Post by Chloe Teeru Jones on Apr 25, 2011 22:36:37 GMT 1
* Chloe Teeru Jones !
[/color][/font]I'll go to any lenghts to save my world.[/center]
Fulde Navn: Chloe Teeru Jones
Kalde/kælenavn: Mist
Fødselsdagsdato/alder: 18 August 1986 - 25 år.
Dato for forvandling:
Nationalitet: Italiensk/Fransk
Fødeby: Rom.
Bosted: Chloe har intet fast bosted, men flytter generalt fra kirke til kirke, eller fra ven til ven. I det hele taget sørger hun for at sove steder hvor hun føler sig i sikkerhed, samtidig med hun kan forblive på farten.
Race: Falden Ebrid.
Job: Witch Slayer.
Udseende:
Chloe har dybe brune øjne, der virker til at have en levende glød og imødekommenhed overfor de mennesker der fortjener disse. Overfor fjenden bliver de døde, kolde og brutale. Chloe har halvlangt mørkebrunt hår der når til lige omkring skuldrene. Oftere og oftere er dette hår sat op i en hestehale, der tillader at Chloe ikke får hår i øjnene eller kommer til at sidde fast underlige steder. Desuden har hun ofte overvejet at lade sig blive klippet korthåret, da det generalt bare virker mere praktisk.
I figur er Chloe ikke videre høj. Med 1.66 er hun faktisk nærmere lav. Chloe er ikke voldsomt tynd, men man kan alligevel fornemme på hende at hun ikke ofte får lov til at nyde store måltider. Chloe har gode former og kurver, det kan svagt fornemmes at hun må have engle blod i årerne, da hendes udseende generalt er ret godt. Chloe har en rimeligt brun hudfarve, arvet efter sin far. Desuden er det lidt ekstra, eftersom hun konstant er ude i solen. Dertil findes der ar på de fleste steder af hendes krop. Disse ar virker hvide i forhold til resten af kroppen og de fleste af dem synes at være kratte-mærker. Dog virker hendes arme, ansigt og ben til at have undgået de fleste mærker.
Tøjstilen er meget ensformigt. Det inderste lag består af en fint lag silke, der gerne skulle holde en anelse på kropsvarmen, således hendes duft bliver skjult. Desuden gør det også at hendes overdel sidder bedre. Det næste lag er en sort læder-vest med et tyndt metal indlæg der gør hendes krop i stand til at modtage flere tæsk. Omkring armene har hun viklet sort stof, der ikke alene gemmer hendes katar men også gør at blodstrømmen til selve hånden bliver mindre intens. Det betyder at hendes hænders nerveceller ikke modtager samme signal. Derfor føler hun ikke samme smerte hvis hendes hænder modtager skade. Støvlerne er lettere højhælede med en spids tud for enden. Foroven skal støvlerne spændes med remme, så disse før stortset samme effekt som bindene omkring hænderne. Desuden er der et beskyttende adamantium indlæg lige over foden der også gør Chloe i stand til at sparke ufatteligt hårdt uden selv at mærke noget til det. Det er set at givet nok kræft kan denne slags støvler sparke buler eller direkte huller i vægge. Dog har Chloe ikke formået at sparke så hårdt endnu.
Faceclaim: Rachel Bilson.
Likes:
Sol lys. - Vampyrer kan generalt ikke lide at deres gerninger bliver begået mens mange andre kan se dem. Det vil sige at sollyset generalt er et sikkert sted at være, hvis der ellers er andre mennesker i nærheden. Dertil kommer det at sollys skaber vitaminer og andre ting som mennesket og englene har brug for. Solen er Chloe's symbol på håbet, et vidne om at du når at opleve en ny dag.
Kataren Remorse - Dette er Chloe's våben, hendes kæreste eje. Kataren er spændt rundt om hendes højre arm og hun har den stortset aldrig taget af. Selvom kirken ikke tillader våben, opdager de sjældent hendes skjulte blade.
Når kataren er slået ud sidder bladdet umiddelbart over knoerne og skal bruges som knuckles. Det vil sige, man slår med bladdet. Remorse er lavet hovedsageligt sølv og platin og har en tilført dunk med vievand. Hvis bladet møder modstand vil vievand dryppe ud fra bladdet, virkende meget effektivt hvis først der er kontakt med vampyren.
Ro. - Når man konstant jagter eller bliver jaget er det at kunne få plads og tid til at slappe af og falde til ro noget man lærer at sætte pris på.
Dislikes:
Vampyrer. - Disse væsener har taget fra menneskene gennem generationer. Englene står imod dem, samt vampyrerne står for alt der er ondt I denne verden. Chloe ser igennem fingre med om vampyren skulle have en moral og vælge at handle på den gode side af loven. En vampyr er en vampyr - og de skal udryddes.
