Make Yourself at Home. [Frost]

[Frost]

frost kom helt op og stå. Hans ben var stadig noget gummiagtige, men stabile nok til at holde ham uden besvær. Ham holdte hånden ind til under brystret hvor såret igen begyndte at svig på ny, nu hvor han bevægede sig og brugte musklerne. Det kunne godt tyde på at han måtte få vasket vievandet af. For nu føltes det som om der hele tiden var en lille smule tilbage.

Han så stadig ikke på Cheryl, men lagde kort en hånd på hendes skylder som for at sige at det hele var okay. Det blodige og ituskåret tøj hang som en indtørret blodig klud ned af hans overkrop. Lige til at smide ud, men han havde ikke lyst til at stå i bar overkrop, ikke engang over for nogle han kendte så godt, og selv om det meste af hans brystkasse og mave var blottet, var det stadig bedre med en blodig skorte end slet ingen.

"Nemo?" sagde han lavt og så hurtigt hen på jessica. Hvor mange havde hun taget med? Cheryl havde han forventet, og håbet på at hun ikke ville dukke op mens Chloe ville være til stede. Jessica gav også mening, når han tænkte efter. Michael havde brug for ham og ville have en han kunne stole på til at finde ham. Men Nemo? Det var Jessica der havde ansvaret for det her, så det måtte være hende der forklarede hvad drengen gjorde her med en død kvinde. Den døde kvinde var nu et uheldigt element... Men nu hvor hun var her ville Frost foretrække hende frem for dyret.

[Jessica Whinfield]

Jess smilede svagt, da Frost afviste Cheryl. Da der dog var en, der begyndte at råbe, så Jess helt forkert ud i hovedet. Hvorfor var der en, der rendte rundt og kaldte på Frost? Der var et eller andet ravende galt, og da en dreng kom til syne i døren, hævede Jess skeptisk et bryn. Det at han havde en død kvinde med, gjorde hende blot endnu mere vred, og idet drengen begyndte at tale til Frost, brød Jess ind "du må meget undskylde, men hvem helvede er du? Og hvad får dig til at tro, du kan rende rundt og dræbe tilfældige mennesker i Rom? Du gør ikke just Frosts arbejde nemmere. Desuden burde du ikke være ude så sent. Små drenge skal ligge i deres seng på det her tidspunkt". Det sidste Jess sagde, var mest grundet, at hun ikke havde spist i lang tid, hvilket gjorde at hun blev mere aggressiv end normalt. Hendes stemme var også hånlig og nedladende, og det var tydeligt, hun ikke lagde skjul på, at han havde været ufattelig dum, fordi han havde dræbt et uskyldigt menneske i Rom.

[Nemo Langdon]

Nemo smilede til Frost. ”Det er mit navn?” svarede han bare og puffede det døde dyr til side med en grimasse. Manden skulle da ikke tvinges til at æde den slags bras! Han havde det jo dårligt nok i forvejen! ”De sagde i Paris, at du var forsvundet! De latterlige engle forstår sig virkelig ikke på ordentlige sikkerhedsforanstaltning!” fnøs han muggent. Hvordan kunne de lade den slags ske?! Hvis man tog så let på sikkerheden, måtte man da være komplet ligeglad! Det passede nu Nemo fint, han ville med glæde se en krig bryde ud. Det var jo ikke fordi, vampyrerne faktisk havde tænkt sig at gøre som de forvoksede kyllinger sagde!
Den unge vampyr rettede så sin skulen mod damen, der blev ved med at afbryde ham. Hvor uhøfligt! ”Jeg er fucking Nemo,” svarede han rapkæftet tilbage. ”Og som jeg sagde lige før, var der ikke nogen som ville give blod frivilligt! Så måtte jeg jo dræbe en tøs! Nu har jeg dræbt hende, så kan Frost lige så godt tage hende, også skal jeg sgu da nok skille mig af med hende!” italienere var så besværlige. Desuden skulle han da nok sørge for, man bare ville tro, det var et almindeligt mord eller sådan noget! Den dumme dames sidste kommentar, fik ham til at svare: ”Og gamle damer skal være hjemme og strikke sokker,” tonefaldet mindede nok mest om en bitchy piges. Den dumme kælling! Cheryl værdigede han ikke engang opmærksomhed, da det lød som om, hun ville gå snart - gudskelov. "Så, Frost! Spis dit menneske, inden hun bliver kold!"

