|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on May 28, 2011 15:57:09 GMT 1
Da Raphael smuttede ind efter halsbåndet kastede Angelo et blik hen mod vinduet og sukkede. Han glædede sig utrolig meget og var helt spændt på at komme i luften. Det var længe siden han havde fløjet og han håbede virkelig at hans vinger kunne bære ham. Gennem den seneste år var de vokset en anelse, noget der var normalt for engle for vingerne blev større med alderen. Større og smukkere. Da Raphael kom ind igen vendte han blikket væk fra vinduet og hen imod vampyren. Hans blik faldt straks på halsbåndet og Angelo rynkede på panden. Den var skam flot men han havde ærligt ikke regnet med at Raphael havde sådan et klar. Han lod Raphael give ham halsbåndet på og gyste svagt ved fornemmelsen af det kolde metal mod hans varme hud. Han lod Raphael tage hans hånd og føre ham ud af værelset og ned til haven. Angelo bemærket stilheden over huset og rynkede på panden endnu engang inden han konkluderede at Raphael måtte have sendt dem bort hvilket nok var oplagt.
Han blev sluppet og fik dog sat kæden fast til halsbåndet. Hans blik gled op på Raphael da denne mindede ham om at han ikke skulle flyve for højt og Angelo nikkede som tegn på at han havde opfattet det. Han trak sig nogle skridt tilbage hvorefter han lukkede øjnene. I de første sekunder skete der ikke noget da han lige måtte finde den rette følelse frem før han kunne begynde at forvandle sig. Efter omkring syv sekunder i tavshed begyndte der at ske noget. Et blødt lys begyndte at lægge sig om ham, et lys der gradvist blev stærkere og voldsommere og som med stor sandsynlighed ville blænde vampyren. Lyset var efterhånden så stærkt at Angelo ikke kunne ses indenunder lyset, kun silhuetten kunne svagt anes. Han ændrede sig gradvist, hvilket startede med at han blev højere, hans højde i engleform var omkring 1.80 meter, hvilket var en ændring på 11 centimeter fra hans oprindelig højde på 1.69. Hans skuldre blev bredere, og hans krop blev mere veltrænet og muskuløs. Hans øjne blev større, fik et lysende glød og blev helt mælkehvide uden pupiller. Håret blev længere, meget længere og skiftede farve fra sort til blond, så blond at det nærmest var hvidt. Læberne var smalle, næsen lang og fin og utrolig fremtrædende kindben. Hans hud fik en farve af selvlysende små diamanter der glimtede i nattemørket. Stærke arme og ben, og sidst men ikke mindst dukkede vingerne op som ganske pludseligt skød frem. De var meget større end man kunne forvente og den nederste del ramte endda jorden. De havde en kridthvid farve og idet han spredte dem og viftede en anelse med det fløj enkelte fejr fri fra resten. Håndklædet han havde haft rundt om livet var gledet af, og ja han var ret godt udstyret. Lyset omkring ham dæmpede sig en smule så man nu kunne se hans udseende endnu mere. Som engel kunne man ikke kalde ham andet end smuk, utrolig smuk. Hans øjne gled op igen og var rettet mod Raphael som han nu var på højde med hvis ikke højere. Øjnene var mælkehvide og uden pupiller og man kunne få en ide om at han var blind hvilket han ikke var. et skævt, smukt smil gled frem over hans læber og afsløret et sæt perlehvide tænder. Uden at sige noget eller gøre andet viftede han med vingerne og satte af fra jorden ganske pludseligt. Han synes ikke at have problemer med at flyve, han huskede dog sig selv på at han havde lovede ikke at flyve højt og derfor fløj han ikke så højt.
Tag: Raphael
Word: 650
Outfit: CLIK
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 2, 2011 12:03:15 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Raphael var som regel altid forberedt, men naturligvis kunne der være ting han ikke havde set komme. Men han sørgede for at holde sig klart til alt tænkeligt der måtte ske. Men han var kommet i chok over flere overraskelser allerede i dette døgn så der skulle skam nok komme flere, men han ville ikke lade det slå ham ud, at han var uforberedt, da han så frem til at se denne nye side af Angelo og den måtte der skam godt komme mere af. Han havde ladet sine fingre hvile kort om hans hals idet han satte halsbåndet på. Ikke stramt eller truende, men de lå løst over som om han ikke ville miste fysisk kontakt med ham. Nok også lidt derfor han tog ham i hånden på vej ned og ud selvom det vel ikke var så nødvendigt igen? Men det havde han lyst til så derfor gjorde han det.