Mørke. - Hvis man skal betegne vampyrernes jagtsteder er stortset alle mørke. Dette er stederne Chloe både ønsker at komme og er bange for at komme. Når det er nat foretrækker Chloe at samle sine krafter og slappe af. Vampyrerne ser langt bedre i mørke end hende selv, derfor er det også at frarøve dem et spillekort kun at bevæge sig ud i lyset.
Religion. - Sjovt nok bryder den faldne ebrid sig ikke spor om religion. Det virker på hende som om englene og gud er ude af stand til at stoppe vampyrerne. Chloe ser på dem som brandmænd der forsøger at slukke en ild uden at bruge vand, fordi det ville være 'ondt' overfor ilden. Derfor er religion noget Chloe spytter af. Det at have et kors om halsen redder måske dig fra vampyrens vrede, men religionen siger også du skal tænke på din næste. Derfor burde handling være vejen frem!
Styrke:
Erfaring. Chloe har oplevet en masse ting med vampyrer, samt har hun været i nogle situationer som hun med nød og næppe er kommet ud af. Dette gør Chloe I stand til at træffe vigtige beslutninger hurtigt. Desuden bruger Chloe sin erfaring af vampyrernes bevægelser til at forudse hvilken handling de måske kunne finde på at lave. Desuden bruger Chloe sin erfaring til at såre vampyrerne uden at komme i direkte kontakt.
Udholdenhed. Chloe har sat sig en ting i hovedet og vil ikke lade sig stoppe af noget som helst for at nå det. Dette gør at hendes smerte tærskel og viljestyrke er langt højere end et almindeligt menneske der er kommet I bitre situationer. Ydermere har Chloe trænet hårdt og har en stamina der gør hende I stand til at flytte sig store afstande ved hjælp af gåben.
Omsorg. Chloe er som Ebrid naturligtvis ikke direkte ond. De valg der har gjort at hun har mistet sine vinger, var en personlig bekostning for at kunne beskytte menneskene for enhver pris. Dette betyder at Chloe ganske naturligt kommer tæt på mennesker, samt at hun holder af stortset alle menneskene. Dette har gjort at hun har flere steder at kunne gå hen, hvis hun skulle komme I problemer.
Reflekser. Chloe har brug for sine reflekser og det endda ofte. De fleste vampyrer er hurtigere end hende selv, samt stærkere. Derfor er det vigtigt at hun reagerer før sidste øjeblik, hvis hun skal have en chance for at stå ansigt til ansigt.
Overblik. Chloe er dygtig til at bruge alle midler i hendes rådighed for at overleve eller tage en vampyr ned med nakken. Dette gælder fælder, gadgets og meget andet.
Svaghed:
Nærkamp. Chloe er ikke I stand til at klare sig head-on mod de stærkere vampyrer. Dette betyder også, at hendes nærkamp - på trods af at være bedre end de fleste menneskers - ikke kan hamle op med en vampyr.
Engle Blod. Chloe's blod er en blanding af menneske og engel. Dette giver hende en lidt speciel duft og gør hende til et eftertragtet bytte. Dette betyder at jægeren ofte selv bliver jaget. Derfor lever Chloe også et liv på flugt.
Mental. Chloe er kun et menneske nu. Det betyder at ældre vampyrers mentale tricks stadig har en effekt på den unge dame. Godtnok er Chloe resistent på grund af sin erfaring, men det er langt fra nok til at lade hende stå fuldstændigt imod.
Vaner:
Planlæg fremad. Chloe skal altid helst vide hvor hun skal være I den næste uges tid. Dette er ganske simpelt for hendes egen sikkerheds skyld. Chloe er udemærket klar over at vampyrerne ikke bryder sig om ballade magere. Derfor har hun ofte rute, sted samt nødplaner parat når hun skal bevæge sig videre.
Op til kamp. Chloe har et ritual, før hun går ind til en kamp. Det handler om meditation, at tømme hovedet for alle unødvendigheder. Dette ritual er hun meget omhyggelig med - og mennesker der generer hende I denne fase kan godt komme galt afsted.
Frygt:
Cornered. Chloe har en ufattelig frygt for at blive tvunget op I et hjørne. Selv er hun udemærket godt klar over at en vampyr imod hende I kamp ville vinde stortset hver gang. Fordi hun er så afhængig af sine tricks, numre og fælder, ville det at være trængt op i en krog uhyre skræmmende.
Paranoid. Chloe har ufatteligt svært ved at stole på folk, fordi de I realiteten kunne være vampyrer eller på vampyrernes side. En af de tanker Chloe ofte har, er at hun bliver stukket I ryggen af nogen hun stolede på.