[Cheryl de Sable]

Da Frost rejste sig op og blottede hele sin ituslåede krop, undertrykte hun kraftigt endnu et snøft. Det var helt udelukket nu hvor den skide hybrid var kommet. Hun ignorerede ham totalt, selvom han nok slet ikke lagde mærket til det.
Hun flettede sine fingre omme bag ryggen, for at lade være med at række ud imod Frost og gøre et eller andet. Bare ... noget, som kunne hjælpe ham på en eller anden måde. Noget som kunne fjerne hans smerte, som bankede igennem ham til hende igennem båndet. Hun rynkede bekymret panden og flettede sine fingre endnu hårdere.
Da Jess nedgjorde Nemo, havde Cheryl svært med at tie stille, men hun var meget klar over at hun var omgivet af pirrelige vampyrer som nemt kunne... ja, de kunne jo gøre så meget ved hende på så mange måder.
Men da Nemo slog tilbage imod Jessica, spærrede hun øjnene op. Hvor var det altså bare groft! Hendes vilje med Nemo sank en lille smule mere, og nu var han altså rimelig langt under middel. Og Cheryl var en meget åben og tilgivende en af slagsen. Men Nemo var altså uforbederlig.
"Men... Kan jeg så i det mindste få en nøgle så jeg kan finde og låse bilen op?" spurgte hun lavmælt, for ikke at tiltrække sig vrede fra nogen af de tre farlige væsner foran hende.

[Frost]

Frost mistede tålmodigheden med de 2 vampyrer. Han rømmede sig højt og brød igennem. Selv med hans bekræftede stemme. "Jessica, hvordan kommer vi væk herfra? Er der en bil eller noget vi kan sende Cheryl hen til? Hans blik var hårdt og koldt som stål.
Han så derefter på Cheryl med et mildere blik. "Jeg er glad for at du er her, men hvis ikke der er et transportmiddel til rådighed, må du selv finde en taxa. Det er bedst at du går nu, inden du bliver indblandet i endnu mere." Derefter var der kun en tilbage. Han burde være vred, men hans stemme var næsten som en forældres. "Nemo. Hvad du gjorde var meget dumt. Er der risiko for at nogle har set dig og hende?"

[Jessica Whinfield]

Jess så ud til, kort at fortryde sit udbrud, lige indtil Nemo svarede igen, og hun åbnede munden... Frost nåede hende bare i forkøbet, og da han spurgte efter en bil, gav hun sig selv en mental dumflad. Den holdte ved hotellet. Hun var jo gået direkte fra hospitalet. Hun sagde dog intet og holdte et neutralt ansigtsudtryk "den er ikke ligefrem i nærheden, så jeg tager Cheryl derhen. Og bare rolig. Jeg bider hende ikke". Hun vendte ryggen til dem og trådte ud i solen, for at hun kunne komme igennem døren. Ligeså snart sollyset fangede hende, begyndte hun at ryge. Hun tog sig imidlertid ikke af dette, og vendte sig om, idet hun rettede blikket mod Cheryl "du bliver nødt til at følge med, for jeg tvivler på, jeg vil være i stand til at køre også". Idet hendes ansigt blev tydeligt, kunne det ses, at der flere steder var brændemærker. Hun lignede dog en der var fuldkommen ligeglad, og vendte sig for at gå helt ud i solen.

