Post by Frost on Apr 25, 2011 22:22:19 GMT 1
* FROST !
[/color][/font]
…[/center]
Fulde Navn: Frost. Det kan skabe forvirring, men det er hans fulde navn. I situationer hvor det korte navn kan være en hindring tilføjer han nogle gange Heinrich Frost. Men det er kun for syns skyld, hvilket han heller ikke lægger skjul på.
Kalde/kælenavn:
Fødselsdagsdato/alder: Det kan han slet ikke huske. Men han er fra før krigen. Hvilket gør ham til en gammel vampyr.
Dato for forvandling: Den er han heller ikke sikker på. Det var igen før krigen. Frost anser det ikke for at være vigtigt, og når man er så gammel glider det hele sammen og minder kan være svære at skille fra hinanden og datoer kan være svære at fastsætte. Men han var, da han blev bidt dårlig nok 20 år. Noget der på den tid og så højt med nord, med nutidens øjne, faktisk ville gøre ham til en voksen mand der aldersmæssigt ville være i sine midt 20er – start 30er, da han blev bidt.
Nationalitet: Østrig. Det er ikke der han er født, men det er en af de steder han sætter stor pris på og gerne vil bo fast. Derfor søgte han om statsborgerskab, da muligheden bød sig.
Fødeby:En lille flække langt mod nord. Det nordlige Finland.
Bosted: Skiftende. Han har både et sted i Paris, Rom og Østrig.
Race: Vampyr igennem bid.
Job: Diplomat. Dette gør at Frost, selv om han er vampyr tilbringer næsten halvdelen af sin tid, hvis ikke over halvdelen, i områder der ’tilhører’ englene, og har været nødsaget til at finde flere mere eller mindre permanente bosteder, i de perioder hvor det er nødvendigt at han opholder sig længere tid det samme sted.
Udseende: Frost virker aldersløs. På Frost bløde hud er der ikke skyggen af mærker eller ar fra kampe eller noget andet og han er velplejet og lys i huden og man kan se at han ikke har udført hårdt arbejde i hans liv. Hans ansigt er aflangt og med regelmæssige ansigtstræk, høje markeret kindben, en lang lige næse og tynde farvelløse læber. Selv om hans ansigt er ungdommeligt med en ren og glat hud som en svanevinge, kan det ikke skjule at han er meget ældre end hans udseende viser.
Hans lange glatte hår, der normalt hænger tyndt og fint som silke, har et sælsomt gråligt skær, næsten spøgelsesagtigt som månen. Ikke den ensformige grå farve gamle mennesker har, men et sølvgråt skær som månen i et ellers hvidblondt hår. Som regel lader han det hænge løst, men skal han noget specielt binder han det i nakken med et silkebånd.
Hans øjne har en klar dyb havblå farve med en mørkere ring der omkranser det isblå og afslører hans viden og erfaringer efter et ekstra langt liv. De er omkredset af lange vipper, der har en svag gråbrun farve.
Frost øjne har en gennemskuelighed som glas og viser en dybde af intet. Ingen følelser er at spore i de klare øjne. Hans øjne viser en kølig interesse og han er ikke bleg for at smile, selv om smilene ofte er kolde og mere en maske af høflighed end indre ægte smil, som dem man giver til dem man holder af.
Frost er en mand med penge, og han står ikke tilbage, når det kommer til at spendere penge på tøj. Hans klædeskab er fuld af dyre jakkesæt. Frost er en mand med rigdom og stil. Hans udseende er altid præsentabelt og udviser respekt for dem omkring ham, lige så meget som det udstråler selvrespekt og afholdenhed.
Han virker troværdig, imødekommende og venlig. Noget som ikke er helt ved siden af. Han ser ikke særlig stærk ud og bevæge sig med en ubevidst lydløs elegance uden at virke overlegen. Hans kropsbygning er hvad man som udgangspunkt kan kalde for normal, med et strejf af androgyn. Den er lang og smal. Musklerne er ikke synlige, han har smalle skuldre, smal talje og smalle hofter. På mange måder de den som en drengs, godt på vej til at blive en mand.
Faceclaim:?
Likes:
Udødelighed – Frost største ønske er at trodse de begrænsninger hans race har givet ham og vise at han er udødelig. Ikke bare at han ikke dør af alderdom, men atvåben heller ikke kan slå ham ihjel eller sult vil tvinge ham i dvale. Om han kan li den er måske så meget sagt, men han er fascineret og draget af muligheden.
