstå det især da denne lagde sin hals på skrå og lagde vægt bag sine ord og så for øjnene af ham.


Tag ~ Angelo
Word ~ 241
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Shrek 2 - These boots are made for walking
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo havde klaret misforstået det Raphael havde sagt, for han havde troet at vampyren afviste ham hvilket i første omgang var kommet utrolig bag på den unge engel. Da han gentog det og understregede hvilke seng glippede Angelo med øjnene hvilket på sin vis gjorde det klart at han havde misforstået det. Da denne fortsatte stod Angelo helt forstenet, okay nu hvor han huskede sine egne ord vidste han hvor meget de kunne misforstås og fordi han stod overfor lige netop denne vampyr ville hans ord nok blive misfortolket. Det var nu hans egen skyld, han burde have gjort mere klart hvad han menter og i stedet for at sige ´tag mig´ skulle han have sagt ´bid mig´. Han snurrede dog tavst omkring og lod sig puffe hen mod døren ind til stuen. Han kastede et kort blik tilbage mod de andre bloddyr som så til med hadefulde blikke, nogen havde stukket hovederne sammen, sikkert for at planlægge hævn. Det gjorde dog ikke Angelo nervøs for han tvivlede på at de kunne skade ham særlig meget. Han smuttede ind i huset igen og følte sig på ny utrolig nervøs. Han håbede virkelig at han gjorde det rigtige, men det måtte tiden vise om han gjorde. pludselig stod han i Raphaels værelse igen, han havde været i sine egne tanker hele vejen op fra haven og ind på værelset at han slet ikke havde bemærket at han var nået det bestemte mål før han stod midt i det store værelse igen. Han vendte sig om mod Raphael og brød sig absolut ikke om den følelse han havde i sig. Følelsen af underdanighed, nervøsitet og frygt for hvad der kunne ske. Han gjorde kun det her i et forsøg på at ændre på Raphael, gøre ham til et bedre væsen, så måtte han håbe på at Gud ikke straffet ham af den grund.

Tag: Raphael
Word: 311
Outfit: CLIK

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael lod ham selv gå, da han begyndte at gå istedet for han måtte puffe ham. Han havde kunne se forvirringen i hovedet på ham så ja han havde nok troet Raphael havde sendt ham i hans egen seng, men det var jo ikke tilfældet. Dog var den lille misforståelse hurtigt rettet ud og nu var de på vej. Han smilede ganske svagt mod hans ryg, da Angelo gik ind i huset igen. Hans smil forsvandt igen og han så om bag sig til de andre der straks holdt op med deres blikke og snak. "I kan fortsætte jeres lille snak om hvem der skal være mit bloddyr imorgen. Hvis I opfører jer pænt så kan det være, at jeg lader to komme til så I får det lidt nemmere..Men bestem jer i ro og orden.." han understregede det tydeligt. Hvis der blev ballade så ventede der en stor runde af smerte. De nikkede og bukkede let før de fortsatte som før. Trak lod og lavede lege eller små ting i alle fald som bestemte hvem der var vinder et og to i tilfælde af to fik lov.

Han gik ind derefter og igennem husets stue indtil han var ved trappen hvor han roligt gik op også og hen til sit værelse. Endnu en gang i den nat lukkede han døren efter ham og Angelo og låste den. Han så på ham ganske roligt og først nu gik han hen for at lukke sit vindue der stadig stod åbent fra før. Det blev sat på klem og det havde klart været et frisk pust, at få natte luft ind. Hans bevægelser og handlinger i det hele taget var ikke vrede eller truende så Angelo kunne være ganske rolig. Raphael var lige nu ganske tilfreds med hans nye opførsel og han ville skam også give ham lidt bonus for det hvis det holdt stik i mere end få minutter. Hvad hans sande planer og hensigt så var anede han jo ikke det mindste om, men han regnede ikke med der lå noget bag andet end han måske ville have lidt frihed og havde indset langt om længe, at det var den eneste mulighed. Men det var sådan set også fint nok så længe han bare adlød så var han godt tilfreds. Han så om mod ham ganske roligt. "Du virker nervøs...du har kendt mig i et år nu så at blive bange for mig nu er lidt sært..Så slap af..jeg dræber dig jo ikke..Jeg skal bare tage dig som du selv bad om.." han grinede lidt. Ikke ondt, men dog var der en tydelige drillen i det og han smilede et lille tilfreds smil.


Tag ~ Angelo
Word ~ 443
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Katy Perry - Teenage dream ¤ Johnny Deluxe - Sidste sang for dig
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Han havde skam hørt Raphaels ord til de andre bloddyr. Bloddyr, han hadede virkelig det ord, et ord der kunne få en til at føle sig beskidt, klam og uværdig til noget som helst. Ubrugelig og kun nyttig som føde. Tonen i Raphaels stemme ville sikkert få bloddyrene til at adlyde, andet kunne Angelo ikke forestille sig. De adlød ham jo i forvejen blindt så når han brugte den tone var de blot mere præcise og lydige end normalt. Noget man ikke kunne mene om Angelo. Normalt blev han mere trodsig når Raphael brugte en hård tone, eller næverne. Den taktik var han dog nu på vej til at ændre.

