Eftersøgning

[Jessica Whinfield]

Jess var landet for mindre end en time siden i Rom. Solen var stadig oppe, men det var sidst på dagen, så den var på vej ned. Det generede hende egentlig ikke, men det stak alligevel en smule. Hun var efterhånden resistent overfor den, men hun foretrak helst at være indendørs.
Hun var iført et par sorte jeans, en sort top og en sort, ærmeløs cotton coat. Fodtøjet bestod af et par støvler, med en anelse høje, brede hæle. De var lukkede med et par heftige sølvspænder og de klikkede for hver gang, hun satte foden i jorden. Hendes hænder var placerede i lommerne og det var tydeligt ingen anede hvem hun var i den mondering. Hendes hår var løst, men glat i dagens anledning, hvilket gjorde at hun slet ikke lignede sig selv, med sit sædvanlige halvt uglede hår.

[Chloe Teeru Jones]

Det havde været en lang dag for Chloe, men yderst produktiv. Den første prototype på hendes nye pistol-skud var blevet færdig. Vampyrernes kroppe havde det med at ville regenere og skubbe skuddene i kroppen ud igen. Derfor havde Chloe gennem længere tid leget med tanken om at tilføje en kapsel med vievand eller lignende til skuddene - og så tilføje modhager. Når så kroppen forsøgte at spytte kuglerne ud igen, ville modhagerne holde fast og trække selve skuddet fra hinanden. Det betød at kuglen ikke ville gå fra hinanden på vej ind og derved udgive vandet for hurtigt - men derimod på vej ud, når skuddet sad helt inde i kroppen. Sammen med kataren skulle det nok blive alle tiders. Chloe var iført sorte almindeligt joggingtøj. T-shirten var hvid og bukserne sorte med hvide striber. Håret var blevet sat tilbage i en hestehale der sad lettere løst. Det var ikke umiddelbart til at se at Chloe havde en pistol på sig, men man skulle være forsigtig i disse dage.

Chloe var på vej hjem igennem gaderne. Eller, det som hun kaldte hjem for tiden. Pointen var at det ikke var samme sted som Frost var gemt af vejen af en simpel årsag. Hvis han skulle slippe fri på nogen måde, ville Chloe have en vampyr der var inviteret indenfor hendes døre. Det kunne meget hurtigt blive et meget ubehageligt problem.

[Jessica Whinfield]

Jess havde kurs mod hotellet, men der gik et stykke tid, før hun ville nå det. Hun var stadig over en kilometer fra det. Hendes skridt var taktfaste og hendes blik målrettet. Hænderne var stadig i lommerne og hun vidste at her i byen var hun i fare. Det var også den største grund til, hun ikke ville begynde sin eftersøgning før det blev mørkt.
Hun havde lige draget denne konklusion, da duften af Frost fangede hendes opmærksomhed. Hun stoppede op med et og så sig søgende omkring, men hun kunne ikke se ham nogle steder. Det måtte betyde at gerningsmanden måtte befinde sig i nærheden, og hun anstrengte sig for at finde ud af om der var noget andet, der var aktuelt i forbindelse med Frosts forsvinden. Hun lukkede kort øjnene. Dér var det: blod. Lige meget hvad hang det altid efter en som en sky der forfulgte en. Hun så sig omkring, ligesom for at finde ud af hvor lugten kom fra, men hun kunne ikke sætte nogen retning på, hvilket endnu mere tydede på at hvem der end havde kidnappet Frost (eller det der var værre) var meget tæt på. Hun lukkede igen øjnene og fattede sig. Hun måtte ikke miste overblikket i en situation som denne. Hun åbnede for anden gang øjnene og så sig igen omkring. Hun havde ingen anelse om hvordan personen så ud, så hun måtte være ekstra forsigtig.