Det var rart og godt at vide, at Angelo forstod og gik med til betingelserne for at han fik lov og flyve lidt. Raphael selv gik hen og satte sig på en af de bænke han havde i sin lille park som haven jo næsten var så stor den var med en lille sø og springvand og stier og alt det. Han satte sig stille tilbage og lod den tynde lænke hvile roligt i sin hånd før han fik sat den fast til et armbånd han havde taget med ud også så lænken sad fast til ham og de var lænket sammen og han dermed kunne sikre sig han kunne styre længden på hvor langt hans lille engel fløj op og rundt. Han så stille på at Angelo gik lidt væk. Han vidste ikke helt hvorfor, men han kunne jo sådan set næsen forstå at det måtte være et eller andet der skete ved forvandlingen. Et kraftligt udslag eller noget måske? Han fik det jo snart at se og føle med sine egne øjne og krop og han kunne mærke spændingen lure under huden og han var virkelig spændt så han næsten ville kræve han skyndte sig. Han sad og var lige ved og tro Angelo ikke kunne gøre det, da der ikke skete noget. Snart måtte han dog lukke øjnene og vende hovedet lidt væk af det skarpe lys der næsten fik hans kolde hud til og brænde og det var ikke en rar følelse! Han kunne forestille sig det måske måtte føles lidt sådan her før man blev brændt af solen og blev til en bunke aske. Men ikke en ting han havde lyst til at forske i og eksperimentere med overhovedet. Han kunne dog efter lidt se en smule mod ham og kunne se der skete noget inde i lyset og hans hjerte ville nok have banket hurtigt af spænding og forventninger hvis det altså havde været muligt for det.
Så snart lyset var til at bære og se mod igen direkte så gjorde Raphael det. Og ja han havde faktisk ikke forventet så mange store forandringer, men i sig selv var det vel godt? For så hvis han tog Angelo med ud ville mange ikke kunne genkende ham hvis de kun kendte ham som en engel. Han smilede og studerede den unge mand der stod foran ham. Den unge engel. En smuk skabning. Smukkere end han havde troet muligt nogen kunne være og han kunne altså ikke dy sig særlig meget og hev let i lænken. Han ville have ham tæt på sig. Røre ham og vide han var ægte. Et nyt begær var vokset frem i den unge vampyr der vel kunne kaldes magt syg når det henkom til Angelo, men det ragede ham om nogen mente det. Han ejede englen og han han havde ikke vidst det lys ville være kommet så han håbede bare ikke det var blevet spottet af ret mange.
At den smukke skabning så ikke adlød og kom hen til ham som krævet, men istedet for lettede op var noget Raphael ikke var tilfreds med på nogen måde. Han måtte nok bringe straf på banen når de kom ind igen så. Nej måtte blive ude, da han ikke kunne komme ind med de store vinger nok. Et frækt smil gled over hans læber. Udenfor..ja han lagde faktisk planer lige nu mens han studerede hver bevægelse Angelo foretog sig.
Tag ~ Angelo
Word ~ 720
Outfit ~ Boxers
Music ~ Savage Garden - Gunning down romance ¤ Micky Skeel Hansen - You can do all ¤ Lee Ryan - Real love ¤ Lee Ryan - Best of you
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 2, 2011 13:02:50 GMT 1
Han bemærket selvfølgelig Raphaels reaktion og han fornemmede skam også da han rev i kæden selvom han endnu ikke var kommet i luften dog lystrede han ikke. Han ville først i luften, da han ikke kunne vente længere. Det var vidunderligt endelig at fornemme luft under vingerne igen, at strække dem så langt ude som han ville og at få dem i bevægelse igen. Det var vidunderligt. Han ville gerne have skreget sin begejstring ud men lod være, det ville kun skabe problemer hvis nogen hørte ham. Vinden legede med hans hår blonde lange hår, hans krop fornemmede vindens svage kulde mod sig men det generet ham ikke. At han var nøgen var heller ikke noget der så ud til at genere ham, spurgte man ham og hvordan han ikke blev forlegen ville han nok svare at alle blev født nøgne så der var vel intet at skamme sig over. At Raphaels begær voksede, havde han så ingen anelse om, havde han vidst det ville han have følt sig utrolig smigret og nok lidt nervøs for hvad denne kunne finde på. Efter at have fløjet i nogle minutter så han for første gang ned mod Raphael, han bemærkede dennes blik på sig og gøs svagt ved synet af hans frække smil. Denne havde helt klart noget i hovedet.
