Dejede forkert

[Mimi Destiny Dust]

Det var en af de lange fredage hvor den ikke synes at der at havde nogle ende for Mimi på grund af hun startede dagen ud med at historie i 3 timer inden at der var frokost. Men af en eller anden grund så lykkes det Lars at få de 3 timer hvor han undervis i historie til at virke, som det var en evighed og det under ikke Mimi hvis Lars nød at gøre det. Men bagefter frokost så lysnede det lidt op igen på grund af hun skulle ha to timer med fransk og to timer med psykologi. Men fransk timerne med Lucas var på inden måder slemme på grund af Lucas var en af de friske og sjove lærer ligesom Mona var. Men Lucas og Mona var to af Mimis ynglings lærer at havde på grund af de gjorder altid deres timer spændene og gav deres elever udfordringer hele tiden hvilke var noget, som Mimi godt kunne li at få.

Men da timer var over så satte Mimi sammen Lene kursen imod Lenes hjem på grund af det var det hjem af de to pigers, som var tættes på skolen og byen hvilke blot gjorde det til det mest oplagte det at starte ud med at gøre sig klar til en aften samt nat i byen. Dog, så var en af de få grunde til at Mimi kunne tillade sig at gå i byen var at hun først havde en vagt om søndagen igen hvilke var en af de mest stille dage at arbejde, som bartender. Da de eneste kunder, som rigtig kom den dag var de lokale bumser og dem, som stadig var bagstive fra nattens fester.

Som, altid så havde Mimi søget for at bibeholde hendes Mimis glade og smilende jeg igen hvilke Mimi virkede nød at være selvom hun nu havde nogle ar på sjælen, som hun tvivlede på der ville forsvinde med det sammen eller om de noglesiden ville forsvinde. men alligevel så havde Mimi bestemt sig for at ikke tænke over det da det bare ville trække ned i hendes humør og det ville hun ikke at der skulle sket på grund af den aften og nat havde hun valgt at der skulle i morskabens tegn samt hyggens.

Men da den så kom så havde de skiftede over til noget fest tøj, som de havde brugt det meste af dagen på at finde frem og de havde morer sig utroligt meget mens de gjorder det på grund af det var ikke lige alle de sæt, som de fik sat sammen der overhovedet ikke brude sættes sammen hvilke kun havde gjort at de havde grint rigtig meget hver gang de opdage det. Men det havde endt med at Mimi havde valgt at tag et par hvide busker på, som sad helt rigtig på hende mens hun havde en hvid top på der var lukkede omkring hendes hals og hun tog et stiletter på der passede sammen med tøjet mens hun havde at tag sin lille hvide håndtaske med på grund af hun kun ville ha sin mobil, nøgler hjem til og sine penge med sig når de tog i byen. Men denne aften havde hun valgt at lagde sit hår hægene løs mens der spillede sig nogle store slange krøller nede ved spiserne og hun havde kun lagt en naturlig make up på hvilke der passede rigtig godt til hende. Men mens pigerne havde gjort sig klar til at tag i byen så havde de også noget af drikke hvilke blot gjorder deres humør endnu højere end det var normalt.

Da Lene og Mimi var kommet indenfor fik de lidt at drikke mere inden at de begge to stort set overtog danse gulvet helt selvom det ikke var noget de tænke over at de gjorder på grund af Lene var en af de piger, som Mimi havde gået til dans med lige siden at hun begyndte dengang Mimi var 6 hvilke også var noget, som hun havde holdt ved selvom hun havde været på farten siden at hendes barndomshjem brændte ned da hun var de 10 år.

Men da klokken nærmede sig 4 om morgen så fik Lene en sms fra hendes kæreste af og det var ikke nogle god sms på grund af Lene havde nogle problemer med sin kæreste. Men det endte med at Lene tog hjem og efterlod Mimi tilbage på stedet da Mimi ikke havde lyst til at tage hjem endnu og da der stadig var nogle timer til at stedet lukkede så bestemte Mimi sig for at blive også på grund af hun var fladet i snak med nogle gammel bekendte, som hun ikke havde snakkede med siden at hun var begyndt på universitet.

