Post by Frank Bich Teators on Apr 17, 2011 19:08:49 GMT 1
* Frank Bich Teators !
[/color][/font]'I am who i am, but i can take a mask on, to be with you[/center]
Fulde Navn: Frank Bich Teators
Kalde/kælenavn: Franky, Franks, Tethy
Fødselsdagsdato/alder: 29-08-1990- 21 år - ligner en på 18
Dato for forvandling: NoN
Nationalitet: Italien
Fødeby: Latina
Bosted: Frankrig - Paris
Race: Ebrid.
Job: RengøringsMand På Diskotek - Gymnasiestuderende Andet År.
Udseende:
Han har halvkort rødt brunt hår, og en smule mere rødt skæg.
Han har en højde på 185 og en kilo vægt på 69.
Hans øjne er Brungrøn, med et lille snert af blå i, men ganske rolige at se i, bortset fra når han bliver alvorlig, hvor de kan blive ret skarpe.
Hans hud er en smule bleg i det, bortset fra om sommeren hvor den godt kan få en smule meget lidt brun kulør.
Hans krop er slank, og stærk bygget, og musklerne er trænet på ham.
Hans hænder er en smule store, (af arbejde) og fingrene en smule tykke men utrolig stærke som en gammel tømmers hånd.
Han har to vinger på 2.20 meter på hans ryg når de er helt spræt ud, men normalt blot ligger tæt ind til ryggen, for ikke at få dem i vejen.
Han har et ar fra venstre øre og ned over kinden, men stopper ca. 3 centimeter fra munden.
Faceclaim: Mig Selv
Likes: Musik med god rytme - Is - Generte Piger - Saxofon spil - Slåskampe.
Dislikes: Tekno - vingummi/chips/cola - Piger med tyk makeup - Ryger - Hunde - Bide negle.
Styrke: Stædig - Fysikken - Hurtig med Hovedet - God Kok - God Musikant (saxofon).
Svaghed: Let Stresset - Økonomi - Tit Træt - Minimum 3 Max 7
Vaner: Står altid op klokken 6 om morgen - Bide i noget når han er nervøs.
Frygt: At blive buret inde - At blive glemt - At blive døv.
Hemmelighed: Blev tæsket som 5årig af sin far på grund af han havde engleblod. Mistede sin mødom til sin storesøster som 15årig og blev ved indtil han flyttede.
Personlighed: Frank er en smule indelukket person, han bryder sig ikke om at tale synderlig meget og især ikke når han ikke finder det nødvendigt. Han er heller ikke typen der er grov på nogle måder eller ond for den sags skyld. Han kan nu godt lide at tænke nu alligevel, og lige frem tænker mere end hvad han taler, og derfor sjældent udtrykker sig med ord. Han er ikke typen som kan lide at være 'med på moden' og syntes ærligt talt at det er noget fjollet noget, men hvis han syntes noget ser godt ud så er han meget efter at få det, når det gælder tøj. Men andre ting syntes han at det kan være lige meget med hvor 'coolt' det er. Han er endeligt ret så kræsen når det gælder kæreste, men veninder kan han have mange af, som bare er veninder.
Hans ideelle kvinde skal være langhåret, brun eller rødhåret, ikke tyk og med former, sød og forstående. Også som det sidste ikke ryger i følge ham.
Men en ting som han hader en smule, men alligevel har en svaghed over for er blå øjne hos en pige. Han har altid følt en stor tiltrækning til de øjne og derfor hader han dem for han har svært ved at stritte imod sådan et par søde blå øjne der ser på ham. Hans styrker ligger mere i hvor meget han kan være ligeglad med, og hvor meget han kan sige fra over for andre, og er endeligt ret kold når det kommer til at svare nej til ting. Men hvad der mere er med ham, må man selv opleve, for han er lidt af et mysterium inderst inde...
Far: Owen Bich Teators - 57
Mor: Isabella Bich Teators - 53
Søskende: Anne Bich Teators (storesøster) 26
Andet familie: NoN
Andre vigtige personer: NoN
Fortid: Den 29ende August klokken 12:35 blev Frank bragt ind til verden af sin mor Isabella inde i husets stue. Der var store glædes smil fra faren af, deres første søn efter mange forsøg. Men deres første fødte var en datter ved navn Anne. Familien var varm og endeligt ret meget uden problemer i det ydre. Men inden i boblede hemmelighederne dybt over for faderen. Det mest simpleste men også det mest skadende. Faderen hade engle af hele sit hjerte, ikke en dråbe medlidenhed havde han til racen, og havde ikke haft det siden hans barndom hvor en flok engle havde slagtet hele hans okkulte familie for øjnene af ham. Det havde kun været ham de havde skånet for han havde endeligt ikke gjort noget galt. Ikke før han blev stor nok til at gøre skade, men sandheden om hvorfor de døde af englene kendte han ikke til. Hans familie kendte nemlig til englene og ville af med dem, ond hjertet og hårde som de var tænkte de kun på en metode, at slå dem ihjel. Men englene havde forsvaret sig selv, men ikke med overlevende på hans side, ud over ham selv.
Hans mor var engel, fuldblods, og som ung havde hun været lidt bange for at vise det frem, og samtidig faldet 100% for Owen, og vidste han var englehader og derfor gemte det inde i sig. hvilket hun nu havde gjort i alt den tid. Owen havde ingen ide om at det han hade mest var i hans egen lille familie. Anne var også gået hen og blevet Ebrid, og hendes mor havde meget hurtigt fortalt hende sandheden og fået hende til at gemme sin engle identitet for Owen for ikke at det hele skulle gå galt, og nu var det Franks tur.