Døden. Chloe ved at der findes engle og hun ved også at hun selv har været halvvejs derhenne af. Dog traf Chloe et valg, der fik hendes vinger til at falme. Derfor forventer Chloe at ryge lige lukt i helvede når døden indtræffer. En straf hun med glæde betaler, for chancen for at kunne redde verdenen.
Selvet. Chloe har før oplevet at have et dyrisk instinkt der minder meget om vampyrernes. Lysten til at slå dem ihjel, jagte dem op i et hjørne og dufte deres frygt i luften. Det er en side af sig selv Chloe er bange for, fordi den minder hende for meget om hvad hun jagter.
Hemmelighed:
Chloe er før blevet bidt af en vampyr. Det som hun virkeligt forsøger at holde hemmeligt er, hvordan det fik hende til at føle, samt hvilke tanker der fulgte med det. I det hele taget er hele episoden forsøgt glemt.
Chloe er ligeså meget ude på at få hævn over hvad vampyrerne gør ved verdenen, som hun er ude på at redde mennesker. Denne del holder hun dog for sig selv og lader andre forblive i troen om at hun gør det ganske uselvisk.
Personlighed:
Chloe er som person meget beregnende og forudseende. Det betyder at ting som tilfældigheder og uheld sjældent er en del af Chloe's liv. Følelser er noget Chloe har forsøgt at slå ihjel så godt som hun kunne, men endnu mærker hun sorg, vrede og smerte. Generalt følelser der skærer fremfor blødgør. Chloe gør altid hvad hun kan for at indfylde et løfte og hun er altid tro imod sit ord. Ildsjæl der brænder for at komme igennem i verdenen og ændre de ting der måtte være forkert. Chloe har ofte stilt sig imellem offer og gærningsmand, måtte det være vampyr relateret eller ej.
Dertil kommer det, at Chloe er meget ensom, hun har problemer med at stole på andre. Stortset altid vil hun flytte sig rundt alene, holde sig til i skyggerne og mere eller mindre altid være uset. Deraf tilnavnet Mist. Selv de personer der kan kalde sig hendes venner har svært ved at finde hende. Dog bliver det lettere hvis man kender hendes rutine samt tankegang. Chloe flytter sig altid i et mønster, et mønster der både er til for venner og fjender at finde.
Far:
Thomas Jones, menneske.
Denne mand var et symbol på alt hvad der var godt ved denne verden. Hårdtarbejdende, flittig og en rigtig familie-far. Godheden I hans hjerte kunne kun måles med den af hans hustru. Dog hvilede der en jæger under overfladen, en jæger der i alt hemmelighed udførte terrorist-lignende aktioner imod vampyrerne som de dukkede op. Thomas var en fighter og vil blive husket som sådan. Den unge mand døde I badeværelset af røgforgiftning, siddende under den tændte bruser med sin kone i hænderne. Hvorfor de ikke var stukket af fra det brændende hus kunne brandfolkene ikke forstå. De havde tilføjet at det virkede som om familien var mere bange for hvad der var udenfor, end flammerne indenfor.
Thomas havde en mørke-brun nuance i både huden og håret. Det virkede lidt som om han måske kunne stamme fra spanien, selvom det langtfra var tilfældet. Thomas var høj, slank og muskuløs. Dertil kom det at han havde mange ar på kroppen, efter sine utallige kampe med nattens væsener.
Mor:
Claire Teeru Jones, Engel.
Præcist hvordan Claire og Thomas fandt sammen, har altid forblevet et mysterie for Chloe. Det eneste hun aldrig har været i tvivl om var, at moderen Claire var engelen i familien. Claire var godhjertet og godmodig. Imødekom folk der havde problemer og arbejdede flittigt på børnefløjen på hospitalet. Claire elskede sin datter og tog sig godt af hende. Claire var intet mindre end perfekt i Chloe's øjne. Det sidste Chloe så til Claire, var da taget over huset braste sammen under branden.
Claire havde langt mørkt hår, der stod i en så vidunderlig kontrast til hendes ellers meget lyse hud. Håret var altid let krøllet og pandehåret havde det med at give Claire's øjne et underligt spil. Det gjorde dem svære umiddelbart at se ind i. Derfor var der også noget lokkende over at forsøge at fastholde hendes blik.
Søskende: None.
Andet familie: None.
Andre vigtige personer:
Baron Terock Legrant, 'gift' med Chloe, Witch Slayer. Terock er en aldrende herre for folk indenfor hans branche. Han har altid været godt stående økonomisk og har igennem sin titel adgang til steder hvor almindelige mennesker ikke kan komme. Baronen er igennem kontakter og hårdt slid blevet oplært som Witch Slayer. En formodning hos ham var, at siden Englene kunne holde stand imod vampyrerne måtte disse være bedre udrustet til at kæmpe imod mørket. Dog ville en normal engel ikke være I stand til at tage hårdere midler i brug, da dette ville koste dem livet. Derfor fandt han sin lærling i en halvengel, Chloe.