Men da klokken blev 6 om morgen og stedet begyndte at lukke ned så fulgte Mimi med de andre udenfor hvor de gik hen ved storkespringvandet for at snakke lidt videre og det endte med at de satte sig der og snakkede i omkring 1 time mens de drak lidt videre inden at de gik hver til sit. Men der var et højt humør iblandt Mimi og de andre på grund af de alle sammen havde fået en del af drikke og de nød at snakke sammen igen selvom de ikke lige var dem, som snakkede særligt meget sammen udover lige nu hvilke nok også var noget af grunden til at de gjorder lidt grin med nogle af de lærer, som de havde haft dengang de gik i folkeskole sammen.

Men da Mimi forlod danse stedet sammen med de andre så var det eneste, som Mimi havde med sig var hendes hvide lille håndtaske, som indeholdte hendes mobil, samt nøgler hjem til hybel og hendes penge, som hun havde taget med sig aften før og ikke fået brugt endnu. Men grunden til at hun ikke havde sin jakke med sig var på grund af den havde de ikke kunne finde ude i gadaroben hvilke Mimi fandt meget underligt og alligevel så gad hun ikke at bekymre sig omkring det. Da hun tænke at hun nok skulle kunne klare det kulde, som morgen havde at byde på uden at fryse sig halvt til døde over det og da hun kom udenfor så gjorder kulden at det hun havde dikkede i løbet af natten slog double så hårdt hvilke bare gjorder at hun ikke rigtig igen lagde særlig meget mærke til kulden. Da hun søger sig at beværede sig nærsten hele tiden for at holde varmen og det endte med Jens, som var en af hendes gammel klasse venner gav hende hans jakke på mens de snakkede sammen med de andre. Men da de alle sammen skulle hver deres vej efter at havde snakkede så gav Mimi Jens hans jakke tilbage med tak for lån selvom Mimi godt vidste at Jens førhen i tiden havde været lun på hende og nu virkede det, som det var gået over igen hvilede kun glæde Mimi på grund af hun havde ikke haft de sammen følelser for Jens, som han havde haft for hende.

Men efter Mimi havde noget tid så kunne hun mærke at hun var ret øm i sine fødder efter at havde danse stort set hele natten og hun valgte at tage sine sko af selvom det var ret koldt at gå på bare fødder og alligevel så tænke Mimi ikke rigtig over det på grund af den alkohol, som hun havde i sit blod gjorder at hun var letter lalleglad hvilede var grundlaget for det lidt sjove smil, som spillede sig henover hendes rosablege læber. Men Mimi blev pludselig i tvivl omkring vejen ned til banegården og det fik hende til at dejede opad en side vej, som hun slette skulle opad hvilede der gik lidt tid før at hun fandt udad og da hun gjorder det så mente hun at hun kunne genvej op til banegården.

En gruppe på fire unge stod ved muren og tog noget der ikke var pulver slik. Mimi passerede dem med hastige skridt, uden at anse dem den mindste smule. Med vilje gav hun dem ingen opmærksomhed, for man ved aldrig med den slags typer, hvad de er i sinde at finde på. Men Mimi gik, hørtes flere skridt, end hendes egne. Der kunne også høres en hvisken af mørke grusede stemmer. Mimi blev urolig og satte derfor tempoet op. Lydende fulgte hende, de blev tydeligere og tydeligere. Mimi kiggede sig tilbage og så de fire mænd fulgte efter hende, præcis som hun havde frygtet.

Nu begyndte de at kalde på Mimi, men hun ignorerede dem. Pludselig blev der grebet hårdt fat i hendes overarm, hvilket forskrækkede hende. Hun var ikke klar over, de var så tæt på. Mimi bad dem om at lade hende være … det log de blot af. Så prøvede hun at sige fra i et hårdere tonefald, men heller ikke det lod til at hjælpe. ”Hva’ så skatter, er du fræk?” lød det fra den ene af fyrende. Det var ham med den lyseste stemme. Han var uden tvivl den yngste, det var ikke til at tage fejl af.

