A quiet night in the garden

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Det var en kølig aften som så mange af de andre der var for tiden. Det var nær midnat og derfor var gaderne i Paris mere eller mindre tomme for mennesker. Men vampyrerne var først ved og komme frem i store antal. Raphael var en af dem der i aften og nat havde valgt, at se bort fra sit stripbar og gå ude lidt. Ikke fordi han behøvede jage, men han kunne nu i ny og næ godt lide, at bare komme ud i den friske natte luft og se sig lidt omkring. Også en fantastisk god måde, at fordrive tiden på og måske møde nye bekendtskaber. Og med bekendtskaber tænkte han ikke så meget på venner og den slags, men han tænkte nærmest udelukket på sex. Han burde måske snart gå forbi en af sine kærester og se til dem? Det var nogle døgn siden han sidst havde været hos en af dem måtte han erkende. Han havde dog bare haft travlt på stripbaren med, at få ansat nogle nye.

Han havde gået lidt rundt i gaderne, men de kedede ham og var for ensformige med vej og bygninger. Gråt og beton nærmest overalt. Han havde derfor søgt mere naturrigt og var endt hvor han var nu; Tuileries-haven. Her havde han før mødt en af de unge drenge som var blevet en elsker og nu var mere eller mindre end kæreste. Ak ja det var nu et sted med minder. Han kunne faktisk huske, at have haft sex ved springvandet som han kunne se ganske kort fremme og det var også der han gik imod. Helt ubevidst eller med vilje? Ja det var jo ikke nemt og sige hvis man ikke var klar over det. Han gik bare hvor han gik. Han tænkte ikke over hvor eller hvad han gik imod. Han smilede ikke. Han havde sit dystre og mystiske ansigtstræk på som oftest. Hans tøj bestod af en elegant og dyr sort silke skjorte med sølv sting i kanten. Den sad lidt løst, men dog ikke for meget og heller ikke stramt så han blev kvalt. Og så den så for lille ud. Hans bukser var sorte og ligesom skjorten var de dyre. Hans sko var mindre fine i det på sin egen måde, da det var en form for hverdags sko, men som tøjet var de sorte. Ikke just en stor overraskelse, at han var sort fra top til tå hvad angik hans tøj. Han gik op i mørke farver, da hvidt og lyse farver ikke stod godt til hans hud. Plus at det var meget nemmere og skjule sig i nattens skygger hvis man også var sort. Og sort gik med alt. Han satte sig stille ned på springvandets kant og sukkede stille mens han lyttede til nattens lyde. Han kunne høre små insekter og nogle sene fugle der var oppe. Han lyttede i ro og mag til dem og lod vinden stille glide over sin hud der hvor tøjet ikke dækkede. Som hænder og ansigt samt hans hals. Hans hår blev blæst lidt frem og tilbage over hans pande så det kildede en smule, men han lod sig ikke rigtig bide mærker i det. Han var vant til det på sin egen måde. Han burde måske have spist før han var gået. Men det måtte bare vente en time eller to. Måske mere alt efter hvornår han tog tilbage til klubben hvis han da ikke tog helt hjem.


Tag ~ Frida
Word ~ 573
Outfit ~ Sorte bukser & Sort silkeskjorte med sølvtråd i kanten
Music ~ Joey Moe - Skakmat ¤ Burhan G - Søvnløs ¤ The Lonely Island feat Akon - I just had sex ¤ Burhan G feat Nik & Jay - Tættere på himlen
Note ~

[Frida Evelyn Mioniel]

Frida havde efter hun havde fået fri fra arbejde valgt at hun ville ud og se hvad der skete i byen, der skete altid et eller andet, det var trods alt Paris hun boede i. Hun havde brug for at komme ud, møde nogle nye bekendtskaber, gerne som i en flirt som kunne føre til et eller andet mere. Hvordan mere det viste hun ikke, om det bare var til sex, forhold eller hvad, det viste hun ikke, men hun havde bare brug for noget nyt. Hun havde derfor også gjort en smule u af sig selv, ikke meget, bare sådan lidt make up, sat håret og i en fin lille hvid kjole.

Frida havde ikke rigtig nogen planer for hvor hun ville hen, men Tuileries-haven, den var altid så dejlig, og der var der, også selv om det efter hånden var meget sent, ofte mennesker. Og mennesker var jo ikke en dårlig ting, hvis man lige pludselig blev sulten. Tanken fik et smil til at lægge sig over hendes læber. Et ganske sødt et.
Der var så mange minder her, især fra hendes barndom med hendes onkel og hendes bror. Hendes to favorit mænd i denne verden. Det var ikke svært at det var dem som var hendes favorit mænd, der var jo ikke rigtigt kommet nogen fyre i hendes liv som kunne gå ind på pladser som ville betyder mere for hende. Ja der var nogen hun var glade for, men det var jo ikke noget i forhold til de to.
Hun bevægede sig roligt hen af mod springvandet, hun elskede at være er henne, der var altid nogen folk rundt omkring. Og det var der også nu, en vampyr det var tydeligt på dens duft, det var dog ikke en hun kendte. Farten satte hun en lille smule op og stod nu bag ved ham. ”Så er det da heller ikke slemmere” sagde hun roligt a det var sådan at hun hørte ham sukke. Med en enkelt bevægelse sad hun nu ved siden af ham, benene over kors og et sødt smil over sine læber, som dog var en smule mere forførende og charmerende end før.