[Nemo Langdon]

Nemo blinkede med øjnene, da Frost henvendte sig til ham. Irettesættelsen fik ham til at se skyldbetynget ned i jorden, imens han vred hænderne bag på ryggen og rystede på hovedet. ”Ikke så vidt jeg ved,” mumlede han og gik helt over til Frost. ”Men du har brug for ordentlig blod! Jeg var bange for, du var død! Jeg kunne jo ikke regne med tøsen ville skaffe dig noget!” klagede han og lignede en, som snart ville begynde at græde. Han ville jo bare hjælpe! Frost så rigtig skidt ud, og hvis han bare drak fra kvinden, skulle han nok få det bedre! Det var bare som om, der ikke var nogen af dem, som ville forstå det! Det var jo bare et enkelt menneske! Hvad kunne der ske ved det?!

[Cheryl de Sable]

Cheryl var ikke meget for at skulle forlade Frost, men det var klart at de alle sammen ville have det. Hvis han havde taget sig tid tid til at spørge om hendes mening - hvilket han aldrig gjorde når tingene blev alvorlige - så ville hun have sagt at hun intet havde imod at rode sig ind i mere.
Da Jess ligefrem trådte ud i solen og var ved at blive brændt levende, var Cheryl lige ved at støde i et hyl. "Jess, for Satan!" mumlede hun og begyndte med det samme at finde sin taske som hun havde under sin jakke et eller andet sted... Hun lynede den op, og kastede en lille, sammenfoldet paraply hen til hende. Godt nok ville folk syntes det var lidt underligt at en kvinde gik rundt med en paraply i solskind, men de ville syntes at det var endnu mere underligt at hun var ved at brænde op. Og det kunne de jo ikke have. De havde brug for Jess. Eller, det havde Cheryl i hvert fald til at finde bilen.
Hun så ikke tilbage, så hun ikke fik lejlighed til at glo på Frost, den uhøflige vampyr-unge - eller kvinde-liget.

[Frost]

Frosts blik var koldt og træt. Hvorfor følte han med et at det var ham der skulle redde redningsholdet? Hvis man altså kunne kalde den broget flok det... Allermest var de vist en flok tilfældigheder og ikke meget værd.
Han skulle til at skænde på Nemo. Noget han ellers aldrig gjorde, men det sidste han ville have var en grædende Nemo, der kun græd fordi han følte sig misforstået.
Selv når Nemo var allerværst, havde Frost aldrig været rigtig vred eller skuffet på drengen. Men nu var han afkræftet, stresset, træt både fysisk og psykisk, i smerter og langt ude af hans trykhedszone. Det eneste han ville var at komme væk herfra og hjem uden at efterlade spor.

Han bevægede sig væk fra den plads hvor han havde opholdt sig hele tiden, netop for at undgå ubehaget. Han gik beslutsomt mod den åbne dør, uden at komme i nærheden af sollyset. " Jessica. Så kom dog her ind. Jeg skal bruge din hjælp." vrissede han irriteret. På nuværende tidspunkt skulle man ikke tro at Jessica var lederens højre hånd og at Frost 'kun' var diplomat, for maden han tiltalte hende på var meget kommanderende. "Cheryl, vær sød at komme her hen. han lød stadig træt, men den bidende irritation var forsvundet fra hans stemme.

[Jessica Whinfield]