Men Mimi så blot på fyrerne kort mens hun forsøgte at få sin arm fri igen og hun valgte helt bevist ikke svare dem ”Vær ikke bange, vi gør dig intet,” kom det fra den tykkeste af dem. Hans hår var fedtet og skægget var ikke barberet i flere evigheder. Men eneste, som gik igennem hovedet på Mimi da hun så over på den tykkeste af dem var at han seriøs havde brug for et bad og at blive barberet. Før Mimi kunne nå at flygte, havde alle fire mænd fat i hende. Ham den yngste forsøgte rev Mimis bluse af, samtidig med han grinte fjoget. De fire fyre skabte sig og var højlydte. Hvis der var nogen i nærheden, var det tydeligt at høre, her var noget galt, noget som der ikke skulle være.

-------------------------------
Tag: Michael Ruzo Prince
Word: 1697
Outfit: Tøjet
Note: -

[Michael Ruzo Prince]

Som vampyrleder var det svært at finde tid til sig selv. Michael var ikke typen der forsømmede sit arbejde, det havde han slet ikke råd eller tid til. Vampyrstaten var endnu ret ung og begyndte han at sløse på arbejdet ville det hele falde fra hinanden. Derfor havde han tilbragt mange timer på sit kontor, og mange dage med kun lidt hvile. Han hadede ikke sit arbejde af den grund, tværtimod nød han det tiltros for at det var så ekstrem hårdt og krævende, og tiltros for at han knap havde tid til sig selv. Denne dag var dog en af de få hvor han brugte morgenen på en lille tur i byen som endnu ikke var helt vågnede. Folk var dog så småt ved at tage på arbejde og selvom nogen bemærkede ham så var folks blikke blot opmærksomme. Alle kendte ham selvfølgelig takket hver medierne hvilket udgjorde, tv, aviser og internet. I hans tid måtte man ride fra den ene ende af byen til den anden for at komme med meddelelser nu kunne det gøres på få sekunder, og der behøvede man bare tænde for en skærm og trykke på få knapper.

Michael gik gennem Paris´ smalle gader med lydløse skridt. Han var iført jeans, en sort T-shirt med en sort læderjakke over som han ikke havde lynede. Alt i alt så han ret elegant ud og ingen skulle kalde ham for gammeldags for tøjet var både fint og på mode. Håret var i uorden men klædte ham alligevel fortræffeligt og de krystalblå øjne var skjult bag nogle solbriller som havde til formål at gøre ham en smule anonym. Desværre afslørede hans holdning, kropssprog og aura ham som vampyrlederen, for han bar en aura af styrke og autoritet ingen anden vampyr i verden bar.

Han bevægede sig roligt ind og ud mellem gaderne, enkelte vampyrer hilste høfligt, hybrider hilste ligeledes, mens menneskerne var mere tilbageholdende overfor ham men nogen valgte enten at smække dørene i ved synet af ham eller hilse venligt og fredeligt. Hans politik sagde tydeligt at mennesker ikke måtte angribes af vampyr, og han havde straffet nogle vampyrer der havde skadet mennesker som advarsel til andre og for at gøre menneskerne trygge. Michael ville ikke udrydde menneskeheden, det var kun dumt og han havde derfor indført flere politiske regler og mange love der skulle sikre menneskerne rettigheder og sikkerhed. Selvfølgelig var der nogen der brød reglerne men lovens håndhævere satte dem straks på plads.

Lyden af noget der var forkert nåede Michaels hørelse, han kunne endda høre lyden af stof der blev ødelagt og knapper der faldt til jorden idet de ødelagde hendes tøj. Michael standsede pludselig og folk bemærkede det. Nogen blev nervøse men han virkede helt rolig. Han lod sin skarpe hørelse søge ud for at lokalisere det sted hvor det hele forgik og få sekunder efter havde han fundet ud af det. Han bevægede sig hastigt, ja mennesker ville næppe kunne opfatte bevægelse for han var pludselig væk. Da han dukkede op igen var det ved gydens åbning hvor han holdt sig på afstand. Han så offeret an i få sekunder inden hans blik gled hen over de fire mænd som havde omringet hende. Han burde ikke blande sig, det var tros alt menneske mod menneske, eller mere mennesker mod menneske og mænd mod en kvinde. Meget uhøfligt, og fejt og klamt gjort. Det sidst tog beslutningen for ham. han trådte frem, ikke længere lydløst så mændene blev opmærksomme på ham. Han rømmede sig tilmed og stak hænderne i lommen. Så man på ham lignede han en ganske almindelig ung mand lidt over de 25. ”Sådan behandler man ikke en kvinde” lød hans stemme ganske rolig og dog bestemt.