Terock er fyldt de 55, men ligner snarre en I midten af 60'erne. Baronen og Chloe er officielt giftet, selvom der intet følelsesmæssigt er imellem dem. Dette er en ren praktisk ting, der giver Chloe stand som Baronesse og lettere adgang til penge hvis hun skulle komme ud i økonomiske vanskeligtheder. Terock elsker Chloe som var hun hans datter og de to har også et meget nært forhold. Dog kan Terock, efter en ulykke på en opgave, ikke længere deltage i jagten. Terock og Chloe har derfor arrangeret steder hvor Chloe kan overnatte, når vampyr-redder skal renses ud.
Fortid:
Chloe blev født som en blid skabning med nysgerrige øjne og en livlig fantasi. Der var en lang række gaver til den nyfødte fra både venner, familie og forældre. Der var en halskæde der kunne laves længere med hendes stjernetegn i, der var babytøj af en masse. Det der dog hurtigt blev Chloe's yndlings gave var en bamse købt af hendes mor, Claire. Denne bamse, der forestillede en mindre hund, blev af Chloe døbt 'Gunnar.' Det var nogle tormulte første år, men det var en begyndelse skrevet med flotte bogstaver, skrevet med harmoni. Verdenen omkring den lille familie var stor, åben og fyldt med lys og varme. Familien holdt godt sammen og syntes på overfladen at være helt almindelig. Dog vidste alle hvordan tingene hang sammen, fordi Chloe havde et par vinger der hurtigt voksede. Claire arbejdede på hospitalet i dagstimerne mens Thomas var hjemme og passe Chloe. Parret havde valgt at hun skulle have hjemme undervisning. Når så Claire kom hjem fra arbejde gik der en time halvanden før Thomas tog afsted. Claire sagde altid at 'far havde nat arbejde, det havde nogle mennesker jo.' Sådan foregik det igennem et længere stykke tid, før tingene begyndte at ændre sig. Chloe blev oftere bedt, af Thomas, om at blive på sit værelse mens han var hjemme. Der var ikke på samme måde plads til leg som der før havde været. Når der så endeligt var leg, var disse næsten blevet forvandlet til selvforsvars-lektioner. Disse formaninger kom med en forklaring om, at Thomas blot ønskede at Chloe skulle kunne tage vare på sig selv. Noget tøsen hurtigt fik lært at gøre. Thomas syntes også at være blevet i et underligt humør. Selv når deres lektioner gik godt og han ikke syntes at være stresset, var det tydeligt for Chloe at mærke at faderen ikke var i videre godt humør. Tingene begyndte hurtigt at spidse til, som Thomas begyndte at have dage med direkte angst og paranoia. Før han forlod huset blev det sikret sig, at der umuligt kunne være nogen udenfor. Desuden var han altid mistroisk overfor selv de mindste forandringer i deres dagligdag. Det eneste Chloe forstod af det hele var en sætning som Thomas havde sagt til Claire i ren panik efter at have set eller andet uden for vinduet. 'Jeg er blevet fundet.' Hvad det betød, havde Chloe ingen anelse om.
Uanset årsagen havde Claire og Thomas valgt at de skulle flytte. Flytte langt væk. Det var noget Claire havde snakket med den daværende 10 årige Chloe om. Hvordan de nu skulle ud at finde nye venner og om hvor rart det ville blive at komme til at bo længere ude på landet. En helt masse ændringer i livet, som Chloe som sådant ikke forstod meget af. Dog var tøsen tydeligtvis interesseret i at møde nye venner. Hvem ville ikke være det? Det første Chloe havde lagt mærke til var, at køleskabet var blevet slukket og tømt. Det var helt underligt at der ingenting var derinde mere, ikke engang kulde. Pladerne til ovnen samt alt bestikket og tallerknerne var fint blevet stillet op, for at blive pakket ned i hver deres flytte-kasse. Det hele syntes i bakspejlet at virke stresset, selvom Claire slet ikke lod hverken sig selv eller sin datter påvirke af tidspresset. Det var med en svag nynnen og et uforglemmeligt smil at Claire havde hjulpet Chloe med at pakke en række bamser samt andet legetøj ned. Dog nægtede Chloe at lade Gunnar blive pakket ned. Pigen skulle være absolut sikker på at Gunnar ikke blev væk under flytningen. Mens Chloe og Claire sad oppe på Chloe's værelse på anden sal, rungede ringeklokken. Det var med milde bevægelser at Claire strøg Chloe henover kinden og bad hende fortsætte med at pakke. Derefter forlod Claire værelset for at gå nedenunder hvor Thomas lød til at være blevet rasende.