Selskaber – Intime middage, store gallere, mennesker, vampyrer, mænd, kvinder, voksne, yngre , jægere, engle og alle blandinger. Frost nyder at ha besøg og det virvar der følger med og være centrum i sin rolle af vært. Selskaberne er lukkede og kræver invitation, men Frost har sine forbindelser mange steder i samfundet og bruger selskaberne til at holde dem ved lige, så gæsterne er mangfoldige. Selskaberne er også en måde hvorpå han får nye forbindelser og han bruger dem gerne til at fremme sig arbejde der ofte glider i et med hans privatliv.
Viden – Viden er magt, så simpelt er det. Pengene og magten ligger i fremskridtet og fremskridtet tilhører dem der forbereder sig til det.
Den pæne overflade – Frost lader aldrig nogle komme ind under overfalden. Han har brugt flere århundreder på atop bygge den pæne overflade at den næsten er blevet til virkelighed.
De unge og uskyldige – Den er lidt svær at forklare, men Frost lader til at have et blødt punkt over for dem og en dæmpet ægte varme ikke mange andre bliver mødt med.
Stilhed og at være alene – At være alene i stilhed er ikke det samme som at være ensom. Frost er en meget privat person, der har behov for en stor personlig afstand.
Dislikes:
Sex – Det interesserer ham simpelthen ikke. Al den kropslige kontakt, intimitet og kropsvæsker overalt.
Kamp – Det samme som sex, stort set. Det er under hans værdighed at slås og han fortrækker hellere.
Dødelighed – Og med det menes der sin egen. At kunne dø af våben, sollys, mangel på næring osv. ødelægger lidt det faktum at alderdom ikke kan røre ham mere.
Fjender – Nogle kan li at have fjender og elsker at plotte deres undergang eller torturere dem. Frost hader dem! Det kan ødelægge hele hans dag, hvis nogle vil gå i vejen for ham. De tager hans tid og fokus. Og tortur er sådan en larmende, svinende og middelalderagtig ting.
Sjuskefejl – En ting er at fejle. Det er menneskeligt, men at fejle fordi man ikke gider gøre det ordentligt tolererer han ikke.
Afkom – Frost har intet til overs for børn og har intet ønske om selv at få nogle. Han anser børn for at være et desperat ønske om at fortrænge ens (menneskenes) dødelighed, ved at ”leve videre” igennem sit afkom. Men da Frost har planer om at leve evigt, uden hjælp fra afkom, ser han ingen grund til selv at få nogle.
Landet – Frost er et bymenneske, eller vampyr. Landet er alt for kedeligt for ham. Det er fint nok til en midnatspicnic, men så heller ikke mere. Han skal have teatre, museum, koncerthuse osv for at føle sig hjemme.
Livet – Han er nok snare blevet en smule træt af det. Nu har han levet så længe og gjort hvad han gerne ville og har mødt dem han gerne ville møde, at livet er lidt ligesom at spise risengrød året rundt… Det er fint nogle gange, men man går død i det. Desværre er alternativet til livet langs værre og hans forfængelighed forbyder ham at gøre noget dumt, selv om han keder sig.
Styrke:
Finesse – Frosts job er en dans på æggeskaller, hvor han skal forsøge at varetage vampyrernes interesser og styrke dem politisk, uden at udløse en kraftig reaktion fra fjender og opnå fordele uden at opgive svagheder.
Sprog – Frost taler flere sprog flydende.
Videbegærlig – Frost er, på trods af hans fraværende ydre, altid i gang med at tilegne sig ny viden. Et nyt sprog, en ny teknisk finesse eller et nyt kodesprog.
Tålmodig – Frost er en yderst tålmodig herre. Ligeledes er han afdæmpet af natur.
Hans alder – Som alle andre er Frosts særlige kræfter blevet forøget igennem hans levetid.
Svaghed:
Fast føde – Frost kan ikke optage fast føde. Det har sikker noget med hans alder at gøre og den måde den har påvirket hans krop på. Mad var ikke et problem for ham, da han var ung. Han kan klare lette anretninger af frugt og den slags, men tungere eller fedtholdige retter gør ham fysisk dårlig og får ham i værste fald til at kaste op, fordi hans krop frastøder det. Derfor holder han sig til blod. Eller vin. Det går bedre med det flydende, nok fordi konsistensen er den samme som blod.
Hans temperament – Vampyrere er kendt for at være passioneret og hybrider er kendt for at være lunefulde, men Frost er intet af delene, hvilket gør ham til lidt af en særling, der på det punkt næsten har mere til fælles med englene end han har med sine egne.