Angelo fløj videre rundt i noget tid og adskillige vinger løsrev sig og faldt til jorden hvor de svagt lyste som små gløder. De blev ved med at lyse i nogle minutter inden lyset et efter et gik ud og hvor de forblev almindelig fejr dog langt større end de almindelige. Han begyndte at ændre kurs og fløj hen over søen i nærheden. Kastede et blik på sit spejlbillede med et smil. Han havde ændret sig i løbet af det hår, men så blot en anelse ældre ud, moden og utrolig køn hvis han selv skulle sige det selvom han foretrak sin størrelse i menneskeform. Han vendte om efter at have fløjet i et stykke tid hen over søen og fløj tilbage ind mod land. Han satte efterhånden farten mere og mere ned for derefter at standse da han satte fødderne i jorden og igen fornemmede fast grund under sig. Han strakte sig tilfreds og samlede håndklædet op var græsset og svøbte det om sig. At dømme efter Raphaels blik var det ikke godt at tirre ham ved at stå og se forførende ud, om end det ikke var meningen. Han viftede svagt med vingerne og strøg hånden gennem det lange blondhvide hår.
Han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre og overvejet at skifte tilbage til menneskeform igen. Ja det ville være bedst. Langsomt blev lyset omkring ham større og han lukkede øjnene. At skifte tilbage ville ikke blive noget problem men han havde virkelig lyst til at forblive i engleform. Noget han normalt aldrig ville gøre, men denne udseende forbandt ham med hans hjem og hans forældre. Dette mindede ham om dem og han standsede med at forvandle, lyset omkring ham blev en anelse mindre og han lod blikket glide rundt inden han stillede sig i en bestemt position og knælede, han flettede hænderne sammen og lukkede øjnene i en bøn, en bøn om at gud måtte sende Angelos hilsner videre til hans forældre og forsikre dem om at han havde det fint. Bønnen varede i få sekunder inden han igen kom på benene, børstede græs af knæene og skottede til Raphael
Tag: Raphael
Word: 571
Outfit: Håndklæde
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 2, 2011 14:33:31 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Han lod ham få lov og flyve og sprede vingerne ud. Han kunne let studere ham, da han jo ikke fløj ret højt hvilket han havde fået bud på ikke at gøre så det var dejligt og se han ikke forsøgte sig med at bøje reglerne. Så ville han helt klart også i sådan et tilfælde hive hårdt i kæden så han blev tvunget længere ned eller måske kom helt ned på jorden og enten landede på sine fødder hvis han var heldig eller så ville han falde ned på ryggen eller maven. Slå sig måske, men så kunne han jo bare følge de simple regler der var lagt på bordet! Men han overholdt dem og det glædede klart Raphael selvom han stadig måtte straffe ham for ikke at komme når han hev i kæden. Han lod ham flyve rundt over søen og han havde faktisk regnet med Angelo ville være blevet oppe i luften i timer. Så længe han kunne, men han landede snart igen tæt på ham hvorfra han også havde efterladt jorden under sig og han gav ham lige tid til, at samle håndklædet op. Nu vendte den der lidt generte side vidst tilbage. Han så på ham i nogle sekunder efter det før han let hev i kæden igen, men dog en smule mere bestemt end før. Denne gang tillod han ikke, at han ignorerede ham og gjorde det klart, at Angelo skulle lystre og komme over til ham. Han havde set de hvide lysende fjer falde af og dale ned som sne fnug og set dem gløde før de stille døde hen og han ville skam gemme hver eneste fjer. De var perfekte. En del af Angelo og alt ved den knægt var mere og mere perfekt for hver eneste sekund. Det havde han indset i løbet af de sidste par timer de havde tilbragt sammen. Det skulle nok blive en fortsat god nat selvom det var ved og være småt med tid før solen ville stige frem. Men han kunne skam nå sin straf endnu og det var et vigtigt punkt. Han så på ham. