Lobbyen

[Frost]

Frost gik hurtigt igennem lobbyen, med faste skridt og et frem udrettet blik, der fortalte folk at de ikke skulle få den tåbelige ide at kontakte ham. Han åbnede en af de store døre ind til et af hotellets største og mest overdådige konferencesale. Der gik ikke mere end 5 minutter fra døren lukkede bag ham, til den åbnede igen og han trådte ud.
Hans tøj var stadig perfekt. Han havde vel dårlig nok nået at sidde ned i den kort tid, han havde været inde i rummet. Det natsorte jakkesæt sad skræddersyet på ham. Bag det kunne man se en kridhvid silkeskjorte og et sort slips. Hans hår var som altid, når han skulle være ekstra formel, i en hestehale, med et sort bånd der matchede slipset.
Hotellet var på den anden ende. Inde bag de lukkede døre som Frost havde krydset 2 gange på meget kort tid, sad nogle yderst betydningsfulde personer, både blandt engle og vampyrere, der kunne få stor indflydelse på den nærmere fremtid. Det havde krævet meget forberedelse. også fra Frosts side, der nu stod ved de lukkede døre og næsten ventede på at der skete noget. Han trak en sort mobil op af lommen og skimtede hurtigt på uret, og gik et par skridt længere væk fra dørem, klar til at forlade stedet helt.

[Chloe Teeru Jones]

Det havde været noget af en nyhed. Det havde været noget af et lykketræf. Det havde været helt ubeskriveligt heldigt. Chloe havde opsnuset nyheden om et møde imellem en gruppe af vampyrer og engle, findende sted netop her. Stort, åbent, diplomater. Det skulle tilsyneladende være en fredsaftale eller en slags offentlig opstand imellem de to racer, sættende reglerne på plads for den eventuelt kommende krig. Chloe havde ingen anelse om det, det betød for hende heller ikke noget. Englene ville aldrig invitere fjenden ind i deres lejr for så at lægge en fælde for dem, derfor havde Chloe valgt at gøre det for dem. Ud af venlighed, naturligtvis. Vampyrerne til dette møde havde indflydelse der gik dybt. At fjerne disse individer ville gøre ondt på hele vampyrernes samfund I dette område.
Det bedste af det hele syntes at være manglen på livvagter. Selv vampyrerne følte sig sikre på at englene ikke ville tillade en fælde her. Det måtte blive deres fejl.

Et brag og en lyd af smadret glas der ramte imod et stengulv brød den ellers fredelige atmosfære I konference rummet. En lyd af pistolskud fulgte op på larmen, kort efterfulgt af en lang række skrig. Enten af smerte eller af frygt. Frygt for den uhyrlige kvinde der netop var kommet ind. Englene flygtede ud igennem døren, men det var også kun englene der kom ud. Inde fra rummet kunne man høre en melodisk lyd, som var hendes sætning taget direkte ud af en sang. "Careful what you do.. Cause I'll be watching your every move."[/color]..

Lyden af høje hæle der bevægede sig henover sten var klikkende. Så stoppede den kort, for at klikke videre over imod en anden ende af rummet. Præcist hvad der foregik inde bag dørene var ikke til at sige. Dog lød det ikke til at der var andet I live derinde.

[Frost]

Frost kiggede overrasket på døren, da der løb et klirrende brag fra den anden side, og noget der lød som et helvede brød løs. Han stod helt stivnede, og reagerede først da dørene blev flået op og englene panisk flygtede ud. Han stod midt i døren, og derfor i vejen for dem, og de maste sig alle forbi mens han forsøgte at få et glimt af hvad der foregik derinde.
Frost skulle lige til at råbe sin forargelse, da han lukkede munden. Godt nok var englene værter og havde derfor det overordnede ansvar for sikkerheden. Men skulle synderen være en vampyr, ville det være dumt at fordømme handlingen så hurtigt.
Halvdelen af rummets gæster lå spredt på gulvet, og et blik der hurtigt gled over gulvet, fortalte ham at det var vampyrerne der havde været målet. "This is outrageous!" Han bakkede instinktivt væk fra dørem, da han blev opmærksom på at gerningskvinden stadig var til stede. Til hans held var det ikke en vampyr, hvilket betød at han kunne sige hvad som helst, uden at skulle stå til ansvar for noget. "This brutale attrack will not be tolerated in any way by the society of vampires!"