Skinsyge – I sit stille indre hader han andre magtfulde vampyrere af hele sit halvdøde hjerte. Han hader at blive overstrålet, noget der ofte sker da han er en hybrid. Nok derfor at han ikke er en teamspiller.
Snobbet – Han er lidt af et overklasseløg på mange måder.
Vaner:
Frost er en anelse patentlig person. Der skal være rent og alt skal stå på sin bestemte plads. Ikke at han selv gør rent, men han skifter nok rengøringspersonale en 5-10 gange om året fordi de ikke gør det godt nok, eller han mener at de ikke gør det godt nok. Så han går og retter på hvad andre har udført.
Frost møder altid til tiden. Faktisk er han der ofte en 5-10 minutter før, så han kan nå at finde sig til rette.
Frost holder sig så vidt det er muligt væk fra solen og opholder sig hellere indendørs end udendørs.
Frost siger ikke så meget. Der kan gå længe inden han sige noget. Han filtrer sine ord, så det kun er det vigtigste og mest korrekte der kommer med. Småsnakkeri er ikke hans ting.
Frygt:
Han frygter at miste. Lad det være hvad som helst… Penge, objekter, personer, rygte.
Han frygter at hans egne vil få de ideer at han faktisk sympatiserer med englene, fordi han bruger så meget tid hos dem, og faktisk ikke har det helt store imod dem. Han tager sig ikke specielt meget af dem.
Hemmelighed: Frost var en indirekte årsag til Lukes, hans skaber, alt for tidlige bortgang.
Personlighed: Frost er en utrolig selvsikker type. Han er ikke typen der hidser sig op over småting og bagateller, det har han alt for meget klasse til. Han forstår at tage det hele med ophøjet ro og er typen der tilgiver andre. Ikke at han lader eventuelle fjender komme tæt på, men folk får som regel en ekstra chance før der kommer konsekvenser. Man kommer længere med sukker end med surt, og at have folk der er venligt stemt overfor ham er mere værd end at have folk der frygter ham. Han smiler næsten altid, selv om smilet er koldt, og er meget afslappet.
Han er en stabil ven der hjælper hvor han kan, også fremmede hjælper han. Og det eneste han kræver til gengæld er små tjenester eller hvad de har råd til at betale. Det er sjældent han siger nej til nogle.
Frost er høfligheden selv og en vaskeægte gentleman. Han har en svaghed for kvinder i nød og er ikke sen til at kurtisere mænd såvel som kvinder, hvis han finder dem smukke nok og han forlanger ikke monogami. Det er dog sjældent det bliver noget længerevarende og han har ingen skrupler i at kurtisere flere på en gang og gerne åbenlyst. Han kan få selv den grimmeste og mest ulykkelige kvinde til at føle sig som en dronning. Han har opdragelsen og pengene til det.
Han respekter langt de fleste. Og det gælder endda også dem der vil ham til livs. Han undervurderer dem aldrig og selv om han holder øje med dem, tager han sig ikke af dem før det skulle blive kritisk.
Han er hemmelighedsfuld og vejer sine ord med stor omhu og er intelligent og belæst. Samtidig er han beregnende og manipulerende. Selv om det kan være svær at tro ejer Frost ikke en samvittighed og føler sig bare en anelse bedre end de andre. Også de fleste vampyrer, og med mindre nylavede vampyrer kan vise sig brugbare for ham, er det dem der må undvære hans hjælp.
Han nyder alt fra vinsmagning, jagt og til en god bog foran kaminen. Om vinteren ynder han at tage venner med i teatre, når først mørket er faldet på. Som den jæger Frost er, foretrækker han natten, og selv om han kan færdes i solen undgår han den så vidt det er muligt.
Han er en udpræget enspænder. Der er ingen der rigtig ved hvad der gemmer sig bag Frosts pæne overflade, som han har brugt årtusinder på at perfektionere i sådan en grad, at hvis han nogensinde har været en anden, har han glemt det. Frost holder en kølig afstand til andre, racen er underordnet. Han behandler dem alle stort set ens og dømmer ud fra motiver og personligheder.
Far: Det kan han ikke huske og han anser det ikke for væsentligt.
Mor: Det kan han ikke huske og han anser det ikke for væsentligt.
Søskende: Ja, det havde han i kortere perioder. Men han anser det ikke for væsentligt
Andet familie: Luke. De var ikke beslægtet via blod, men de var så tætte som man kunne komme på en anden og forstod hinandens tanker og følelser, selv om der intet blev sat imellem dem.
