Eftersøgning

[Chloe Teeru Jones]

Chloe holdt sine øjne lukket, endnu bevægende sig en anelse i kramper. Chloe kendte sin anatomi rimeligt udemærket og vidste at hun havde taget en stor risiko ved at sigte så centralt. Det var blot et spørgsmål om hvorledes blodårerne der førte til lever og nyre var blevet ramt eller ej. At dømme efter mængden af blod på jorden omkring dem, var begge dele en mulighed. Chloe vidste at hvis de var blevet revet over ville der ikke gå mere end et kvater før verdenen vinkede farvel. Tøsen kunne høre hvordan helvedes porte blev åbnet..
Du skal nok klare den.
Kvinden havde introduceret sig selv. Lederen af vampyrerne, var hvad Frost havde sagt. Det virkede ikke videre sansynligt, men af den ældre vampyr generation var hun i alt fald. Chloe blev tvunget til at ligge vægten en anelse ind imod Jess for ikke at vælte ned. Hænderne havde hun forsøgt at holde let ind imod sig selv. Under normale omstændigheder havde Chloe gerne introduceret sig selv, men for nu var tankerne for spredte og vindfyldte. "...men hvorfor..?"[/color] Det var tydeligt at høre Chloe intet fattede af situationen hun var havnet i. "Jeg har slået... så mange af jeres ihjel"[/color]

[Jessica Whinfield]

Jess skød en god fart. De ville være ved hospitalet i løbet af ingen tid. Hun sørgede dog stadig for at holde pres på såret, så pigen ikke mistede mere blod end højst nødvendigt, og så det faktum at Jess ikke havde fået noget at spise i et stykke tid, gjorde ikke situationen meget nemmere, men hun holdte hovedet koldt. Da de kom til et lyskryds, tog Jess et afsæt, og sprang over på det andet fortov, inden hun løb videre. Hun havde ikke tid til at vente for rødt. Da pigen begyndte at snakke, måtte Jess lægge hovedet en anelse ned mod hendes, for at hun kunne høre hvad der blev sagt. Spørgsmålene fik Jess til at smile svagt, samtidig med hun holdte øjenkontakten "nok har du skudt efter mig, nok har du taget Frost til fange, men det ville være umenneskeligt og barbarisk, bare at lade dig ligge der og dø. Det er der ingen der fortjener, specielt ikke en pige i din alder. Du har hele livet foran dig, så du aner ikke hvad du kommer til at gå glip af. Jeg derimod, jeg har efterhånden set det hele. Eller det kan jeg vel næppe påstå, for jeg har været indespærret i en kiste det meste af mit liv. Jesus så ikke så venligtsindet på vampyrer". Hendes smil voksede en smule, inden hun igen rettede blikket fremad. Kun en gade henne lå hospitalet. Hun havde bare at nå det.

//OUT