"I kan ikke komme herind, det er vores hjem - og i er ikke inviteret." Lød det næsten hvæsende fra Thomas. En stemme Chloe gennem hele sit liv havde svært ved at glemme, udtalte derefter spydigt. "Vi behøver ikke komme ind for at jage jer ud." Derefter blev døren smækket og huset blev overladt til kaos. Thomas for rundt kiggende ud af vinduerne, forsøgende at danne sig et overblik over hvad der foregik udenfor. Claire havde taget Chloe med nedenunder, udsættende den pakning Chloe ellers havde troet var så vigtig. Da lød der en underlig dryppende lyd, efterfulgt af en gennemtrængende stank af benzin. Sekunder efter skød flammer op omkring vinduerne. Flammerne spejlede sig i øjnene på Chloe, der var blevet ganske rædselslagen. Det var underlige væsener, disse flammer. De virkede grådige, fortærende og altædende, næsten som en flok uhyrer... Tårerne begyndte hurtigt at dukke op i øjnene på den unge pige, der ingen forståelse havde for hvad der skete. Det hele var blevet forvandlet til ét stort kaos som hun var tvunget til at stå i midten af. Thomas løftede Chloe med over til køleskabet, flåede døren op og satte hende ind med ordene. "Uanset hvad du hører skal du ikke komme ud for andre end din mor eller mig, du er i sikkerhed her. Forstår du?" Chloe nikkede som Thomas gav et selvsikkert smil der beroligede Chloe en anelse. "Det min datter" Derefter blev køleskabsdøren lukket i. Håndklæder blev hurtigt trukket ind under vandhanen og brugt til at lukke de huller hvor røgen ellers kunne komme ind. Derefter skyndte parret sig ud på badeværelset, hvor de tændte bruseren og gik ind under. Det var deres eneste mulighed...
Hvor længe der var gået vidste Chloe ikke. Der havde været larm fra ting der væltede, styrtede sammen eller direkte sprang på grund af varmen. Køleskabet havde også fået en god temperatur i en overgang, værrere end de fleste saunaer, men det var gudskelov kølet af igen. Chloe var begyndt at mangle frisk luft og var derfor blevet døsig. Til sidst var hun faldet i søvn op af køleskabsdøren. Der gik dog, formodentligt, ikke voldsomt længe før larm brød stilheden. Det var lyden af vand, samt hold af mennesker der fik sparket døren ind. En stemme der måtte tilhøre en forholdsvist ung mand rungede tydeligt. "Overetagen er for risiko fyldt, check underetagen. Forhåbentligt er alle kommet ud!" Dog var der en af brandmændene der hørte en svag klynken fra køleskabet, hvor de fandt unge Chloe. Et par brandmænd forsvandt ud på badeværelset, for senere at komme løftende med ligene af Mr. og Mrs. Jones. Da Chloe fik øje på dem fra den brandbil hun var blevet sat ind i, gav hun sig til at skrige som en sindsyg mens tårerne løb ned af kinderne på hende. Hamrende løs på døren til brandbilen forsøgte den unge pige at komme udenfor. Chloe ville ud til sine forældre, de kunne ikke være døde, det kunne de simpelthen ikke! Det var de eneste hun havde, den eneste familie hun havde at stole på. Ængsteligheden løb igennem kroppen på Chloe som en ubeskrivelig gift. Det føltes vidterligt som om hun ville dø af denne følelse, der oversvømmede enhver fiber i hendes krob. Chloe følte sig skrøbelig, ensom, efterladt.
Chloe kom på børnehjem i en tillæggende by. Der var blevet lagt vægt på at hun ikke skulle blive boende i nærheden af det gamle nedbrændte hus, da enhver nævnelse eller indspørgen til emnet havde efterladt hende lukket og tavs. De andre børn tog sig forbavsende godt imod hende. Om det var grundet det at hun havde vinger, eller hendes venlige gemyt overfor de andre, var ikke til umiddelbart at sætte ord på. Dog viste det sig hurtigt at Chloe passede på de andre, beskyttede dem for smerte. Fra tid til anden kom der nye børn til, mens andre blev adopteret. Chloe havde overhørt en samtale imellem deres oppasser og en fremmed, angående hende selv. Der var blevet snakket lidt frem og tilbage om hvordan hun var et roligt gemyt og den fremmede havde virket interesseret, indtil de nåede punktet om hvorfor Chloe var havnet hvor hun var. Det var som blev denne fæle stank af død hængende over hende og skræmte folk væk. Ihvertfald indtil...