Andre vigtige personer: Alle der er i forbindelse med hans arbejde. Det vil sige alle ledere, ældre og andre med indflydelse.
Fortid: Da Frost blev født var verdenen en helt anden. Mere simpelt og let at gå til. Han boede i noget der dengang var en stor by, men som nu bare ville være et hul i jorden. Derfor brugte stedet ikke efternavne, det var en rigtig alle kender alle by. Hans familie avlede og solgte rensdyr i området. Vampyrer var stort set ingen af i området og blev anset som noget mystisk, fremmed og skræmmende noget.
Familien manglede ikke penge og nogle andre i den nære familie tjente penge på nogle miner. Det havde været planen at når Frost blev gammel nok skulle han giftes ind i deres familie, så båndende imellem dem blev stærkere.
Ingen i Frosts familie havde gået i skole. Det ansås ikke som vigtigt selv om de ville ha haft råd til det. Børnene skulle gøre som forældrene sagde og ellers overtage familieerhvervet, når de blev gamle nok.
Frost var enebarn og derfor også en anelse forkælet. Han fik langt fra alt hvad han pegede på og han fik bank ligesom andre børn, men familien var respekteret og blev anset for at være en anelse bedre fordi de havde penge. Og siden Frost var hans forældres eneste barn fik han al den opmærksomhed som hans fætre og kusiner måtte deles om. Han var let at genkende på det blonde hår og blå øjne, som skilte hans familie ud. De giftede sig med hinanden for at bevare deres magt, rigdom og udseende i familien.
Hans barndom gled stille forbi ham. Han forsøgte at holde fast i den, men måtte se sig slået af tiden. Jo ældre han blev og jo mere han nærmede sig voksenalderen jo mere bitter blev ham på verdenen. Han skulle nok selv bestemme hvornår han var voksen. Med voksenheden kom løftet om at blive gammel og dø.
Et mareridt der havde forfulgt ham fra ham som ganske lille opdagede et af familiens gamle rensdyr der lå gemt halvvejs under en busk bagerst på marken. Kadaveret var allerede begyndt at rådne og rovdyrene og fuglene havde alle lavet et måltid ud af det døde dyr. Han var gået tættere på og havde fået et godt glimt af rensdyret, inden han var stukket af. Han fortalte aldrig sine forældre om det døde rensdyr. Hver dag tjekkede han om det stadig lå der og så det blive mere og mere ulækkert og langsomt gå i forfald, mens naturen, insekterne og dyrene fjernede fåret.
I en uge var fåret hans velbevaret hemmelighed indtil det blev opdaget og fjernet med det samme. Liget blev smidt i en bunke med andre døde og ubrugelige dyr langt væk fra hvor familien og andre mennesker færdes.
Da han spurgte ind til rensdyret fik han den logiske forklaring at dyret var død af alderdom eller sygdom da det havde været gammelt og så gik livet ellers videre for de fleste af dem. Men for Frost havde det været hans første rigtige møde med døren, tæt på og på tomandshold, og han udviklede en frygt for tiden. For som den gik, blev man ældre og døde til sidst.
Hans opførelse blev tolket som om han havde behov for nogle år med noget andet inden han skulle gifte og overtage rensdyrerne og minerne der fulgte med brylluppet. Efter at familiens overhoveder havde snakket sammen om Frosts fremtid, og undladt at blande ham ind i den, blev de enige om at han havde godt af at komme lidt væk til et mere kultiveret sted hvor han kunne lære at opfører sig mere nænsomt, når han jo stod til at skulle giftes inden for nogle år
Frost var først ikke meget for det, men valgte modvilligt at tage med da han ikke rigtig havde et valg og mente at det var bedste at beholde sin værdighed, i stedet for at skabe sig.
Rejsens endemål var i landets hovedstad, og det sted handlende mødtes og allerede første dag fornemmede han forandringen. Dagene brugte han på at udforske byen og han fik gode bekendtskaber med mange og fik lært nogle tricks her og der. Ikke at han på nogen måde lod sine bekendtskaber komme tæt nok på til at man kunne kalde dem venner. De pladser holdte han til dem der kom fra finere familier som ham selv, så der var en kølig afstand imellem dem som de alle var opmærksomme på. Til gengæld vejledte han dem, så de bedre kunne snyde sig udenom loven. Forholdene var noget-for-noget og kun så længe der var noget at få, var tolerancen stor.