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre og overvejet at skifte tilbage til menneskeform igen. Ja det ville være bedst. Langsomt blev lyset omkring ham større og han lukkede øjnene. At skifte tilbage ville ikke blive noget problem men han havde virkelig lyst til at forblive i engleform. Noget han normalt aldrig ville gøre, men denne udseende forbandt ham med hans hjem og hans forældre. Dette mindede ham om dem og han standsede med at forvandle, lyset omkring ham blev en anelse mindre og han lod blikket glide rundt inden han stillede sig i en bestemt position og knælede, han flettede hænderne sammen og lukkede øjnene i en bøn, en bøn om at gud måtte sende Angelos hilsner videre til hans forældre og forsikre dem om at han havde det fint. Bønnen varede i få sekunder inden han igen kom på benene, børstede græs af knæene og skottede til Raphael "jeg mindes ikke, at jeg gav dig lov til, at forvandle dig tilbage Angelo." hans stemme var tør og en smule utilfreds. Nej meget utilfreds! Han havde faktisk ikke fået nok af hans engle skikkelse. Hvordan mon det ville være at have sex med en engel? Ligesom når han var i menneske form? Han holdt kæden stramt og holdt Angelo tæt mod sig og så en smule køligt på ham. "Nu har du gjort to ting der skal straffes.." han tog fat i håndklædet og hev det af ham og smed det på græsset. Rejste sig op og så på Angelo før han kyssede ham og holdt ham stramt mod sig og så fik ham lagt ned og lagde sig ned over ham. Han skulle ikke tro han fik lov og slippe så let. Nej han skulle udsættes for en ny form for sex som de endnu ikke havde prøvet! Sex udendørs var faktisk noget han længe havde haft lyst til og nu havde de jo hele ejendommen for sig selv så det var passende. Han fik selv sin smule tøj løsnet og lagt fra sig mens han holdt Angelo fast under sig. "nu slipper jeg dig ikke..Jeg vil have det der er min ret.." hviskede han mod hans øre og smilede lidt. Kyssede ham og slikkede hans hals og bed ham en smule. Sådan nogle små nap. Ikke bid efter blod og fik skubbet hans ben til side så han kunne komme til og kort efter gik han da også i gang uden Angelo kunne nå og protestere. *Blackout* Tag ~ Angelo
Word ~ 760
Outfit ~ Boxers
Music ~ High School Musical 3 - I want it all ¤ High School Musical 3 - Still there for me
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 2, 2011 15:35:00 GMT 1
Han fornemmede hvordan Raphael hev i lænket og lysten til at rive den ud af hans greb voksede men han lod være og gik i stedet med rolige skridt hen til ham og standsede lidt fra ham. Ved dennes ord veg han et skridt tilbage. Glippede med øjnene og så forundret på ham. Han skulle til at protestere da denne greb fat i ham og trak håndklædet væk. Angelo så forfærdet på ham og idet han blev trukket tættere på. utilfredsheden var tydelig at spore i Raphaels ansigt og stemme og Angelo havde mest af alt lyst til at gemme sig men den mulighed havde han ikke med Raphaels faste tag i ham. Da han fortsatte og sagde at Angelo havde gjort to forkerte ting så han uforstående på ham men kom i tanke om første gang han havde hevet i kæden og så den sidste hvor han havde forvandlet sig tilbage. Jamen hvorfra skulle han også vide at Raphael ikke ønskede at han forvandlet sig tilbage. Han nåede dog hverken at sige eller gøre noget før han var blevet skubbet omkuld. Da denne var over ham forsøgte han at skubbe ham væk, at kæmpe imod men som altid lykkedes det ikke at få ham væk ”Raphael… stop.. nej… jeg vil ikke…” hvad gik der dog af ham!? og Angelo der lige havde overvejet at tilgive ham alle de gange han havde taget ham med vold og så gøre han det her. Hans ret? Hvad snakkede han dog om!? Dennes læber strøg hen over hans krop og strejfede hans ansigt op til flere gange mens Angelo ikke rigtigt nød noget af det. Han blev slikket på halsen, nappede og andet men det var intet i sammenligning med da han skubbede Angelos ben til side og gjorde plads til sig selv. Da han trængte op i ham gispede han svagt og måtte dog overgive sig.
*Blackout*
Det var langt om længe over. Angelo lå på ryggen i græsset og så op på himlen der endnu var mørk. Han var udmattet, smadret og havde ondt i hele kroppen. Det havde været en hård omgang, en virkelig hård omgang. Men hvad? Han var kommet i luften og prøvet sine vinger af. Angelo krøllede sig sammen i en fosterstilling og lukkede øjnene. Han ville bare gere være alene nu. Han ville slet ikke tænke, slet ikke høre noget blot være for sig selv.