Tag: Mimi Dust
Word: 617
Outfit: Clik

[Mimi Destiny Dust]

Det eneste, som Mimi havde hendes opmærksomhed rettede imod var at forsøge at få hendes arm fri og forsøge at forhindrer ham, som forsøgte at hive hendes bluse af i det, som han forsøgte på. Alt det gjorde var med til at gøre at Mimi ikke lige lade mærke til hendes omgivelser eller om der var kommet nogle andre inærheden. Dog, så vidste Mimi udmærkede godt at det var de fæste, som turede at blande sig i sådan noget og lige på det punkt så brød Mimi sig ikke særligt meget omkring andre mennesker på grund af de kunne være sådan fejde kjunder når det kom til stykke.

Da der pludselig lød en anden mandestemme end der tilhørte nogle i gruppen så fik det også fyrene til at stoppe med deres fortagende for at vende sig om imod stedet hvor stemmen havde kommet fra. Alligevel så gav ham fyren, som havde fat i Mimis arm ikke slip. Men den store og fede af fyrerne i gruppen sagde ”Det er slet ikke noget, som du skal blande dig i knægt ved mindre at du har tænk dig at deltage” det sidste var noget, som fik de andre i gruppen til at grine og dog, så var det tydeligt at hører på den fede fyr at han havde fået så meget at drikke at han mente at der ikke var nogle, som kunne klare ham overhovedet det sammen galte også for resten af gruppen på grund af ingen af dem var i rigtig stand til at stå lige oprejst ordenligt. Det eneste, som Mimi rigtig kunne gøre var at blive ved med at forsøge at få hendes arm fri selvom det virkede til at for hver forsøg hun gjorde blev grebet strammede om armen og det var næsten, som at frygten havde taget hendes stemme helt på grund af hun kunne ikke få et eneste ord udover dem hvilke fik hende til at se bange på gruppen inden at hun så over på den nyankommende med et letter bedene udtryk i hendes øjne omkring hjælp selvom hun dog, ikke var sikker på hvad fyren ville gøre. Dog, så håbede hun virkeligt på at han ville hjælpe hende ”Hvis du ikke har tænk dig at deltage så smut hjem i seng knægt for det her er noget for voksene mænd” forsatte den fede lidt efter.

-------------------------------
Tag: Michael Ruzo Prince
Word: 392
Outfit: Tøjet
Note: -

[Michael Ruzo Prince]

Michael blev stående lige hvor han var. Han havde blikket rettet mod fyrene som nu vendte blikkene mod ham. den ene af dem valgte at svar, desværre for dem var det ikke det svar Michael ønskede. Han bemærkede dog hvor fulde de var hvilket undskyldte deres opførsel en smule, men ikke nok til at han bare smuttede. Han frygtede dem slet ikke for de kunne næppe lægge en finger på ham. han var vampyr, stærk og hurtig og de var blot simple fordrukne mennesker. Han betragtede dem tavst, bemærkede hvordan den ene af dem så ham an. Denne var tydeligvis enten bi eller homo for at dømme efter hans blikke blev Michael klædt af med blikket. Han rynkede på brynene under solbrillerne som skjulte hans ansigt og trådte tættere på da manden fortsatte. Han blev ikke det mindste fornærmet over at blive kaldt for knægt, for han vidste bedre. Han var nok den ældste på jorden så derfor kunne han skrotte ham hers mening. Han standsede to meter fra manden, endnu med hænderne i lommerne og med en rolig og afslappet holdning. Han havde skam bemærket hendes bedende blik men han havde ikke reageret på nogen måde der kunne ses.