På trods af hans modvilje til at starte med begyndte han at holde af byen og hans liv blev mere løssluppent. Det skete endda at han nu og da kyssede kvinder eller berørte dem uden på tøjet. Hans hårde opdragelse og værdierne deri var ikke sådan at smide fra sig, men han brokkede sig ikke over andres løssluppenhed, lige som de morede sig over hans tilbageholdenhed.
Han drak mere uden at blive fuld. Som regel stoppede han efter et par genstande når den første beruselse kom og brugte restens af aftenens budget på dem der fandt ham interessant nok. Og siden han stort set var den eneste med så blondt hår og den eneste der stort set altid havde nogle penge på sig og havde pålidelige kontakter til overklassen, var der altid nogle der gerne ville i kontakt med ham. Både mænd og kvinder.
Sådan gik flere år, hvor han fik lært at læse, skrive regne, filosofere, diskutere, underholde og selvfølgelig udfolde sig på en kunstnerisk måde og langsomt forvandlede han sig til en selviscenesat verdensmand, der kun havde set sit eget land og havde det fint nok med det.
En sen onsdag aften sad han på en lokal kro sammen med nogle venners venner der skulle bruge penge til en længere rejse og de var ved at aftale en handel, som Frost også fik noget ud af. Det var svært, da de ikke havde planer om at komme tilbage og Frost ville være sikker på at han stadig kunne få sin andel og ikke blive snydt.
Da havde stødt på hinanden nogle gange før, så stemningen var hyggelig og afslappet, selv om der blev skændes nu og da og røg nogle skældsord frem og tilbage imellem øllen.
Da aftalen endelig var på plads var det om natten og da andre tog videre for at få noget ud af nattetimerne. Frost blev tilbage for at tage en sidste øl, inden han ville gå hjem i seng.
Efter nogle minutter slog en mand sig ned ved bordet. Frost havde en svag ide om hvem han var. Lige som Frost var han af finere familie og opholdte sig nu og da sammen med handlende, gøglere og tyve. Siden de havde en del til fældes faldt de hurtigt i snak, og med alkohol indenbords blev samtalen hurtigt fortrolige.
Luke havde de samme blå øjne som Frost, var jævnaldrende om end en smule ældre. Han var mere mørk i huden og havde mørkebrunt krøllet hår. Hans tøj var stilet, i prægtige farver og fine stoffer. I modsætning til Frost havde han rejst meget og holdte sig gode venner med folk i alle kredse.
Natten var så småt ved at være forbi, da Luke fortalte hvorfor han havde kontaktet Frost. Ifølge ham havde Frost fat i noget af det rigtige, men manglede noget vejledning. Han kunne se sig selv i Frost. Som han selv havde været for mange år siden. En kommentar Frost morede sig over, selv om Luke mente det seriøst. Snakken faldt derefter ind på emnet engle, udødelighed og vampyrer som Frost kun havde hørt lidt om. De havde aldrig været et problem her, men andre lande havde vist problemer med nogle væsner, men i det kolde land var vampyrerne noget de fleste tog for at være skræmmehistorier til små børn og underholdning for tåber.
Frost omtalte disse emner ude fra et filosofisk og teoretisk synspunkt, mens Luke talte som om han havde oplevet det personligt.
Et par timer gik, hvor de fortsatte snakken der til sidst begyndte at kede Frost. Han kunne ikke få Luke til at afsløre sit bluf og var så småt ved at være træt af legen.
Snakken havde dog vækket hans nysgerrighed efter et andet liv om Luke fortalte om og genskabt hans frygt for alderdom og død. Noget som han næsten var sluppet af med.
Dette og så det faktum at Frost var ved at blive træt og trængte til søvn gjorde at han sagde farvel Luke og de aftalte et nyt møde, for at snakke videre. Lige inden Frost gik ud af døren udfordrede han Luke til at bevise hvad han havde påstået han var ved at give ham evigt liv. Luke grinede, men nikkede anerkendende, og de gik sammen til Lukes sted
Der var ikke så mange vampyrer endnu, og det glat om at finde de bedste der skilte sig ud og Luke så det som sin mission at gøre vampyrerne til den ledende race. Da Luke gjorde din teori til praksis fortrød Frost øjeblikkeligt. Han troede at han skulle dø og forsøgte forgæves at flygte fra værelset. Dette her handlede ikke om jagt eller mad, så bidet var hurtigt overstået og Luke blev ved Frosts som han forandrede sig. Mens forvandlingen tog sted føltes den som en evighed, men da den først var anderledes virkede den kun havde varet 1 sekund. Resten af tiden sammen var stille og rolig. Snakken var på et minimum og mens Luke brugte det meste af dagen på at småsove, forsøgte Frost at finde ud af hvad der helt præcist var sket og hvad det betød. Det der havde betydning var at de var sammen.