Tag: Raphael
Word: 399
Outfit: --
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 2, 2011 15:57:48 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Raphael havde sat sig op efter han var færdig. Han havde stadig ikke taget sit tøj på og havde sluppet sit tag i lænken så den bare lå slapt og løst mellem dem. Dog sad den stadig fast i det læderbånd om hans håndled. Han tog en pakke smøger frem fra sin lomme i bukserne og tog en ud og tændte. Han havde vel ikke haft lyst til og voldtage Angelo, men selvom han havde ladet knægten få lidt mere vilje ind i hverdagen så var han stadig hans ejendom. Og han havde ikke fundet sig i han ikke adlød. Han tog et sug af sin smøg og pustede roligt røgen ud foran sig lidt efter. Han kunne jo ikke tage skade af det, da han var død så han kunne ikke få lunge kræft eller andet sygdomme det kunne fremkalde. En god ting. Selvom han ikke røg ret tit. Dette var den første smøg i denne uge. Han sukkede træt og lod Angelo ligge sig som han ville. Duggen var begyndt at falde. Et sikkert tegn til solopgangen snart var for dagen så han kunne ikke sidde her ret meget længere. Og Angelo blev også syg hvis han blev liggende sådan. Han regnede med Angelo igen ville være sit gamle jeg nu med modstand og had. Men det kunne han ikke tage sig af.
Han sad lidt og fik røget næsten 5 smøger. Hvorfor han pludselig var så trængende efter dem anede han ikke. Han fik røget den sidste færdig og lagde skodet ned til de andre i pakken og så smed han dem ud indenfor. Han rejste sig op og hans krop var helt fugtig af duggen der var faldet endnu mere. Han tog sit tøj op og håndklædet hvilket begge var fugtige også. Han så mod Angelo. "op med dig.." hans stemme var hverken varm eller glad. Den var irriteret og træt. Han ville bare i seng nu og selvom han følte sig glad og beæret over han havde set hans sande skikkelse så havde Angelo dog også skuffet ham lidt. Han havde virkelig troet han var begyndt og lære at adlyde, men selv det mest simple havde han åbenbart ikke kunne finde ud af at følge af ordrer. Han så væk fra ham og begyndte stille at gå. Hvis han ikke selv rejste sig ville han blive hevet afsted af lænken når Raphael hev i den for at få ham med.
Tag ~ Angelo
Word ~ 405
Outfit ~ Boxers
Music ~ Grease 2 - Cool rider
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 2, 2011 16:12:52 GMT 1
Angelo lå længe stille. Kun kulden holdt ham vågen for han frøs temmelig meget. Han var dog endnu lænket til Raphael og derfor ville han ikke kunne gå nogen steder. Lugten af røg fik ham til at rynke på næsen men ikke bevæge sig yderligere end det. han sukkede, og skælvede svagt mens han fornemmede dugen lagde sig overalt omkring dem og selv på ham. Han endte dog med at døse svagt hen og derfor ikke bemærkede at Raphael var kommet på benene, ikke før denne kommanderede at han skulle op. Dette fik ham til at vågne og han kom træt og langsomt på benene så han næsten havde været tæt på at falde om da lænken trak i ham. Han genvandt dog balancen og fulgte med inden for. ”Vil du ikke nok fjerne den” sagde han langt om længe og hentydet til lænken. Der var ingen grund til at han var bundet når han alligevel ikke skulle nogen steder. Huset var endnu tomt hvilket kun var en glæde så de ikke blev mødt af nogen. Han følte sig ussel, beskidt og utrolig træt. Hans ben kunne knap bære ham og ville så gerne sove. Han havde ikke fået så meget søvn i løbet af natten fordi Raphael havde vækket ham – med pisk – og han følte sig utrolig udmattet.
At Raphael var skuffet vidste Angelo intet om men han kunne da regne det ud når han lød så irriteret og træt. Han var så krævende! Hvilket irriteret Angelo utrolig meget. Raphael kunne opføre sig som et fornærmet barn der straks slog og råbte og skreg når han ikke fik sin vilje. Angelo var ved at opgive at forsøge på at tilfredsstille ham, det så jo ikke ud til at virke alligevel. Han fulgte videre med men de havde jo kurs mod hans værelse, det sted hvor Angelo var træt af at være. Han bed sig i underlæben og forsøgte blot at holde sig på benene. Han frøs stadig og ville så gerne komme i noget tøj. Han skjulte et gab bag den ene hånd og gned træt sit ene øje, hans hånd strejfede halsbåndet og han hev svagt ud i den i et dårligt forsøg på at få den af.