[Chloe Teeru Jones]

Chloe bevægede sig roligt igennem menneskestrømmen af mennesker på vej tilbage hjem fra arbejde. Fiskende ned i sine lommer med et lettere bøvet udtryk, hev Chloe et sæt nøgler frem. Det var sjovt, normalt fik huse her ikke lov til at hedde nummer 13, men dette gjorde. Det var dog meget smart lavet, for der var ikke mange andre der havde mod på at falde til ro sådan et sted. Vinduerne var banket til med brædder, døren havde en lettere svag duft af gammelt træ. Sættende nøglen ind, viste det sig at låsen var gået i stykker. På samme tidspunkt som Chloe drejede nøglen lød der en ubehagelig knasen...
"Sig det er løgn" Lød det i en virkeligt irriteret tone. Gumlende sig selv blidt i tungen forsøgte Chloe at finde ud af, præcist hvad den bedste handling ville være nu. For så vidt kunne hun sagtens sparke døren ind, eller ordne låsen på anden vis. På den anden side ønskede hun ikke at skabe for meget påstyr omkring hendes tilstedeværelse der. Trækkende på skuldrene hev Chloe hårnålen ud af sit garn, for at give sig til at ordne låsen på en lidt alternativ måde.

[Jessica Whinfield]

Jess stod stadig og kiggede sig omkring, da hun hørte en stemme bag sig. Hun vendte sig rundt og fik øje på en pige, der var i færd med at åbne en lås med en hårnål, og nu gik det op for Jess, at det var denne pige som lugtede langt væk af Frost. Der gik lidt tid, før denne information bundfældede sig, mest af alt fordi denne pige - pige - så ud til at være ung og skrøbelig. Der var ingen tydelige tegn på, at hun var en vampyrjæger whatsoever.
Efter lidt tid fattede Jess sig dog, gik over til pigen og stillede sig omkring en halv meter bag hende "goddag, jeg leder efter min ven Frost, og jeg er ret sikker på du har været i kontakt med ham. Jeg vil meget gerne vide hvor han befinder sig". Hun smilede venligt til pigen, mest af alt fordi der var mennesker rundt om dem, og hun ville ikke vække den helt store opsigt, men hun ville samtidig gerne finde ud af hvor Frost var, hurtigst muligt.

[Chloe Teeru Jones]

Chloe fik låsen op med en anelse besvær, men den var da kommet op. Det var et lettet smil der løb over hendes læber. Strækkende sig ud igen, var Chloe sådanset på vej indenfor, da en stemme kom fra direkte bag hende. - Chloe havde intet hørt, intet lagt mærke til. Dette var en modstander hun ikke kunne klare på denne måde, der måtte snilde til. Chloe lod sig blive forskrækket, tabte hårnålen og vendte sig befippet rundt for at stirre på Jess med store øjne. Holdende en hånd på brystkassen, fik Chloe hurtigt kølet sig selv ned igen. "Åh hvor blev jeg dog forskrækket."[/color] Udtalte Chloe. Pulsen dunkede derudaf. Duften af forskrækkelse hang over Chloe, men syntes langsomt at forsvinde. Skuespillet var direkte perfekt. "Frost..?"[/color] Lød det tænksomt. Tonen var sagt sådan at det var tydeligt at Chloe havde hørt navnet før, men måske ikke helt havde styr på hvem det kunne være. "Hvis han er forsvundet, håber jeg du leder efter en engel. De eneste der er forsvundet fra dette område var en samling diplomater - vampyrer. De siger en galning brød ind og fjernede dem alle sammen fra jordens overflade."[/color] Chloe's blik droppede ned. Der var en svag fornemmelse af frygt som Chloe talte. En svag fornemmelse af at hun virkeligt ikke brød sig om at genfortælle situationen - som om hun havde været der selv og været rædselslagen. "Altså, alle pånær en. Den sidste blev skudt ude i gangen så blodet sprøjtede ud til alle sider. Jeg befandt mig ikke så langt derfra, det var et forfærdeligt syn og fornemmelse. Jeg var så panisk at jeg endte med at brænde det tøj jeg var i, fordi hans blod bare ikke ville komme af." Chloe's puls steg en anelse igen, nu hvor følelsen stod på angst. "Efter han blev skudt trak gerningsmanden af med ham. De forsvandt ind i konference rummet og kom aldrig ud igen. Undskyld frøken, jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men jeg ved ikke engang om det var din ven der blev trak bort, eller om ham der blev bortført stadig er i live." Chloe's skuldre sank en anelse, hendes blik var mat. Der var ingen fingre at sætte på hendes skuespil.

