Post by Daniel Jackson on Apr 24, 2011 12:42:38 GMT 1
* DANIEL JACKSON!
[/color][/font]s11.allstarpics.net/images/orig/l/l/lln9wgwvdr89gwvl.jpg [/img]
Don't take life too seriously, nobody gets out alive anyway[/center]
Fulde Navn: Daniel Jackson
Kalde/kælenavn: DJ
Fødselsdagsdato/alder: 12/12/41 – 69 år, ligner en i slutningen af teenageårene
Nationalitet: Amerikansk
Fødeby: Seattle
Bosted: Vatikanstaten, selvom han sjældent er hjemme
Race: Engel
Job: Medarbejder i cafe - Italien
Udseende: Daniel har blond, kort hår, som altid falder lidt ned i hans øjne og ligger tæt omkring hans ansigt. Der er ikke en eneste tot, som stritter, og han går meget op i at sætte det rigtigt. Øjnene er blå og omgivet af mørke øjenvipper, imens han har høje kindben og et smalt ansigt. Hans mund er for det meste formet i et svagt smil eller grin, læberne er smalle og overlæben er formet i en amorbue. Hans hud er lys, da han har levet det meste af sit liv i Nordamerika og ikke ved Middelhavet, og hans kæbe og ansigtstræk er stærkt markerede. Han er ikke overdrevet muskuløs og er nok egentlig mere til den spinkle side, til gengæld har han lange ben og kan løbe stærkt! Hans bygning er mere smidig og elegant end atletisk og robust, da han afhænger mere af sit hoved end fysik. Han er 1,73 m høj og vejer 61 kg.
Faceclaim: ’Richie’ Stringini
Likes:
- Jordbær, hindbær…well, alle slags bær!
- Himlen – næppe overraskende?
- Han er blevet ret glad for at spille guitar
- Kage, slik og alle slags søde sager, man kan vel sige det er hans afhængighed
- Religion forever!
Dislikes:
- Vampyrer – igen; Næppe en overraskelse
- Hunde - se Frygt
- Grøntsager, bare ærgerligt man tit bliver nødt til at spise dem alligevel for at komme til desserten >.<'
- Gamle oliemalerier, han synes de er creepy, fordi personernes øjne virker til at følge en hele tiden!
Styrke:
- Engles normale styrker
- Svær at få i dårligt humør
- Fuld af gåpåmod
- Loyal
Svaghed:
- Klodset
- Engles normale svagheder
- Han har en tendens til at være for ivrig og handle før han tænker tingene ordentligt igennem
- Dårlig løgner
Vaner:
- At snuble over ting
- Han spiser tit en eller anden form for slik
- Når han møder nogen for første gang, har han en tendens til at stille ufattelig mange spørgsmål
Frygt:
- Klovne
- At dø alene…okay, at dø i det hele taget…
- Hunde – meget traumatisk barndomsoplevelse, vi taler ikke om det!
- At alle søde sager blev forbudt!
Hemmelighed: Da han lige var kommet til Italien, blev han angrebet af en vampyr. Det er ikke hemmeligheden. Hemmeligheden er, at Daniel senere fandt vampyren igen, fordi han havde hørt, hvad engleblod gjorde ved vampyrer, og han ville se, om man kunne gøre en vampyr helt god ved at give den blod. Vampyren blev også mere venlig, men samtidig mere afhængig og i sidste ende, blev Daniel nødt til at slå hende ihjel for at redde sig selv fra at blive dræbt.
Personlighed: Daniel er en evig optimist og er næsten umulig at få ned med nakken psykisk. Han har en brændende passion for søde sager og ses altid med enten tyggegummi, slikkepinde eller andre små stykker slik i munden. Derfor går han selvfølgelig så også meget op i tandbørstning og har tonsvis af tandtråd liggende. Slik er for ham, hvad engleblod er for vampyrer, og han er rigtig dårlig til at modstå fristelsen! Daniel er desuden ret klodset, og han har en tendens til at rode sig ud i problemer ved at tabe ting eller tiltrække sig unødvendig opmærksomhed gennem andre uheld…for eksempel ved at flyve ind i et hus ved et uheld også falde ned i en vampyrnatklub.
Det meste af hans fritid går på at sidde rundt omkring på torve og spille guitar for at underholde omgivelserne eller bare for at tænke på noget andet. Han kan også godt lide at flyve ture og få strækket vingerne, selvom han prøver at nøjes med at gøre det, når der er overskyet, så han kan skjule sig i skyerne. Det er dog ikke altid, han kan vente på den slags. Han er ivrig og vil gerne hjælpe til og gøre noget godt for andre, men tit når han ikke at tænke tingene igennem, inden han allerede er i gang med dem, og det kan igen få ham i en del problemer.
Hans mentalitet er også som en teenagers, så han kan godt lide under lidt heftige humørsvingninger ind imellem, og han kan sagtens smække med døre og spille høj musik, men generelt er han nu meget fredelig anlagt. Når det kommer til kærlighed, bliver han som regel genert, akavet, forfjamsket og stiller komplet idiotiske spørgsmål, som nok virker mere foruroligende end venlige. Han har skam haft kærester før, men det der med at blive kærester er han ikke så god til.