Tag: Raphael
Word: 370
Outfit: --
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 2, 2011 19:35:53 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Raphael så om mod ham og sukkede. Løsnede lænken ved at tage halsbåndet af ham så snart de kom ind og gik selv bare videre. Han kunne alligevel ikke komme nogen steder hen og han var for træt til at diskutere eller skændes med ham og gik bare op for at komme i seng. Han smed det fugtige tøj og håndklæde ude på sit badeværelse og slog lidt koldt vand i hovedet og om i nakken før han gik ind og sørgede for hans vinduer var dækket til så solen kunne skinne så tosset den ville uden at skade ham. Han så mod sengen og havde lyst til bare og smide sig. Angelo var enten såret eller vred. Intet håb om, at få den engel ind i sengen og sove med lige foreløbig kunne han gætte sig til. Han gad ikke engang hente ham og tvinge ham derind. Han var for træt og gik stille væk fra vinduet og sørgede for at slukke lyset på vej hen til sin seng hvor han lagde sig tungt og udmattet. Så udmattet havde han ikke været i lang tid.
Han havde ikke lagt det mindste mærke til hvor Angelo var gået hen. Han var bare gået ud fra han enten var på sit værelse eller måske stadig hvor han havde efterladt ham ? Han lukkede øjnene langsomt i og fik anstrengt sig ind under den tynde dyne der næsten ikke var nødvendig faktisk, da han jo ikke frøs, men det var nu bare i det hele taget rart nok, at man kunne have noget over sig så han ikke lå uden noget. Det virkede forkert for ham. Han strakte sig lidt, men det var for hårdt og han stoppede halvvejs og hans krop faldt nærmest sammen og han gled bort i søvnen greb.
Tag ~ Angelo
Word ~ 300
Outfit ~ Boxers
Music ~ Gackt - Vanilla
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 2, 2011 19:56:53 GMT 1
Angelo havde faktisk ikke forventet at han ville løse halsbåndet så da han gjorde det så han forundret på ham. Da han gik videre stod han og så lidt mere forundret ud og glippede med øjnene. Efter noget tid kom der liv i ham og han gik videre gennem huset mod det badeværelse som bloddyrene brugte. Her tog han sig et bad for at skylle snavs, græs og andet af sig hvorefter han smuttede ind på sit værelse og trak nogle boksershorts på. At sove nøgen var ikke noget han brød sig om. Han betragtede sit spejlbillede i noget tid og smuttede så i seng. Hans seng var som den altid havde været men alligevel kunne han ikke falde i søvn. Han forsøgte at skubbe de tanker han havde i hovedet til side hvilket ikke lykkedes. han sukkede, og vendte sig om i sengen i et forsøg på at falde i søvn men uden held. Han lå sådan i lang tid inden han opgav at sove. Han satte sig op, trak benene op og slyngede armene rundt om dem hvor han lå og tænkte sig om. ”Du må være tosset” sagde han lavt for sig selv idet han skubbede dynen til side og kom på benene. Han gøs svagt idet han bevægede sig hen imod døren og tøvede idet han gik ud og lukkede den efter sig.
Hans fødder førte ham hen mod Raphaels værelse hvor han standsede udenfor døren og blev stående der, der var gået over en time siden de var kommet ind og solen var kommet op. De andre bloddyr var på vej ind ad døren kunne han høre og da han hørte en af dem komme op ad trappen skyndte han sig ind på Raphaels værelse og lukkede døren efter sig. Han bed sig svagt i underlæben og vendte sig om. På listetær smuttede han hen til sengen, bemærkede naturligvis gardinerne der var trukket forsvarligt for inden han standsede ved siden af sengen. Endnu engang tænkte han på hvor tosset han var siden han gjorde det her, men han regnet ikke med at Raphael ville jagte ham ud af værelset. Han trak vejret dybt og lydløst ind inden han kravlede op i sengen og lagde sig ved siden af ham. Tøvende og forsigtigt puttet han sig tættere ind til ham og lå derefter fuldkommen stille idet han ventede på en form for reaktion. Han havde oplevet lidt af hvert i sit liv så han kunne vel klar stort set alt.
Tag: Raphael
Word: 414
Outfit: Boksershorts
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 2, 2011 20:09:02 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Der var kun gået ganske kort tid før Raphael var gledet hen i søvnen og han sov tungt. Han var dog inderst inde bekymret for hvordan Angelo mon havde det, men han var bare for træt til at gå ind og spørge ham. Ind og se til ham og han havde heller ikke nået at stå op og gøre det før han var faldet i søvn lige meget hvad. Angelo måtte vel tro Raphael var ligeglad med ham? Men det var han jo ikke. Langt fra...