[Jessica Whinfield]

Jess hævede et bryn over hendes måde at tale på. Hun tog en halvdyb indånding gennem næsen og smilede svag. Ingen røg. Kun Frost og blod. Hun lød bange, men der var ellers ingen tegn på at pigen var bange. Da pigen var færdig med at tale, så Jess lidt tænksom ud. Der var en løgn hun havde gennemskuet, men hun vidste ikke hvor meget af det, pigen fortalte, der var sandt. Hun blev blot ved med at holde blikket på pigen, mens hun talte, men der var ingen tegn fra Jess, om at hun ikke helt stolede på forklaringen. Hun kunne sit skuespil til punkt og prikke, hvilket også var grunden til at hun nu bukkede sig en smule ned og lagde hånden på pigens skulder "bare rolig, jeg er her ikke for at gøre dig fortræd. Ham manden du fortalte om, der blev trukket ind i konferencesalen, hvordan så han ud, kan du huske det? Hvilken farve hår havde han, og hvad havde han på af tøj?" Jess' tonefald var mildt og venligt, næsten moderligt. Hun fastholdt blikket i pigens øjne og det var her Jess' virkelige overtalelsesevner begyndte, for hun havde altid været god til det der med det psykiske. Hendes smil voksede en smule og så mere og mere venligt ud. Lige nu lignede hun faktisk en der prøvede at hjælpe en pige gennem en traumatisk oplevelse.

[Chloe Teeru Jones]

Chloe syntes at falde mere til ro. Skuespillet var ligeledes lagt i, at pigen havde en frygt for at blive blandet ind i noget hun ikke havde del i. Trods alt, var det en serie-morder der var på tale. Slet ikke en opførsel der var utænkelig for at menneske der boede alene, var ung og så tilsyneladende spinkel. Chloe's øjne havde modtaget et lettere vådt udseende. Frygten lod hun dog dæmpe som Jess sagde at hun absolut ikke ville gøre hende fortræd. Forklarende hvordan han så ud, brugte Chloe lidt forsigtige fagter der virkeligt tydede på at hun forsøgte at hjælpe Jessica. Dog kunne man stadig høre en lettere hoppen i stemmen, tydeligt genkendeligt som lige at være kommet sig over frygt. Dette var et psykologisk spil, men Chloe vidste at så længe hun ikke knækkede under presset, ville Jessica umuligt kunne gøre noget videre ved det. Historien var så tæt på at være sand, at ingen på hotellet ville kunne sige andet. "Uhm.. Han var iført et jakkesæt der var sort som natten.. Tror han havde en hvid skjorte på inden under og et slips.. Håret var halvlangt, men sad i hestehale. Det var i hestehalen han blev trukket væk" Forklarede Chloe, før hun strakte sig lidt ud for at holde en hånd ud i luften. "Herren var cirka så høj, virkede ikke videre maskulin.."[/color]

[Jessica Whinfield]

Jess smilede tilfreds. Det var præcis den beskrivelse, hun ville have givet af Frost. Hun rettede sig op igen, og hendes smil blegnede. Hendes øjne blev stålsatte, og armene røg over kors "vil du så være så venlig at fortælle mig, hvorfor du så stinker langt væk af ham? Ingen lugter så kraftigt af en anden, uden at have været i tæt kontakt med en person og i længere tid". Hendes tonefald var ikke steget, men det var tydeligt, hun havde set igennem pigens skuespil. Det der foruroligede Jess mest var, at lugten af blod næsten var stærkere end lugten af Frost, og hun begyndte at frygte det værste. Hvad nu hvis pigen ikke havde spildt tiden og bare dræbt ham inde i konferencerummet? Jess fattede sig dog, men hun havde stadig ikke vist tegn på bekymring, for det ville bare give pigen en mulighed for at bygge videre på den.
Jess vidste at der kunne komme et angreb når som helst, så hun forventede faktisk hvad som helst, dog stadig uden at vise nogen tegn på noget som helst, andet end at hun vidste, at pigen skjulte Frost et eller andet sted.