Det var præcist som børnehjemmet havde åbnet, omkring en tre uger efter Chloe's 14 års fødselsdag, at han var trådt derind. En mand klædt i et nydeligt suit, gående rundt med en stok og hvide handsker. Den fremmede syntes at have en elegant måde at gå rundt på - han virkede næsten adelig. Han havde løftet hatten og hilst ærbødigt på oppasseren - Martha - for i en rolig tone at spørge om han måtte hilse på børnene. Chloe havde dog ikke haft lyst til at have noget med denne episode at gøre. Derfor var hun udenfor i solen, alene. Af en eller anden grund kunne hun godt lide at bygge ting i sandkassen. Det hjalp med at få tankerne over på et andet spor, samtidig med man kunne være kreativ. Indenfor kunne Chloe høre dem snakke frem og tilbage, mens børnene blev gendt ud i legestuen ved siden af. De større børn blev gendt ud i køkkenet for at hjælpe med at lave middagen. Chloe trak på skuldrene, hvis hun kunne slippe for at lave noget ville det ikke være en straf, snarere tværtimod. Dog undrede det hende at alt blev stille og først da hun drejede sig rundt fik hun øje på ham. "Goddag frøken"[/color] Lød det i en varm, blid tone, før han satte sig på kanten af sandkassen ved siden af Chloe. "Du har evner, Chloe." Lød det med en næsten faderlig admiration af hendes sandskulptur, der langsomt havde taget form som et løvehovede. "Jeg er ikke helt dårlig selv."[/color] Lød det, hvorefter den fremmede også havde givet sig til at bygge med sandet. Chloe nød at kunne bruge tid med en voksen, der ikke forsøgte at spørge ind til hvordan hun havde det, eller hvad hun tænkte på. Der ikke forsøgte at blive en forældre for hende, som han aldrig ville kunne være.
Efter en rum tid, var Chloe blevet færdig. "Du må ikke kigge!"[/color] Lød det med en behagelig brummen som manden dækkede sin figur for, indtil Chloe valgte at kigge den anden vej. Derefter tog han sig blot et minuts tid, før han bevægede sig over til Chloe og holdt hende for øjnene. Normalt stolede hun ikke meget på mennesker til at lade dem komme tæt på, men det her var noget andet. Det her var.. okay. Langsomt bevægede de sig over i den anden ende af sandkassen, hvor den fremmede gav slip på Chloe for at lade hende beskue hans arbejde. Det var en familie i sandet. En mor, med en glorie over hovedet, en fader der holdt hende omkring ryggen, samt en datter med små engle vinger. Af en eller anden grund, vidste Chloe præcist hvad den fremmede havde prøvet på at sige. Det gjorde ondt, men ikke på den indelukkede alene måde. Det føltes som om han forstod hende. Den fremmede lod en hånd røre hendes skulder. "Jeg forstår din smerte, min ven. Du er blevet fortalt det hele var et uheld.."[/color] Chloe kiggede op, hendes brystkasse hoppende lidt fra et halv fejlet forsøg på at holde følelser. "Jeg ved du er klar over det, Chloe. Branden blev påsat. Der var væsener ude efter din familie"[/color]
Chloe endte med at blive adopteret af ham, Terock Legrant. Den unge herre boede i hvad der kunne minde om et mindre palæ. Kælderen var rent opmaginsering. Der var vin, kølerum, ostlager samt en masse andet. Gemt af inde i kølerummet var der en lille lem i gulvet, der førte endnu en ettage ned. Dernede kunne du finde alskens våben, vievand, kors, stakes ja stortset alt du kunne drømme om hvis du skulle jagte udyr. På første salen var der køkkenet, spiserummet, velkomsthallen samt en danse- og balsal. Det var i balsalen at Chloe og Terock fik lært Chloe yderligere at passe på sig selv. Terock var dog ikke overrasket over at Thomas havde lært den unge dame selvforsvar. Oven på anden etage var der det store soveværelse, en region dedikeret til alskens badning samt sauna, samt flere små værelser og gæsteværelser. For at komme derop var du nødt til at gå op af den store mamor-trappe der ventede umiddelbart for enden af velkomsthallen.