Han vred sig lidt, da han mærkede noget i sengen, men vågnede ikke op sådan lige. Han sukkede træt og lå så stille igen. Han vågnede heller ikke af, at der var noget eller nogen der lagde sig ind mod ham. Han vendte sig dog stille lidt mere om mod skikkelsen der jo var Angelo selvom han ikke vidste det. Det var på en måde ren refleks selv i søvne, at hans arm gled omkring kroppen på englen og han lå der med ham ind mod sig. Han følte sig dog mere rolig i søvne også nu han havde ham hos sig. Som om han var tilgivet for det han havde gjort. Eller hvad man mon skulle kalde det. Lidt efter begyndte han dog en smule at kalde hans navn i søvne og hans arm trak ham lige lidt længere ind til sig. Han ville ikke miste ham. Ikke hans egen lille engel. hans Angelo.
Tag ~ Angelo
Word ~ 241
Outfit ~ Boxers
Music ~
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 2, 2011 20:21:41 GMT 1
Angelo var en anelse nervøs for Raphaels reaktion men denne vågnede ikke, han lå stille i et stykke tid og blot betragtede Raphaels kønne sovende ansigt inden han puttede sig en smule mere indtil ham. da dennes arm blev lagt om han troede han at øjeblik at Raphael var vågen men ved at holde vejret og betragte ham i nogle sekunder gik det op for ham at han sov. Han blev trukket yderligere indtil ham og nød det utrolig meget, lod øjnene glide i og lå blot roligt i Raphaels favn. Da denne dog begyndte at sige hans navn så han forundret på ham, drømte han? hvorfor sagde han Angelos navn? Angelo betragtede ham helt nervøst, men smilede så og strøg blidt hans kind. han tænkte vist en del på ham, det gjorde bare ondt at vide at han nok mere tænkte på ham som føde end som noget andet. han skød tanken til side og slappede i stedet af, snart døsede han hen og faldt i en rolig drømmeløs søvn.
Tag: Raphael
Word: 171
Outfit: Boksershorts
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 2, 2011 22:16:09 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Timerne gik og dagen med. Raphael sov tungt indtil det blev mørkt og så begyndte han skam lidt, at vågne en smule op, men ikke helt. Han vred sig lidt, men blev liggende på samme side så han fortsatte skam også med, at holde om ham. Han nussede hans ryg med små mellemrum igennem hele dagens forløb og hans øjne gled nu til sidst endelig lidt på. Han var skam overrasket over, at se ham ligge der hos ham og blinkede lidt et par gange, men ville ikke vække ham eller flytte sig så han blev selv liggende også og strøg hans ryg blidt. Han tænkte skam ikke kun på ham som mad. Havde han ikke gjort i noget tid nu, men det kunne han jo ikke indrømme og sige. Han følte sig på en måde lidt forpligtet til, at holde sin mund med det og bare se hvor det førte hen. Hvad der ville ske.
Han kyssede stille hans pande og holdt ham stadig ind til sig. Han håbede virkelig ikke han var vred eller såret mere. Men ellers lå han vel ikke her? Han ville ikke risikere at miste sin Angelo, men han havde bare måtte straffe ham og det var faktisk også lidt kommet bag på ham selv, men han måtte vel forklare sig bagefter når Angelo var vågen? Undskylde om nødvendigt. Men lige nu ville han blot sove eller i det mindste ligge der med ham og så vente på, at Angelo valgte og vågne, men han skulle få lov og sove så længe han ville.
Tag ~ Angelo
Word ~ 260
Outfit ~ Boxers
Music ~
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 2, 2011 22:33:29 GMT 1
Angelo havde været så udmattet at han havde sovet i flere timer. Og end ikke fornemmelsen af solen kunne få ham til at vågne. Dagen gik og blev til aften og han sov fortsat. Al lyd og al bevægelse i nærheden var slet ikke inden for den unge engels rækkevidde han levede i sin egen verden og var ubevidst om alt omkring sig. Timerne løb og først halvanden time efter solnedgang begyndte han at vågne. Hans første bevægelse bestod i at han puttede sig yderligere indtil Raphael og den anden bevægelse var at lægge hånden på hans bryst. Først efter nogle minutters døs lod han svagt øjnene glide op for derefter at opdage at han faktisk lå helt vildt tæt på Raphael og at denne var vågen men intet havde imod det. Han glippede med øjnene og så blot på vampyren i nogle sekunder inden han tog sig sammen og puttede sig om muligt endnu tættere ind til ham. Han lå stille igen i noget tid inden han så op på ham igen og skilte læberne ”Undskyld jeg ikke adlød dig” det var måske ikke ham der skulle undskylde men han gjorde det gerne hvis det kunne bringe dem tættere sammen. Hans stemme var oprigtig ked af det og undskyldende.