[Chloe Teeru Jones]

Chloe tog et skridt bagud, et forfærdet blik. "D-d-du tror at ..?"[/color] Frost samt Frost's blod kunne Chloe ikke benægte endnu hang over hende. Dog vidste hun at blodet havde en gammel duft over sig, der sikkert ville gøre hendes forklaring så meget bedre. Om ikke andet, nægtede Chloe at indrømme. Dette var en modstander hun ikke kunne hamle op med uden solid forberedelse. Desuden, selv hvis kvinden foran hende regnede mere ud, ville det være at forbryde sig imod loven at anholde nogen på en mistanke. Det var sikkert noget en snot dum vampyr som hende ikke ville have noget imod, though. "J-j-jeg ved ingenting. Det var bare.. og så skuddet.. blod overalt.. "[/color] Det var tydeligt at Chloe var ved at blive panisk, dog så det ikke ud til at der ville komme et angreb af nogen slags. Frustrerede tårer begyndte så småt at dukke op I hendes øjenkroge.

[Jessica Whinfield]

Jess hævede et bryn. Selv efter tøsen burde kunne regne ud at hendes skuespil ikke virkede længere, forsøgte hun stadig at snyde Jess. Den pige var dog ufatteligt dum! Hendes bryn var nu forsvundet under pandehåret og det var endnu mere tydeligt at Jess ikke længere troede på hvad hun sagde "look here sugar queen, du kan græde alt det, du har lyst til, men du ved ligeså godt som mig, at lugten af Frost er ny. Det er ikke særlig længe siden du har været hos ham, så meget kan jeg fortælle, så enten fortæller du mig stille og roligt hvor han er, og så kan du fise ind i din fine lille lejlighed, eller du kan vælge den hårde måde, og så finder du ud af præcis, hvor kort en vampyrs tålmodighed er". Jess vidste at hvis pigen nåede inden for døren, kunne hun ikke forfølges, så hvis hun prøvede på det, måtte Jess være hurtig og få fat i hende, inden det skete, for ellers ville hun aldrig få svar ud af hende. Hun fastholdt stadig blikket på pigen, og igen trådte hendes psykiske kræfter ind. Hun skulle have svar ud af pigen på den ene eller den anden måde, så hvis det betød, hun blev nødt til at "overtale" hende ved at små-hypnotisere hende, måtte hun gøre det.

[Chloe Teeru Jones]

Chloe's øjne var blevet helt våde nu. Det var umuligt for hende at slås, ligeledes var det umuligt at fortælle Jessica om at Frost vidterligt var fanget. Chloe vendte sig langsomt rundt, satte sig på knæ og foldede hænderne på knæene. Derefter lukkede hun øjnene, lukkede verdenen ude. Chloe's stemme var spinkel, knækket. "..J-j-jeg ved ikke h-h-hvad du forventer. F-F-Frost forsvandt I f-f-forgårs.." Det hele var nu blevet forberedt. Chloe vidste at ældre vampyrer havde tricks der kunne manipulere med ens tanker hvis man forblev i deres selvskab for længe, at deres mentale kapacitet langt overskred hvad mennesket var i stand til. Chloe kunne ikke finde en udvej, kunne ikke tænke sig ud af denne kattepine ved at bruge hendes normale spillekort. For at komme væk var hun nødt til at ofre. Der lød et underligt, dæmpet pistol skud, som Chloe's krop gav et lettere ryk og duften af hendes blod spredte sig i luften på sekundet. Kuglen gennemborede siden på Chloe, for at have retning imod Jessica med en rasende fart. Tøsen selv brugte dog ikke tid på at pibe. Bevægende sig underligt og kommende på benene, forsøgte Chloe at udnytte sig af forvirringen samt den mulige trussel mod Jessica til at komme indenfor døren. Det viste sig dog at Chloe havde været nødt til at sigte for centralt for at kunne presse Jessica væk. Derfor endte Chloe med kollapse efter det første halvt paniske skridt, for at ligge umiddelbart halvt indenfor og halvt udenfor, rystende i kramper. Det måtte nu være tydeligt for Jessica præcist hvor fanatisk Chloe var. Det var ligemeget hvad kampen drejede sig om, at tabe til en vampyr var ikke acceptabelt. Så hellere døden. Især når det gjaldt den ældre generation. Med sine blodige hænder forsøgte Chloe at trække sig selv indenfor før Jessica kunne få fat, selvom det næsten umuligt kunne lade sig gøre. På gulvet efter sig efterlod Chloe et rødtmalende blodspor. Ligeledes havde den hvide T-shirt fået to røde ringe hvor kuglen var gået igennem. "I-i-i'll never tell you anything!"[/color] Spyttede Chloe.