”Når du nu kalder mig for knægt, går jeg udefra at jeg er den yngste.. så lad mig komme til først” sagde han. Den fede mand så længe på ham men han fokuseret ikke rigtigt for hans blik var slørede af druk og han hikkede og virkede usikker på benene. ”Ikke før du har givet et kys” svarede fyren der havde klædt ham af med blikket. Mændene lo, et svagt smil viste sig på Michaels læber, fyren havde lige gravet sin egen grav, havde Michael været en af de yngre vampyrer ville denne mand sandsynligvis være død nu. Han trak den ene hånd op ad lommen, hævede den op til brillerne som han langsomt to af. Blikket havde hvilede mod jorden men så snart brillerne var væk og gemt i lommerne så han op på dem, afslørede intense gennemtrængende blå øjne der kunne smelte sten af vrede og afsky. Manden bakkede automatisk. Den fede mand rakte ud efter ham men med en hurtig bevægelse havde han fejede benene væk under ham. Manden faldt til jorden, de andre tog flugten, få sekunder efter kom den fede mand på benene, han forsøgte at slå ud efter Michael der trådte til side og lossede ham i røven endnu engang faldt manden til jorden, han kom på benene få sekunder efter men trak denne gang en pistol som han rettede mod kvinden. Med en hurtighed som kun en vampyr kunne mønstre stillede Michael sig foran hende. Manden skød og skuddet ramte ham lige i maven. Han bed tænderne hårdt sammen greb fat i mandens håndled og pressede til så han brækkede hånden og manden tabte pistolen. Få sekunder efter løb han skrigene væk. Michael stillede sig hen ved den ene af gydens mur med et sammenbidt udtryk i ansigtet mens sårede blødte, hans krop var allerede i gang med at heale, og selvom han var død så gjorde det alligevel en smule ondt.

Tag: Mimi Dust
Word: 519
Outfit: Clik

[Mimi Destiny Dust]

Efter Mimis mening så var der ikke nogle gyldig undskyldning for det, som fyrene havde tænk sig at gøre ved hende hvilke var noget, som havde været tydeligt at regne ud fra starten af og lige at svar, som den fede fyr havde givet ikke var et, som den nyankommende havde søgt efter havde Mimi lidt på fornemmelsen selvom hun måtte indrømme overfor sig at hun blev i tvivl da den nyankommende kom, tætter over imod gruppen samt hende selv. Lige at den nyankommende var en af de ældste på jorden vidste Mimi ikke og dog, så forsøgte hun at følge alle bevægelser selvom hun ikke kunne lade vær med at gøre letter større øjne da kommentaren omkring at den nyankommende skulle give en af de andre fyrer et kys først. Grunden til at det kom sådan bag på Mimi var nok at hun slet ikke havde lagt mærke til hvordan en af fyrene havde klædt den nyankommende af med øjnene.

Dog, så da den nyankommende tog hans briller af og gemte dem væk i en lomme så var Mimis opmærksomhed rettede imod den nyankommende ligesom resten af gruppens var. Men da den nyankommende afsløret hans øjne så var det nogle, som fik Mimi til at fryse fast på stedet på grund af hun havde aldrig før oplevet nogle øjne fyldt med så meget vrede og afsky på sammen tid. Det næste, som sket var noget, som så hurtigt at hun kun nåede opfatte halvdelen og den del, som hun opfange allermest var der pludselig var rettede en pistol imod hende. Hun lukkede hendes øjne på grund af hun regnede med at dette ville hun ikke overleve på nogle måder og hun nåede også at hører et skud blive fyret af. Der gik nogle sekunder inden at det gik op for hende at hun slet ikke var blevet ramt, som hun ellers havde troede at hun ville blive. Lige da hun så hørte den fede fyrs stemme der skreg og det var noget, som fik hende til at åbne hendes øjne igen. Det, som mødte hende var ryggen af den nyankommende, som åbenbart havde taget skuddet for hende hvilke var noget, som i den grad overraskede hende at han havde gjort på grund af det havde hun aldrig troede der ville være nogle, som ville gøre for hende og slet ikke en fremmede. Men da fyren bare gik hen til den ene mur og stillede sig så var det noget, som fik Mimi til at tænke på om fyren måske var en af de der vampyrer, som hun havde overhørt nogle snakke om for længe siden. Hun havde dog, aldrig selv haft mødt en eller det mente hun ikke at hun havde haft.