Tag: Raphael
Word: 210
Outfit: Boksershorts
|
|
|
|
Post by Raphael Nivéraqii on Jun 5, 2011 14:04:25 GMT 1
---------------------------------------------------------------------------------- Han strøg stille hans ryg og hverken sagde noget eller rørte sig udover hånden i de næste par minutter. "bare lad være og gør det igen.." hviskede han stille omsider efter flere minutter så man skulle tro han var stum eller bare intet havde hørt. Han burde nok selv undskylde også, men det lå bare ikke særlig godt til ham og han lod være. Behandlede ham dog pænt som undskyldning istedet for, da han trods alt var lidt bedre til det. Så håbede han bare at Angelo forstod det og ikke blev sur over han ikke fik det med ord også. Han kunne jo ikke være perfekt på trods af han selv mente det var andre der begik fejl. Men Raphael kunne skam også godt til tider selvom han langt fra ville indrømme det særlig tit. Han sukkede træt og burde nok rejse sig og gå igang med nattens opgaver og pligter. Han burde nok tage i baren i nat, men han havde af en underlig grund ikke spor lyst. Han ville ikke efterlade Angelo. Og han kunne jo ikke tage ham med. Kunne han? Nej han ville enten vække mistanke eller Angelo ville risikere at blive opsnuset via hans blod blandt de mange vampyrer der som regel tit viste sig på stripbaren. og Angelo behøvede ikke og se hvor Raphael arbejdede og med hvad. Så røg den smule respekt der var nok. Nej han burde ikke tage ham med. Han slap ham stille efter noget tid for at sætte sig op. "Vi kan ikke ligge her hele natten..det er allerede længe efter solnedgang.." selvom en nat og dag til bare i sengen ville være hyggeligt nok. Men alt kunne jo ikke være skæg og ballade. Der måtte være noget alvor også. Han havde dog ikke den store lyst til det i nat.
Tag ~ Angelo
Word ~ 303
Outfit ~ Boxers
Music ~ High School Musical 2 - I gotta go my own way
Note ~
|
|
|
|
Post by Angelo Gabriello Magdiom on Jun 5, 2011 16:39:14 GMT 1
Han nikkede blot uden at sige noget da han ikke vidste hvad han skulle eller burde sige. Han fik ikke engang en undskyldning, kun blide strøg som han tolkede som en slags undskyldning. Han kendte jo efterhånden Raphael til at vide at han ikke brød sig om at undskylde, derfor var det ingen overraskelse at netop det ord ikke forlod hans læber. Ikke at der var mange andre der gjorde men ja. De lå begge stille i flere minutter og da Raphael satte sig op gjorde Angelo det samme dog i et langsomt tempo. Han betragtede ham roligt velvidne om at han skulle på arbejde. ”Må jeg komme med… jeg skal nok gøre som du siger og opføre mig pænt.” sagde han tøvende, han vidste ikke hvilke svar han ville få men hvis det blev et nej så ville det ikke chokkere ham, han håbede dog på et ja. Angelo kunne jo sagtens opføre sig pænt, og på samme tid virke selvstændig som om han var en af de engle der ikke havde noget imod vampyrer, dem var der jo også nogen af selvom det ikke var spor meget. så kunne han jo være i nærheden af Raphael som om de blot var venner. Han betragtede roligt Raphael inden han selv kom på benene. Han strakte sig og skjulte et gab bag håndryggen inden han smuttede hen til vinduet og kastede et blik udenfor. Hans blik blev kort fraværende hvor han mindes den tidligere nats flyvetur. Ved en fejl kom han til at skyde vingerne ud hvilket fik væltet en lampe. ”Undskyld” sagde han og samlede lampen op som heldigvis ikke var gået i stykker. Han kastede et blik på sine mod sine vinger og ømmede sig en smule. De var for store til hans nuværende kropsstørrelse og derfor føltes de tunge, ja så tunge at han faktisk kollapsede sammen på gulvet. da han faldt sammen gispede han svagt rakte om på ryggen, fik fat i den ene vinge og trak den forsigtigt frem. Han havde slået den ved faldet og da vingerne var som enhver anden kropsdels gjorde det ligeså ondt hvis ikke mere. Vingerne var utrolig følsomme og derfor kunne det gøre utrolig ondt. Han aede den svagt så roligt på den for at se om der var sket noget slemt.
Tag: Raphael
Word: 383
Outfit: Boksershorts
[/blockquote][/blockquote] |
|