Far: Raziel Jackson
Mor: Diana Jackson
Søskende: Ezekiel Jackson (storebror)
Andet familie: -
Andre vigtige personer: Viva, den døde vampyr fra hans hemmelighed
Fortid: Daniel blev født i Seattle, hvor hans familie havde boet i et par måneder. De rejste rundt i USA for at holde en vis afstand til menneskene, så de flyttede rundt omkring i Seattle i Daniels første år. Han blev holdt inde for det meste, da forældrene frygtede, han ved et uheld skulle miste sin menneskeskikkelse, og han fik derfor kun lov til at lege udenfor, når det var mørkt, og hvis hans storebror var med. Det var dog en fredelig opvækst, da vampyrerne endnu ikke var vendt tilbage, så Daniel havde ikke rigtig nogen fjender, og da han først havde styr på sin skikkelse, fik ham lov til at lege med de andre børn på gaden.
De forsatte med at flytte og endte i New York, hvor de boede i 1988, da rygterne begyndte at løbe om, at vampyrerne havde vist sig i Frankrig. Daniels far tog til Europa for at undersøge sagen. De hørte aldrig fra ham igen, og det gjorde moderen urolig, så hun flyttede igen med børnene i frygt for at vampyrerne skulle begynde at vise sig i USA. De flyttede ud i en lille landsby i staten Georgia, men måtte hurtigt rejse videre igen, da børnene ikke fulgte menneskebørnenes måde at vokse på. Daniel gik for at være 14 år igennem 9 år, men da han endelig begyndte at ligne en voksen, valgte moderen at, de skulle rejse til i Italien, da hun mente, det ville være sikrest. Ezekiel var allerede rejst i forvejen for at finde et sted, de kunne bo, så Daniel rejste alene med sin mor.
De nåede til Italien i 2004 og fløj mod Rom for at holde afstand til eventuelle trusler fra jorden. Da de holdt en pause for at hvile vingerne, valgte Daniel at se sig omkring i en lille landsby i sin menneskeskikkelse, men han blev alligevel angrebet af en kvindelig vampyr. Om hun vidste han var en engel, var dog ikke til at sige. Hans mor fandt dem heldigvis og nåede at få kvinden revet af ham, men det resulterede i, at det blot var moderen som døde og ikke Daniel, da han selv var for svag til at hjælpe hende. Vampyrkvinden tog flugten, da solen var på vej op og efterlod Daniel med sin døde mor. Nogle mennesker fandt dem, og Daniel vågnede på et hospital. Moderen var blevet begravet på landsbyens kirkegård. Han brugte nogle dage på at komme sig på hospitalet, inden han tog ned til kirkegården og tog ordentlig afsked med sin mor.
Derefter skaffede han sig en lighter og en dolk og havde egentlig tænkt sig at finde vampyrkvinden og slå hende ihjel, men da han endelig fandt hende, viste det sig at engleblodet havde haft en effekt på hende, og han besluttede sig for at se, om han måske i stedet kunne gøre hende god og få hende til at angre drabet på hans mor. Det var ikke svært at lave en aftale med kvinden, da hun havde fået smag for engleblod, og hun kunne jo godt se pointen i, at hun ikke ville få noget ud af bare at dræbe ham, for så var der jo ikke mere engleblod. Daniel havde bare ikke overvejet, at afhængighed blev værre og værre. Kvinden blev godt nok mildere og venligere, men samtidig fik hun brug for mere og mere blod, hvilket bare gjorde hende ulykkelig, fordi hun ikke brød sig om at skade folk mere. Det endte med, at afhængigheden tog overhånd, og hun forsøgte at tømme Daniel helt for blod. Han blev panisk og stak hende, så hun slap, men det slog hende ikke ihjel, og da han forsøgte at komme væk, angreb hun ham igen. Han fik fat i en flaske med vodka og hamrede den i hovedet på hende, men uden effekt, så han forsøgte at holde hende væk med lighteren, men kom i stedet til at sætte ild til hendes hår, hvor alkoholen hjalp ilden med at få fat. Han var i chok og næsten tømt for blod, så han kunne ikke gøre meget andet end se hende brænde op, imens hun væltede ind i ting i lejligheden og satte ild til møblerne. Daniel fik til sidst kæmpet sig ud af lejligheden, da ilden begyndte at nå ham, og hans bror fandt ham bevidstløs et stykke udenfor byen.
Han flyttede ind hos sin bror i Rom og begyndte at arbejde på en lille cafe i nærheden. Lighteren og dolken forlod aldrig hans side efter oplevelserne med vampyren, men han kom ikke ud for andre angreb i flere år.
Andet: This is a world filled with vampires!
Chat-box navn: DJ
Alder: 19
Erfaring: Det ved jeg ikke, måske fem år sammenlagt o.o’
Hvem spiller du ellers?: Ingen indtil videre
Kontakt pr.: PM
Hvordan fandt du os?: link på msn
Har du læst reglerne?: This is a world filled with vampires!