Der gik alligevel nogle sekunder inden at det lykkes for Mimi at få hendes ben til at lyster efter hvad hun ville og hun gik meget tøvende skidt hen imod den fremmede. Da hun nåede ved ham så lade hun meget forsigt hendes ene hånd let på hans skulder ”Er du okay ? ” spurgte hun mens hun forsøgte at holde hendes stemme under kontrol – sådan den ikke ville afsløre hvor nervøs og rystede hun i virkeligheden var over alt det, som havde sket. Men lige hvor vidt det lykkes for hende var hun selv ikke sikker på og hun forsøgte også samtiden at holde hendes bluse oppe på grund af det havde lykkes den ene fyr at hive så meget i den at syningerne oppe i nakken var gået op.

-------------------------------
Tag: Michael Ruzo Prince
Word: 584
Outfit: Tøjet
Note: -

[Michael Ruzo Prince]

At det hele var gået hurtigt tvivlede Michael ikke på, for det hele var over i løbet af ganske få sekunder og når hun havde lukkede øjnene da manden skød ville hun næppe have fattet hvad der var sket før det hele var over. han fornemmede hendes hånd mod hans skulder og nikkede ”Bare giv mig to sekunder” sagde han sammenbidt. Og ganske rigtigt, tå sekunder efter lød der nogle små kliklyde og skuddet som havde ramt ham gled ud af såret i hans bryst, faldt til jorden og såret blev lukkede sammen. Han satte sig på hug samlede hylsteret op og stak det i lommen. Hans T-shirt var dog ødelagt og han måtte hjem og skifte.

Han kom igen på benene, så en anelse irriteret ned af sig selv inden han vendte blikket mod hende. Han havde tydeligt kunne høre på hendes stemme hvor rystet hun var hvilket ikke var underligt når man lige havde været ud for den slags og man tilmed blot var menneske. Han bemærkede hvordan hun forsøgte at holde trøjen på plads men den var vidst for ødelagt. Uden besvær fik han trukket sin jakke af som hverken var beskidt eller blodig og rakte hende den. ”Klar du den?” spurgte han ganske roligt og med en stemme der blot var spørgende. Hans holdning virkede helt rolig og det var slet ikke som om han lige var blevet skudt hvilket skyldtes at han jo var død i forvejen, så et skud dræbte ham ikke.

Han vendte blikket mod det sted mændene var forsvundet inden han rettet det mod hende igen. han stak hænderne i lommerne og hovedet gled en anelse på skrå, få sekunder efter kom han i tanker om sine solbriller som lå i den jakke han lige havde rakt hende og stak hånden ned i lommen, fandt den frem og trak den på. ”Du har vel ingen servietter eller andet i den fine lille taske som jeg kan bruge til at tørre det værste af det her af med” sagde han og nikkede mod blodet. Hvis hun ikke havde så var det fint nok men han ville alligevel lige spørg. ”Og… kan du selv finde hjem herfra eller har du brug for hjælp?” sagde han spørgende.

Tag: Mimi Dust
Word: 369
Outfit: Clik

[Mimi Destiny Dust]

Da Michael bed om to sekunder så fjerne Mimi også hendes hånd fra hans skulder og trådt et par skidt tilbage udelukkede for at han ikke skulle føle at hun stod ham i nakken. Men da pludselig lød nogle små klik lyde så var det, som at det gik igennem hele hendes egne krop også selvom lydene slet ikke kom fra hendes krop af så havde hun den fornemmelse at det var og det var bestemt ikke en behandling oplevelse hvis hun skulle putte ord på det.

Men hun fulgte hans bevægelser mens han bøjede sig ned efter kulen og lige hvad han ville med den kunne Mimi ikke engang gætte på i den tilstand, som hun befandt sig i og egentligt så håbede hun på at han ikke havde lagt mærke til at hun var rystede. Da han række hans jakke over imod hende så tog hun fat i den med et lille spinkle tak hvilke også var alt, som hun kunne mønster at få udover hendes læber lige der og hun var virkeligt overraskede over hvor rolig han kunne være selvom han næsten lige var blevet skudt. Hans spørgsmål om hun klare den vidste hun at hun ikke var i stand til at svare på med ord uden at afsløre at hun ikke var ærlig på grund af hun vidste at hun endte ikke ville kunne holde hendes øjne i ro eller så ville hun snuble over ordene hvilke også var derfor hun endte med at komme med et lille nik inden at hun forsøgte at tage hans jakke på med en hånd. Da hun brugte den anden hånd til at holde hendes bluse oppe og hvis der var en ting, som Mimi var meget beskyttede omkring så var det hendes krop på grund af hun brød sig ikke særlig meget om den og hun var overbevist omkring at alle andre havde den sammen mening, som hun selv havde angående den.