[Chloe Teeru Jones]

Der var faldet en underlig stilhed, mens Chloe havde ledt efter en overlevende vampyr hun måske kunne få nogle sandheder ud af. Nogle sandheder hun kunne stykke sammen til at ramme højere og højere oppe i deres rangstige. Det lod dog ikke til at være tilfældet, hvilket var et ærgeligt faktum. Vievandet havde gjort sit arbejde godt, noget man også måtte prise sig lykkelig over. Intet andet syntes at fungere ligeså godt som vievand. Naturligvis, hvis vampyrerne ikke blev forvandlet til støv, kunne man sætte ild til dem. Det var også en langt sjovere trussel at kaste derud. Sparkende lidt til en af støvbunkerne en høj vampyr i smoking havde efterladt, var der en tormult der fangede Chloe's ører. Det viste sig nemlig hurtigt at ikke alle gæsterne havde været tilstede da overfaldet var fundet sted. Chloe's læber krøllede sig sammen som slanger, til et djævelsk grin var dukket op. Denne dag kunne absolut ikke blive bedre. Gud selv måtte havde givet denne dag til hende...

"They've had a hard time tolerating me up untill this point. Considering some of the things I've done to your kind in the past, this could be considered a minor feat indeed."[/color] Chloe var dukket op i døren, hvor hun stod ganske afslappet, lænet op af siden. De sorte læderhandsker bar enkelte pletter af blod - vampyr blod. Sorte lokker fra hendes pandehår havde forvildet sig ud af hestehalen, for nu blot at hænge løst, givende hendes øjne, om muligt, et mere dødeligt skær. Støvlerne var spændt stramt og gav den metalliske klikken hver gang hun tog et skridt. Disse vampyrer var hovedsageligt ikke den slags der kom op at slås ofte. Derfor manglede de teknik, erfaring, mod. Det var den slags vampyrer der var nemme at knække, der forblev lavere i fødekæden end jægeren. Det var her hendes arbejde måtte starte. Det syntes dog at disse ynkelige versioner af vampyrer havde et endeløst antal. At tvinge de større fisk ud i vandet ville kræve tid og tålmodighed. Noget Chloe ikke havde meget af tilbage. "So tell me now, are you going to follow me all nice and quiet, or do you want to experience true fear?[/color] Chloe's tunge gled henover hendes læber. "Tell you what, I might even let you go if you behave nicely"[/color]

[Frost]

Frost bakkede forarget væk fra døren. Dette var det mest foruroligende han havde set, efter han vågnede op fra sin lange dvale. Selv om han spillede en yderst aktiv rolle i dette spil om magten, have han endnu ikke set døde vampyrere, og da slet ikke slagtet på denne måde.
Overraskelse og mistro var at læse i hans kropssprog, mens det første chok lagde sig og han begyndte at forstå situationens alvor. Hun var her for at dræbe vampyrerne og han var den sidste der avr tilbage. og det var kun fordi han havde forladt lokalet 2 minutter før. Var han bleve derinde ville hun have dræbt ham sammen med de andre.
"Is this a joke? I will not respond nicely to threats from a petty murder. Give your self to the police before it even gets worse." kommanderede han så myndigt som han kunne, selv om adrinalinen væltede rundt i kroppen på ham. Dette har var ude af hans kontrol, og det eneste han kunne gøre var at holde sig væk og håbe på at han kunne tale hende til fornuft. "You cant get out of this building. So stop before its to late. You have already harmed enough.

[Chloe Teeru Jones]

Chloe's udtryk forblev neutralt. Det gjalt faktisk alt over hende. Det var en underlig ro, en selvsikkerhed, samt et ubeskriveligt krav på respekt der lod til at hænge i luften som en tyk aura omkring Chloe. "I guess I could just kill you now and be on with my business. However, there's people out there who might be interested in having you back. An opportunity I'd have wanted to take advantage of. Oh well.."[/color] Chloe lod sin hånd glide ned til bæltet, hvor en meget specielt udsmykket pistol blev trukket op. Skaftet var tilsyneladende af elfenben, poleret og skinnende som var pistolen netop blevet lavet. Dertil kom det at det var en god gammeldags seksløber. Dette gjorde det muligt for Chloe at velsigne skuddene eller tilføje andet godt der kunne have en effekt. Den så ud til at ligge godt I hendes hænder. Løftende denne roligt, I et temperament meget lig en lørdag aften hjemme i sofaen, pegede hun den direkte imod Frost's pande. Frost kunne se hvordan hendes pegefinger langsomt trykkede ind på triggeren. Ligegyldigheden hvormed hun gjorde hele handlingen måtte have føltes skræmmende. Øjnene havde ændret sig. De mindede næsten om et monsters. Kolde, spidse, borende, utilgivende..."Bang"[/color] Udtalte Chloe, som pistolen gav et klik. Det første kammer var tydeligtvis ikke ladt.
Vendende rundt for at bevæge sig tilbage ind i rummet hvor uhyrlighederne var fundet sted, syntes det virkeligt ikke at Chloe lod sig mærke af Frost's uvillighed til at være medgørlig. Faktisk gik Chloe uprovokeret videre med planen, nemlig at komme væk uden at blive beskudt eller lignende. "When we get home I'll let you have a cookie. Think about it, the only vampire that can enter my house. That should be an opportunity for you."[/color] Vinkende med den anden hånd gjorde Chloe det tydeligt at Frost hellere måtte følge efter ind I konference salen, hvis han altså ikke ønskede at finde ud af om kammer nummer to rummede en kugle eller ej.