Da kræfterne igen kom, skiltes de. Lukes mission var fuldført og han ville ud og finde andre der kunne hjælpe ham med hans mission og efterlod Frost, der pludselig stod helt alene.
Han kunne ikke længere være i byen. Det føltes som om den var ved at kvæle ham langsomt. På sin flere år lange rejse mødte han nu og da vampyrer som ham selv. De fleste var alene og uorganiseret og Frost så problemet. Lukes vision lå i hans baghoved og han kunne se at det ikke nyttede noget at lave flere vampyrer, hvis de ikke kunne samarbejde. Han fandt nogle ligesindede og sammen startede de en klan. Frost var leder af klanen i en al den tid, hvor alt gik beder end forventet, da Luke pludselig dukkede op igen. Han havde hørt om klanen og havde regnet ud at det var Frost der ledede den og var kommet for at blive en del af det. Noget Frost ikke var glad for.
Luke var mere ledertypen end Frost var, han ville kunne gøre klanen mægtigere end Frost nogensinde ville, han var ældre med større erfaring og havde større visioner og klare mål som han vidste hvordan han kunne føre frem i livet. Folk fulgte han, stolede på ham, så op til ham og ønskede at arbejde under hans styre.
Frost kunne fornemme at medlemmerne forventede at han ville dele lederposten med Luke eller helt overlade den til ham selv om det ikke blev sagt højt, kun hvisket i krogene. Og det var noget Frost på ingen måde var indstillet på, så han tog en hel anden beslutning. Klanen havde gjort ham rig og kendt i mange kredse. Derfor lykkedes det ham i smug at komme i kontakt med en tidligere jæger der nu arbejdede for sig selv og slog en handel af. Der hvor der var vampyrere var der altid mindst en tosse der var dum nok til at jage dem. Jægeren fik Luke og penge for at tie stille og Frost slap af med ham. En aftale ingen nogensinde havde troet en vampyr kunne finde på.
Frost indførte at klanen for fremtiden ville have 2 ledere og lovede den anden post til Luke, selv om han havde skjulte planer. Han lokkede Luke i et baghold, hvor jægeren ventede og siden Luke var uforberedt, var han et nemt mål og nåede dårlig nok at opfatte hvad der skete før det var for sent. Frost overvejede at slå jægeren ihjel for at undgå afpresning senere hen, men kunne se mulighederne i at have en jæger på lønningslisten. Han fik dog aldrig brug for jægeren igen og han døde siden hen som en rig og tilfreds mand og hemmeligheden døde med ham. Selv om Lukes bisættelse var mere overdådig, meget mere end jægerens, var Frost tilstede ved dem begge 2.
Frost begyndte at kede sig. Det hele var ved at blive for ensformigt og det fjernede noget af morskaben der havde været drivkraften. Savnet over Luke var også altoverskyggende og Frost begyndte stille og roligt at glide ud af klanen. Han havde skabt forbindelser, et navn og en formue, så han havde ikke længere nogen grund til at være en del af den mere og han rejste videre.
Og det var mens han var alene og stadig mærkede tabet af Luke, at han blev fanget af krigen mellem vampyrerne og englene. Den kom sent til de kolde og øde egne, og var en af de steder hvor det først startede, da det var sluttet i andre områder. I sin grav følte Frost ikke kun et had til englene, men også til den der havde startet krigen. Både fordi de ikke havde kunne gennemføre den, men også fordi at frost havde anset det for hans rolle at føre krigen.
Han gik i dvale og var en anden person der vågnede op. Den lange tid havde, på trods af at han ikke havde været til stede i nuet, modnet ham. Som med alt andet kom opvågningen først meget sent til ham.
Andet: Siden Frost er så gammel og har det job han nu engang har, må folk meget gerne spille ud fra at de har kendt/kender/ har hørt om ham. Lige som jeg vil gøre det der hvor jeg finder det logisk.
Chat-box navn: Frost
Alder: Ja, sådan en har jeg…
Erfaring: 9-10 år
Hvem spiller du ellers?: Ingen
Kontakt pr.: PMs tak :) Elsker dem. Og ellers i cboxen
Hvordan fandt du os?: Portalen
Har du læst reglerne?: This is a wold filled with vampires!