Chloe's værelse lå mod vest. Det var et forholdsvist lille værelse og havde før været et gæsteværelse, men det var mere end godt nok for hende. Det eneste Chloe havde tilbage fra sit gamle liv var noget tøj samt bamsen Gunnar. Gunnar var dog ikke længere på samme måde en bamse. Den lille pelsklump var blevet forvandlet fra en ven, til et symbol og en lykkebringer. Det var stadig en genstand hun altid bar på sig, symboliserende hvordan nogle ting kunne modstå enhver flamme og stadig komme ud urørt. Symboliserende hvad hun ønskede at forvandle sig selv til. Terock lærte Chloe en masse ting, åbnede dørene op til en ny verden. En verden hvor mennesket ikke behøvede være forsvarsløse. En verden hvor vampyrerne også havde svagheder. "Vampyrerne og menneskene er begge som byggesten I det samme spil skak. Ganske rigtigt starter vampyrerne med en række brikker mennesket ikke kan hamle op med. Derfor gælder det om at se igennem problemet, at undgå det om du vil."[/color] Det Terock lagde meget vægt på var, at ramme vampyrerne hvor deres race ikke kunne hamle op med mennesket. Det han prøvede at forklare betød, at de kun kunne angribe vampyrerne hvor deres ellers store bevægelsesfrihed blev begrænset så meget som muligt. Det betød at de hovedsageligt kun kunne angribe vampyrerne indenfor, helst i mindre rum, hvor deres hurtighed ikke betød at de kunne overvælde et menneske der var forberedt. "Du må for alt i verden undgå midten af store rum, eller store udendørs arealer. Nogle vampyrer bevæger sig så hurtigt at du ikke kan nå at vende dig om, før de har sat tænderne i halsen på dig. Vid at så længe du har vægge at dække dig op ad, har du et område du med sikkerhed ved vampyren ikke kommer fra. Jeg har endnu ikke set en vampyr gå igennem beton. Brug alle midler, udnyt alle fordele. Vi kan vinde denne krig."[/color] Dette blev efterfulgt af en let brummen, et strøg henover Chloe's kind samt et smil der næsten gav udtryk i, at Chloe alene ville være i stand til at ændre verdenen.
Chloe og Terock var taget afsted. Chloe var blevet 18 år og havde efterhånden fået meget attraktive kurver. Kørekortet havde været en nem omgang at få, især på grund af Terocks indflydelse. De to var også blevet viet officielt, betydende at Chloe nu kunne kalde sig selv Baronesse. Dette betød at hun ville arve alt hvad Terock havde hvis han skulle komme galt afsted. Det betød også at hun ville have adgang til midler; Penge, hvis der skulle ske noget. Chloe's krop var lettere muskuløs, slank og velholdt. Håret var skulderkort og øjnene stålsatte om end endnu venlige og åbne. Det var til at se på hende at hun var en ung kvinde med et mål her i livet. At Chloe havde fået en drøm som hun agtede at udføre. Tøjet havde taget sit udgangspunkt i at bæreren skulle beskyttes og stilen var blevet tilpas dyster til at hun mindede om en blanding af en Goth og en fighter. For at passe ind i en stil havde Chloe taget mørk øjenskygge og eyeliner på. Håret sad ligeledes en smule puffet og gjorde at hun ligesom bedre kunne blænde ind blandt de andre af den slags type mennesker. Altså stod hun blot ud i offentligtheden som værende noget af en emo, istedet for en direkte outsider. Noget der i bund og grund passede hende fint, fordi de fleste så ville lade hende være i fred. Terock lignede stadig mere eller mindre en adelig, men ligesom Chloe var det hele blot en facade til omverdenen. Deres mål var en bowlinghall, der lå i udkanten af byen og op imod skoven. Det var et af de mere populære steder. Blandt andet fordi de havde et fedt late-night lysshow der tiltrak ungdommen og masser af mennesker, så fordi de havde god mad og rimelige priser, men ikke mindst fordi det lå så tæt på biografen. Det var næsten for perfekt en placering for unge der kunne tænke sig en bytur. Dog var der også mennesker der var forsvundet derfra. De fleste havde afskrevet dette som fulde mennesker der var faret vild i skoven og aldrig dukket op igen. Dog havde Terock en helt anden teori. Det var tidlig morgen som de nåede frem. Solen havde kun netop skåret i skyggerne omkring bowlinghallen skoven. Før Terock gjorde noget andet, gik han en runde omkring bowlinghallen. Konstaterende at mørke gardiner var rykket for hele vejen rundt så man ikke kunne se indenfor. Det hele blev kun mere og mere mistænkeligt. "Det er sådan set meget simpelt. Du kan konstatere at der er noget levende der rumsterer herinde hvis ikke alarmen går af. Ellers har disse steder konstant overvågning."[/color] Ved hjælp af et lettere bøjet stykke tyndt ståltråd fik Terock hurtigt åbnet døren. - Ingen alarm gik af. Terock førte an, mens Chloe sørgede for først at lukke døren forsigtigt efter dem, derefter konstant at holde øje med de punkter hvor Terock syntes at være mest sårbar. De fandt intet mistænkeligt på den øverste etage. Dog kunne de høre noget nede fra under bowlinghallen, hvor et opholdsrum og forskellige maskiner og remedier til at køre kegler og bowling kugler tilbage op igen kunne findes. Forsigtigt bevægede de sig ned af trappen, seende en lang gang med en dør for enden.