[Frost]

Frost stod som forstenet. Han kunne ikke risikere noget selv om han var hende overlegen på alle punkter. Men hans liv var ikke en krigers liv og hans instinker var ikke længere deraf.Hans hjerne nægtede at tro på den virkelighed hans blik viste ham. Verdenen sneglede sig forbi ham og alligevel var der ikke tid til at reagere, da hun trak pistolen for at sætte den for hans pande. Hans blik forblev på hende og den eneste reaktion var at sænke blikket kort efter pistolen havde klikket. Hans blik blev for du åndedræt sænket til lige over hendes bryst hvorefter han hævede det igen og hans isblå følelserfjerne øjne mødte igen hendes. Der var hverken vrede, frygt eller bebrejdelse at spore i dem. Kun en venten på hendes næste træk.Hendes ord pirrede for du kort øjeblik hans nysgerrighed. En mulighed for hvad? Men hun var ikke en politiker eller diplomat som ham selv. Hun var en koldblodig morder og det eneste han ville finde i hendes hus ville med stor sandsynlighed være en dødsdom.Hun måtte anse ham for at være ufarlig eller også var hun blevet overmodig af de nemme drab og derefter chok hos de overlevende. Men det var dumt af hende. Frost kunne nemt forsvinde ud af døråbningen og ville derfra være i sikkerhed fra hendes våben og overlade hende til de myndigheder der med garanti måtte være på vej. De ville formentlig anholde hende og derefter dømme hende for en domstol hvor hun ville få livstid. Ikke nok efter hans mening. Hendes handlinger kunne kun straffes med døden.Mens hun gik tilbage ind i rummet med ryggen til ham udnyttede han den mulighed hun så venligt havde givet ham. Uden varsel og lydløst som du rovdyr satte han fra og nærmede sig hende med en umenneskelig fart for at aflive hende på stedet.

[Chloe Teeru Jones]

Det var næsten en leg for Chloe. Det var ikke fordi hun kom uforberedt overhovedet. Det var ikke fordi hun ikke havde en plan for at komme ud derfra uset. I det hele taget var der intet der skulle overraske hende på hendes jagtmarker. Der var også en grund til at hun bevægede sig tilbage ind i konference rummet. Det var her hun havde alle sine små finurligheder planlagt. Det var her hun havde fordelen af terræn. Dette var hendes legeplads, hendes egen lille forberedte dødsrome for vampyrer. Det at hun havde efterladt sig selv åben var ikke et tegn på svaghed - men tilregnelighed. Frost ville blive hendes gidsel hvis han først kom igennem dørene. Det var ihvertfald hvad hun havde forsøgt at planlægge. Det var lidt af en satsning beregnet på at han ikke syntes at være en af de farligere vampyrer. En satsning der kunne koste Chloe livet. Også en satsning hun var villig til at tage. Hvis Frost først kom i hendes besiddelse....
I samme split sekund han flyttede sig reagerede hun. Det var blevet tid til at vise Frost præcist hvorfor man ikke burde ligge sig ud med en Witch Slayer. Der var en karakteristisk duft af sødt vand i luften, samt noget der havde en skarpere duft. Det ville være alt andet end behagelig at blive ramt af. Designet til at såre hans slags, men ikke kraftig nok til at slå ham ihjel på steddet. Chloe fortsatte med at gå fremad I et roligt tempo, uden at vise nogen tegn på at have reageret. Var det virkeligt så let for Frost at overmande hende? Var det virkeligt blot rent tale og ingen action? Forventende at Frost ville være indenfor rækkevidde omkring nu, løb et uhyre ubehageligt smil over Chloe's læber. Der lød et højt bang, som et hul formede sig I den grå kappe der havde siddet tæt over hendes skuldre. Pistolen havde været drejet direkte imod Frost, men skjult af kappen. Derfor havde det været umuligt for Frost at læse den fælde han bevægede sig ind I. Chloe drejede sig ubesværret rundt for at kigge på Frost, der nu lå på jorden blødende fra brystkassen. Det burde være nok til at få ham til at besvime og være I ro mens de bevægede sig. Ellers burde det svie og gøre ondt nok til at holde ham passiv til at hun kunne binde ham ordentligt. Det viste sig også at hun, på trods af hendes mangel på troen af at englene ville overvinde vampyrerne, havde et sølvkors omkring halsen. Om ikke andet, så fordi vampyrer ikke brød sig synderligt om det. Det gjalt om at tage hver en fordel man kunne få og Chloe havde ingen skrupler med at bruge alle midler. Hæderlige eller uhæderlige. "Just go to sleep now. It will be a lot easier for both of us....."