Da fulgte Raphael med blikket idet han gik hen til vinduet og lukkede det på klem. Da denne vendte blikket mod ham og sagde det han nu sagde, var Angelo tæt på at ryge i angrebsposition som han nu altid gjorde. Han nåede dog at standse sig selv inden han smed en kommentar i hovedet på Raphael som blot vil få hans pis i kog. Han nikkede i stedet tavst og skubbede skoene af og satte sig på Raphaels seng. Det mindede om det der var sket for mindre end en time siden men denne gang var han mere rolig. Han gik i gang med at tænke positive tanker og det virkede meget lettere denne gang, han håbede virkelig ikke at han mistede kontrollen over sin vrede og had som han havde skubbet til side. Hvis han gjorde måtte han blot blide smerten i sig. Brandmærkerne fra tidligere var endnu ikke væk, de ville tage noget tid inden de forsvandt men vandet havde fået dem til at se meget bedre ud end man ellers ville have forventet. Han lod hånden glide gennem det mørke hår og rettet derefter blikket mod Raphael mens han blot sad og ventede. Inden de begyndte ville han lige røre hans hud, blot for at tjekke om det virkede med at skubbe hadet væk eller ej.

Tag: Raphael
Word: 330
Outfit: CLIK

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så roligt på ham og smilet gled bort igen. Han var dog stadigvæk godt tilfreds med tingene som de var nu og han ville se tiden an lidt før han lod Angelo´s frihed blive lidt større. Indtil nu havde han da i alle fald fortjent ikke at blive råbt op af og få slag så det måtte da også gælde som en slags bonus? Men der var jo mere og hente ind og det vidste de begge.
Han gik stille hen til sengen hvor han sad mens han ikke sagde noget. Han tog det stille og roligt og havde langt fra travlt. Solen ville ikke kunne komme herind selv når den stod op på grund af gardinerne der hang og holdte den ude om dagen. Han kunne måske godt tåle solens lys som Angelo havde snakket om tidligere, men han var langt fra vild med det og sov om dagen.

Han satte sig roligt ned igen og så på ham lidt. Han følte lidt, at Angelo skjulte noget for ham, men hvad det kunne være anede han ikke og han tænkte heller ikke over det ret længe og strøg ham let over kinden før han stille trak ham op på sit skød igen som før, men denne gang håbede han bare inderligt, at han ikke ville skrige op igen, da han slet ikke havde lyst til at få sin appetit ødelagt igen! Han var blevet sulten så hans mave næsten rumlede hvis det var man kunne sige det på den måde. Han holdt ham ind til sig og stille og roligt lod han sine tænder finde vej ned til hans hals igen så han kunne bide og få sig noget mad.


Tag ~ Angelo
Word ~ 282
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Jay Sean - Down ¤ HIM - Killing lonelyness
Note ~

[Angelo Gabriello Magdiom]

Angelo fulgte ham med blikket idet han kom hen til sengen og da han satte sig betragtede han ham tavst i nogle sekunder. Han skulle til at sige noget men droppede det igen da Raphael rakte hånden frem mod ham og strøg hans kind. Berøringen brændte ikke denne gang og Angelo sukkede af lettelse. Da Raphael igen trak ham op på skødet sank han roligt ned at sidde med benene på hver side af ham. Han trak vejret dybt ind og lagde atter hovedet på skrå så han kunne komme til. Begge Angelos hænder var blevet lagt på Raphaels bryst og øjnene var gledet i idet han fornemmede hendes læber stryge ned ad hans hals og ned mod den bløde ud tæt ved skulderbladet som han havde bidt ned i for ikke så længe siden. Han følte sig spændt på om det her ville gå godt, for han vidste ikke hvordan det ville være nu hvor der ikke ville være noget smerte. Om han vil nyde det som de andre åbenbart gjorde eller om han vil hade det endnu mere end han i forvejen gjorde. I det mindste var hadet ikke rettet mod Raphael men mod selve biddet og derfor brændte berøringerne ikke. Han håbede bare at hadet til denne mand ville overtage ham når bidet endelig gik i gang igen, så vil der blive store problemer. Det var han ret sikker på.

Tag: Raphael
Word: 233
Outfit: CLIK

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael var glad nok for, at det lov til drengen kunne ignorere det had han havde haft det sidste års tid. I alle fald var han god til og skjule det hvis det gjorde bare en smule ondt, men han kunne ikke se nogle brændemærker så det kunne vel ikke være sandt, at det gjorde ondt? Han fik ikke tænkt ret meget mere over det og bed til så han fik tænderne helt ned i hans bløde hud og han kunne kun nyde smagen af hans lækre blod. Og denne gang lod det faktisk til, at han måtte få fred til at spise og få sig spist mæt i det udsøgte blod han havde i favnen. Åh ja det skulle gøre godt og opleve et måltid uden skrig eller smerter fra Angelo´s side af. Det var vist ikke sket før? Måske en enkelt eller to, men det var så et sandt mirakel når det var sket. Men dette her var nu også lidt af et mirakel. At Angelo selv tilbød, at være ledig selv efter han havde vendt ryggen til Angelo tidligere.
Han var gået stille og rolig frem, da han gerne ville nyde sin mad og også helst gøre så det var Angelo måske havde en chance for bare at finde lidt nydelse ved det. Eller i alle fald behag så han ikke fik det skidt midt undervejs, da det ikke var hans planer. Han ville bestemt gøre alt for Angelo når denne havde fortjent det. Men det var hans egen lille hemmelighed, at Angelo betød mere end blot engle blod for ham.
Han lukkede sine øjne selv også og mærkede det skønne varme blod glide mellem sine tænder og hen over tungen og videre ned igennem hans hals og det var så hele hans krop faktisk sitrede af ren og skær behag fryd.


Tag ~ Angelo
Word ~ 305
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Joey Moe - Call 911
Note ~