Terock gav en vinken til at Chloe skulle blive ved med at holde øje med deres bagside, hvilket hun lydigt gjorde. Terock åbnede døren, hvor Chloe langsomt bakkede hen. Terock havde bevæget sig over imod kontrol-konsollen, hvor han havde ønsket at starte maskinerne op for at lade dem overdøve deres fodtrin samt puls. Terock udgav et højt skrig af smerte før han faldt til jorden. Det var med at sæt at Chloe vendte sig rundt, slående Remorse ud igennem bandagerne. Det var kun I sidste øjeblik at hun var nået så langt, for vampyren var allerede over hende. Det føltes for hende som om alting var gået i slowmotion. Hvert eneste splitsekund var trukket ud, mens kataren bevægede sig ubegribeligt langsomt ind i halsen på vampyren, der ikke havde regnet med at tøsen havde et våben hvor hun havde. Vampyren havde helt sort hår, samt døde grålige øjne. Hudfarven havde oprindeligt været hvid, så hans hud mindede mere om et stykke papir end faktisk hud. Det mørkerøde blod der virkede så ulig menneskers flød ned af katarens klinge, som Chloe rykkede sin hånd til side, skærende en dyb flænge igennem halsen på vampyren. Dette fik vampyren til at gå omkuld, dog var raseriet boblet op i kroppen på Chloe. Bukkende sig ned skar hun dybt snit I halsen på vampyren indtil hun kunne fjerne hovedet fra kroppen. Spyttende på vampyren, havde Chloe truffet sit valg. "Om det så bliver helvede der venter på mig for mine forbrydelser imod moralitet og religion, så er det en pris jeg er villig til at betale." Vingerne på Chloe's ryg begyndte at få en brunlig farve som de begyndte at falme. De buggede sig ind imod hendes krop, tilsyneladende blive til støv, I takt med vampyrens krop falmede og blev til selvsamme støv der dryssede ned af Chloe's ryg. "Jeg vil jagte jer hvorend I må gemme jer. Jeg vil bruge hvilket som helst middel for at rydde jer fra jordens overflade. Jeg vil beskytte mennesket fra jeres terror og pinsler. Det er mit løfte. Så må gud dømme mig som det vil tiltale ham!"[/color] Med disse sætninger sparkede Chloe vredt til støv bunken vampyren var blevet til. Der lød en underlig hvæsende lyd, som når noget ikke kan få ordentligt luft. Det var først da, at det gik op for Chloe at Terock stadig var i live. Løbende derover, fandt Chloe Terock liggende umiddelbart under konsollen, med hvad der kunne minde om et brækket kosteskaf siddende fast i midten af ryggen. Den måde han trak vejret på gjorde Chloe nervøs, men ulig før var hun ikke panisk. Tagende sin mobil telefon frem ringede Chloe til deres fælles tjener........
Officielt var Terock faldet ned af trappen mens han havde været igang med at feje. Officielt var det blevet transformeret fra et overfald til et uheld. Præcist som det havde været med branden alle de år siden. Terock havde beskadiget sin rygsøjle og var blevet lam fra maven og ned, ude af stand til nogensinde at komme til at gå igen. "...Men vi kunne lave en rampe til dig så du kunne.."[/color] Havde Chloe startet, men Terock havde bidt hende af i vrede. "Vi ved begge to godt hvordan det her ender. Der er ingen grund til at lave mig en rampe hvis jeg skal herfra I morgen. Jeg burde være død allerede, dette er ingen måde at slutte livet på, bare ventende!"[/color] Det blev hverken værre eller bedre, end at Terock endte med at bede Chloe forsvinde. Den gamle kunne ikke bære at lade hende se ham sådan, kunne ikke bære at udvise svaghed overfor den eneste der havde forstået ham. Det var ikke som før for Chloe. Selvom hun var alene var hun stærkere end nogensinde. Følelserne havde hun lært at kontrollere, at slå ihjel. Derfor gjorde det heller ikke på samme måde ondt at måtte rejse. Det var en af de ting Chloe havde lært at forstå, æren man havde i at være levende. Håbet og drømmen man havde om at kunne ændre verdenen. Det håb var slukket for Terock, drømmen og rejsen var slut. Chloe's var netop kun begyndt. Det var hendes tur til at forsøge at ændre verdenen.
Andet: This world is filled with Vampires.
Chat-box navn: Tigermis / TM
Alder: 21
Erfaring: Masser
Hvem spiller du ellers?: Ingen.
Kontakt pr.: PM/C-box.
Hvordan fandt du os?: Blev linket det af en veninde.
Har du læst reglerne?: This world is filled with Vampires.