[Jessica Whinfield]

Jess kunne umuligt nå at undvige kuglen helt, men hun gjorde et forsøg, hvilket resulterede i, at kuglen strejfede hendes venstre side lige under ribbenet. En voldsom smerte kunne mærkes, og Jess måtte tage sig til siden. Pigen brugte velsignede kugler! Efter at have indset dette, så hun også at pigen var på vej inden for, og hun vidste, at hvis først hendes fødder var over dørkarmen, ville hun ikke have nogen chance for at få nogle svar overhovedet. Hun trådte derfor et skridt frem, hev pigen baglæns og vendte hende om. Pigen var ilde tilredt, og hun måtte have hjælp hurtigst muligt. "Dumme pigebarn!" hvæsede hun, idet Jess lagde pres på såret. Hun måtte dog handle hurtigt, hvis hun skulle nå begge ting, så hun så tøsen igen direkte i øjnene "fortæl mig så hvor Frost er, og jeg lover dig, at du får lov til at gå". Igen brugte Jess sine psykiske kræfter, for hun havde efterhånden fundet ud af, at det var den eneste måde at få svar ud af pigen på.

[Chloe Teeru Jones]

Det var et ulideligt chok der løb igennem kroppen på Chloe, da hun med magt blev trukket tilbage ud igen. Det var i en hurtig bevægelse at hun blev vendt om på ryggen. Chloe peb nu af smerte. Når der ingen grund var til at bide den i sig, kunne det være ligemeget at virke hård.
Chloe's blik begyndte at flakke rundt, kiggende alle steder og ingen steder. Dog virkede det til at Jess's psykiske krafter slog igennem. "Der er mørkt, fugtigt.. Du kan høre bådene ude I vandet.. Jeg ved ikke hvad.."[/color] Chloe blev afbrudt af en mild hosten. "steddet hedder.. Jeg finder kun derhen ved at gå mine egne veje.. Led ved Fiumicino, havnebyen..."[/color] Chloe vidste godt at Jessica sansynligtvis ikke ville lade hende gå. Dette var enden af vejen. Slutningen. Lukkende sine fingre om sølvkorset hun havde om halsen, lukkede Chloe sine øjne. Det var først nu det gik op for hende, hvor fuld af had hun havde været hele sit liv. De havde slået engle ihjel, derfor.. For at beskytte dem hun engang var en del af, havde hun ofret sin egen moralitet. Et smil løb over Chloe's læber.. "...Tilgiv mig ikke. Jeg fortjener hvad der måtte komme"[/color]

[Jessica Whinfield]

Jess lyttede nøje til hvad pigen fortalte og et lille, men opmuntrende smil gled over hendes læber. Hun holdte stadig pres på såret, men samtidig strøg hun den anden over pigens hår "tak skal du have. Jeg vil nu mene at en introduktion er på plads. Mit navn er Jessica Whinfield. Og bare rolig, der sker dig ikke længere noget. Du skal nok klare den". Hun lagde en arm under pigen og løftede hende, stadig med pres på såret. I betragtning af hvor lille Jess var, kunne det virke ufatteligt, at hun løftede en anden person med sådan en lethed, men hun var trods alt ikke vampyr for ingenting. Hun så sig omkring. Nu skulle hun bare finde et hospital. Der var en kæmpe hvid bygning i nærheden, med et overdådigt rødt kors på. Det var hendes bedste bud. Hun bukkede lidt ned i knæene og begyndte at løbe med alt den fart hun kunne mønstre. Uanset hvad den pige havde gjort, var hun for ung til at Jess bare kunne lade hende ligge og dø.