Mens han havde hans blik rettede imod det sted, som fyrene var forsvundet i så fik Mimi lukkede jakken eller hun havde bare trukkede den godt omkring hendes krop og efter at han havde fået hans solbriller på igen samt kommet med hans forsørgelse. Så gik Mimi hen til stedet hvor hendes taske lå mens hun svare ”jo det har jeg.. Godt nok kun en lille serviet med et nummer, som jeg på ingen måder har tænk mig at bruge alligevel” det sidste var noget, som hun forsøgte at sige i sjov selvom hun rent faktisk ikke havde tænk sig at ringe til den fyr, som hun havde fået nummeret af på grund af hun havde kun taget imod det da det havde den eneste måde, som hun kunne slippe for ham. Grunden til at hun forsøgte at lave var at hun havde en dårlig vane med at lave sjov når der skete noget voldsomt med hende selv på grund af det var hendes måde at skubbe alt sammen lidt længere væk og gøre det ikke så slemt, som måske i virkeligheden var. Da hun havde fået fat i servietten så gik hun tilbage imod hendes redningsmand igen for at give ham den ”Jamen jeg skal bare ned til mentoren..” svaret hun og hun havde taget hendes taske med sig selvom hun kun havde, kunne finde hendes ene sko. Lige hvor den anden var blevet af kunne hun slet ikke huske og hun tænke at hun nok havde tabt den mens hun havde forsøgt at komme væk fra gruppen i starten af alt sammen. ”Men med mit held her i nat er intet sikker” gled der udover hendes rosablege læber i halv mumlende til sig selv inden at hun kiggede hen på fyren igen ”Du skal havde 1000 tak for at havde mit liv” Lade hun til mens der var en tydelig undertone i hendes stemme af ærlighed og taknemlighed, som ikke var til at tage fejl af. Faktisk så kunne hun slet ikke engang begynde at forstille sig hvordan hun kunne gøre gengæld overfor ham, som lige havde rede hendes liv.

-------------------------------
Tag: Michael Ruzo Prince
Word: 675
Outfit: Tøjet
Note: -

[Michael Ruzo Prince]

Da hun fiskede en serviet frem tog han imod den uden at sige noget. Han bemærket nummeret som hun også selv nævnte og kunne gætte sig til hvad det nummer havde været. Han vendte sig en smule bort mens han tørrede det værste blod af sig. Det var nok ikke spor art for et menneske at stå og glo på blod. Han havde hevet en smule op i T-shirten og ladet servietten glide hen over det stedsåret havde været og som var smurt ind i blod samt rundt om og under såret så han fik det værste med. Da han var færdig så han sig kort omkring og smed servietten i en container i nærheden. Han vendte blikket mod hende igen, så roligt og nærmest ligegyldigt på hende gennem solbrillerne som skjulte hans intense gennemtrængende blik. Han nikkede blot da hun sagde at hun blot skulle ned til metroen. Der var ikke langt dertil så hun ville næppe få problemer da vejen var så kort. Han nikkede på ny da hun takkede ham men sagde intet yderligere, i hvert fald ikke i noget tid ”Et tråd mademoiselle, undgå gyder næste gang” sagde han ganske roligt og nærmest i en hviskende stemme. Han nikkede til hende inden han med lette, elegante og rolig skridt vendte rundt og smuttede den vej han netop var kommet. Han kunne have fulgt hende ned til metroen men det ville være spild af tid. Hans lugtesans fortalte ham at de kryb der havde stillede sig i vejen for hende før ikke var i nærheden, de var nok flygtede over hals og hoved af frygt for ham, hvilket blot var et klogt træk. Snart var han drejede ned ad gyden og helt væk. Alt i byen virkede til at være rolig, og ingen havde åbenbart hæftet sig ved at der havde lydt et skud så tideligt på morgenen. Mennesker, de var så dumme, og så udvidende og hvad og hvor de levede.

///out

Tag: Mimi Dust
Word: 325
Outfit: Clik