Frank var i den tid kun 5 år, nysgerrig og elskede at udfordre og prøve grænser af som en helt normal sund dreng ville. Han skulle lokkes ind i badeværelset af sin mor, hvor hun og hans store søster Anne skulle fortælle ham om engle og alt det, imens at Owen var ude og arbejde på familiens hustag. Planen var skudsikker.. næsten. De havde ikke taget højde for at Frank faktisk havde et ret godt fællesskab med sin fader og derfor nægtede at høre efter, og med et slog hans egne englevinger ud i et pragt eksemplar af nogle vinger og ud stormede han og ud for at finde sin far for at finde trøst. Men glæden tegnede sig ikke over hans fars ansigt ide hans øjne falde på Franks flotte vinger. I stedet rasede vreden og hadet op i ham, fik ham ned af taget i en fart Frank bestemt ikke havde regnet med og der gik kun få sekunder inden at hans far havde kastet sig over ham, med Isabella og Anne hvinene i døren. Frank huskede hvert eneste slag han fik af hans fars store næver, hver eneste sætning hans far fyrede imod lille Frank. Men så også hvordan hans far blev blæst af, og hans mor kommet ham til undsætning, inden af besvimelsen tog over og hans blik blev formørket totalt.
Timer efter vågnede han op igen, med lyden af en pulsmåler og hans mor og Annes hulkene ind over hans tynde lille krop som om alt håb havde været ude. Pulsmåleren havde en utrolig irriterende konstant pive lyd, som når hjertet ikke slår mere, bortset fra at hans hjerte faktisk slog. Lægen som stod ved enden af sengen stod med bøjet hoved og så trist ned, imens at Franks øjne stille åbnede sig mere og mere, "altsår sluk for lyden dog" kom det så fra ham imens han rynkede på næsen og stille satte sig op på sengen. Lægen blev hvidbleg imens at hans mor besvimede på stedet og Anne faldt Frank tudende om halsen. Hurtigt skyndte lægen sig så over og tog en af pulsmålerne på Franks bryst og lagde den mod sin egen puls. Der var ingen udslag, maskinen havde ikke virket hvilket var derfor at de havde troet at han var død.
Efter hans mor så var kommet op igen fik de forklaret Frank alt om hvad der var sket efter at hans far havde slået ham ud. Men det var meget generelt det de sagde, deres far havde forladt dem efter at havde fået sandheden at vide, og politiet var efter ham. De havde skyndt sig at få Frank til hospitalet så efter som de ikke havde kunnet få liv i ham, hvilket lægerne heldigvis havde kunnet med deres redskaber. Men nu hvor de havde troet han var død igen havde de mistet håbet for lille Frank, indtil nu. Frank slog da sine vinger ud, han havde endeligt været en smule nervøs for dem, for Owen kunne sikkert godt havde revet en masse fjer af ham. Men de var som de hele tiden havde været, flotte og dejlige og hele. Ikke en fjer manglede i hans regnskab.
Anne blev hos ham natten over, holdte ham tæt, imens at deres mor tog hjem for at ordne huset.
Efter den nat blev Anne og Frank utrolig tætte, brugte tid sammen, lavede lektier sammen, hang ud sammen, selv da de blev ældre tilbragte de tid sammen.
Anne havde nu ikke haft kæreste på i lang tid, og Frank havde endeligt slet ikke haft nogen, og var allerede de 15 år og blevet ret attraktiv dreng, flot bygning når man så ham uden trøje på, og virkelig sød og hjertelig personlighed. Så attraktiv at selv Anne så småt var begyndt at se lidt efter ham skønt han var hendes bror. Anne var dog 5 år ældre end Frank og utrolig flot udviklet selv, tydeligt med sin mors charme.
De følgende år skete der en masse mellem Anne og Frank, ting som de aldrig afslørede over for deres mor, og aldrig afslørede over for deres venner, men det var noget som Frank ikke frivilligt havde taget del af, han havde været tvunget til det, tvunget til at tie, tvunget til ikke at røbe noget. Da Frank så endeligt flyttede hjemmefra flyttede han også fra landet, og over til Paris, byen som skulle vise sig at være stedet han skulle tilbringe en del tid i. Hurtigt havde han fundet arbejde som rengøringsmand i et diskotek og samtidig kommet ind på Gymnasium. Anne skrev til ham i lidt tid før at hun så begyndte at blive tavs, indtil den dag han havde fyldt 20 havde Anne skrevet et langt brev til ham om at hun nu var kommet sammen med en anden og hun ikke mere kunne udvide deres hemmeligheder mere. Og derfra hørte Frank ikke mere fra hende, hvilket lettede lidt på hans hjerte. Men Frank havde nu også skabt ham selv en smule venner, for han var ret imødekommende og venlig så folk kunne godt lide ham. Men han havde også fået skabt sig nogle stramme rammer samtidig, og derpå meget sværd at få for en kvinde, hvis man skulle leve op til hans standarder, af hvad de troede. Men det havde han det meget godt med, for endeligt nød han lidt at være singel, at kunne være sig selv, og kunne være alene og ikke udnyttet...
Andet: this is a world filled with vampires!
Chat-box navn: Baronen
Alder: 20
Erfaring: 4 års erfaring
Hvem spiller du ellers?: Ingen
Kontakt pr.: msn: rolf-dragon@hotmail.com - PM's
Hvordan fandt du os?: venner med admin, haha xD
Har du læst reglerne?: Yepper