Jess vendte sig om og hævede et bryn over Frosts kommanderende tone "look here honey-boy. Jeg skulle gerne finde dig en måde at komme væk fra dette rædselsfulde hus, eller hvad der minder om det, men jeg er ligesom gået herhen fra hotellet, så den hurtigste måde at hente bilen på, er ved at jeg tager Cheryl og løber derhen. Jeg havde lidt for travlt med at redde dig, til at tænke på også at hente bilen, selvom det tilsyneladende ikke var nødvendigt. Du har to redningsmænd lige foran dig, der gør det mindste, du beder dem om, så hvad i en hvis herres navn skal du bruge mig til? Jeg havde rent faktisk tænkt mig at hente bilen, så du slap for at rende ud i solskinnet, og i stedet giver du dig til at kommandere med mig?" Det var tydeligt, at Jess havde mistet tålmodigheden, ikke mindst grundet Nemo's tilstedeværelse. Denne lille fact holdte hun dog skjult, og det lød mest som om, hun var rimeligt irriteret over den måde, hvorpå Frost havde reageret på sin redning. Egentlig ville hun nok bare have et tak, men lige nu var det ikke den første tanke, der kom i hendes hoved. Hun havde påtaget sig denne opgave, fordi hun var bekymret sig for Frost, og fordi Michael havde bedt hende om det, men der var ingen, der så ud til at påskønne det, hun havde gjort, for nu var der kommet to mere rendende. Okay, Cheryl havde Jess ventet, men Nemo? Hun kunne ikke se, hvorfor han også skulle til at blande sig. Ud over det, havde Nemo slået et menneske ihjel, hvilket bare irriterede hende endnu mere, for han var åbenbart så ignorant, så han ikke kunne se konsekvenserne af sine handlinger.
Hun fik imidlertid afløb fra sin vrede, ved at daske hånden ind i væggen, hvilket resulterede i, at denne endte med at bule temmelig meget ud, i forhold til, at hun egentlig ikke havde slået særlig hårdt. Hun tog sig imidlertid ikke af dette, men så trodsigt på Frost.

[Nemo Langdon]

Nemo gad ikke forholde sig til Jessicas hvæssende tonefald og betragtede med en lettere bekymret mine Frost. Han valgte dog at lade vær med at kommentere på pigerne og holdt sig denne gang i baggrunden. Det var ret tydeligt, at Frost ikke var tilfreds, og Nemo kunne da regne ud, at det vidst var den døde kvinde, som var upopulær i selskabet. Sikke et spild. Han sukkede opgivende ved tanken og overvejede, hvor han kunne dumpe hende. Det ville nok være bedst at blive her lidt, så han ikke risikerede at irritere diplomaten endnu mere. Frost brød sig ikke om at, man rørte ham, så drengen nøjedes bare med at læne sig op af væggen og holde øje med at vampyren nu ikke gjorde noget unødigt dumt. Hvorfor drak han ikke bare noget?! Manden ville få det meget bedre af det, også var de fri for det her besvær! Nemo forstod det virkelig ikke! Kunne han om ikke andet bare drikke fra hende Cheryl-tøsen?! Det var ikke rart at se ham så…uordnet? Var det overhovedet et ord?

[Cheryl de Sable]

Cheryl var ved at gå helt i selvsving over alle de mugne vampyrer, men hun var vant til det. Hun var en god skuespiller. Hun skulle nok klare det, om hun ville eller ej.
"Frost, der er nok det bedste at du bare drikker." mumlede hun lavmælt. "Sørg nu bare for at hun ikke er spildt. Det er da værre end at hun bare ligger der og... er spildt." Det var ufatteligt at hun på en måde forsvarede Nemo, men det var absolut ikke hendes mening. Hun syntes bare just ikke at det var en god idé at... pigen skulle være død for ingenting. Tanken gjorde hende blød i knæende af en forfærdelig følelse af afmagt.

[Frost]

frost trak sig mentalt tilbage, da jessica snerrede af ham og endda kaldte ham et af de der popsmarte øgenavne, der intet havde med hans at gøre. De tilhørte nederstående ukultiverede personer, som jessica, der levede uden klasse. At blive sat på plads af sådan en var en ydmygelse han aldrig havde oplevet før.

Han ville have ventet til cheryl var gået, og derefteg have delt nemos bytte med jessica og derefter havde fundet den bedste måde at komme af med liget.
Og han mente stadig at hans måde var bedre end jessicas plan, men nu fik de det alle på deres måde. Han gik modvilligt hen til liget. Hun var en anelse bedre end dyret. Men også kun lidt. Allerede død, en andens bytte og værst af alt var at hun ikke cheryl. Det var absurd, det burde ikke betyde noget, men det gjorde det og han foretrak at hun allerede var gået.

Han samlede med en kraftanstrengelse liget op, det var ikke uden smerter.
Da han satte tænderne i hendes hals, svor han at han, når han engang tog tilbage til frankrig, at snakke med michael og sørge for at jessica aldrig ville kunne tale sådan til ham igen!