- tag : Raphael Nivéraqii
- notes : say what?
- words : 359
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han havde set op til flere mennesker på sin færd herhen og før han var kommet til haven i det hele taget, men lige nu var der ikke en menneske strøm ved springvandet. Der kom måske et enkelt enligt menneske eller måske et par forbi med mellemrum. Måske sjældent en lille gruppe på nogle stykker. Men så sent som nu ville der næppe være en fast strøm som gik. Det passede ham skam egentlig også udmærket. Han ville nyde at lytte til sikaderne og vinden. Uden at der var alt den by larm som der ellers herskede meget i denne store prægtige by.
Raphael var ikke typen der røg. Ikke fast, men til fest eller måske hvis man virkelig trængte til der skete noget nyt. Så kunne en smøg skam gøre underværker og det kunne give et spark til en masse efterfølgende ting. Havde han oplevet flere gange. Men røgen tog han jo ikke skade af. Hans lunger skulle ikke bruges til, at trække vejret med og han ville næppe dø af kræft. Egentlig en sjov tanke, at så mange mennesker indtog noget som kunne dræbe dem. Spiritus og rygning. Ak ja de havde vel ikke mere forstand? Et eller andet skulle de jo dø af. Han sad faktisk her og nu og tænkte lidt på om en rolig smøg ville være sagen, men han havde ingen på sig og han var ikke fast ryger jo så han havde ikke trang til en. Så tanken gled bort igen og han lukkede kort sine øjne mens sikadernes sang fyldte ham op indefra.

Sangens lyd blev dog snart efterfulgt og blandet ind med nogle ord fra en stemme. En stemme der kom bag ham, men han så nu alligevel til siden hvor kvinden sad som han havde forventet af hendes duft. Han havde godt mærket duften af en anden vampyr, men så længe han ikke kunne mærke det var en velkendt en af slagsen eller en der ville angribe så tog han ikke reaktion før det blev nødvendigt. Han så roligt på hende og som forventet var det ikke en han kendte. Han havde måske set hende i mængden, men han tvivlede. Byen var stor og det var så godt som umuligt og sige, at man havde set alle på gaden. Hun kunne være tilflytter eller blot på ferie. Måske hun kun havde været i Paris i få timer. Det var aldrig til og vide hvis man ikke så eller hørte noget om det. "Intet er skam slemt. Natten er ung og fuld af de mest vidunderlige muligheder. Det gælder bare om at gribe dem. Jeg føler bare for første gang i de sidste par døgn, at jeg kan slappe helt af for mig selv uden der er job og samtaler i vente." Det var jo sandt. Han kendte hende måske ikke, men der var ingen grund til at lyve eller ligge skjul på sandheden. Han smilede ikke. Gjorde han utrolig sjældent, men derfor så han ikke sur ud. Nej han så blot mystisk og hemmelighedsfuld ud. Fuld af charme og han havde da i sin fortid også lagt mange ned på stribe og gjorde det stadig. Han holdte sig langt fra til én mand eller kvinde. Han havde ikke engang selv styr på sine utallige kvinder og mænd, men så længe de ikke brokkede sig så beholdte han dem. medmindre de endte med, at kede ham.
Dog så ville han ikke tænke på alt det nu og så stadigvæk roligt på hende med de sorte øjne der dog havde et skær af sølv grå fra månens lys af. Men hans øjne var oprigtigt som to sorte opaler. Skinnende og unikke.


Tag ~ Frida
Word ~ 609
Outfit ~ Sorte bukser & Sort silkeskjorte med sølvtråd i kanten
Music ~ Johnny Deluxe - Paranoia ¤ Joey Moe - Goodbye ¤ Miley Cyrus - Right here
Note ~

[Frida Evelyn Mioniel]

Frida sad roligt og lyttede til hvad han havde at sige, hun kunne jo ikke rigtig tillade sig andet når det var hende selv der var kommet til ham. Smilet lå stadig over hendes læber, der var jo ikke rigtig nogen grund til at tage det væk. Det kunne hun hvert fald ikke lige se at der skulle være. ”Jeg kan kun give dig ret i at det er skønt ikke at skulle tænke på arbejde lige nu. Og aften ja den er virkelig skøn og fuld af alle mulige muligheder” sagde hun roligt og sendte ham et lille blink og kunne ikke helt lade være med at grine.

Hun kunne dog ikke lade være med at finde ham yderst tiltrækkende, alt hvad han var virkelig noget hun kunne lide. Lige nu var hun ret glad for at hun ikke skulle noget resten af aften eller natten ville et jo nok efterhånden blive. Hun havde ikke rigtig noget hun skulle og det gode var jo at hun ikke behøvede søvn så hvorfor overhovedet tænke på at skulle have det?

”Hvad har du så tænkt dig at lave resten af denne skønne aften” spurgte hun roligt og kiggede lidt rundt, det var jo ikke lige frem fordi der skete videre meget her. Men det kunne da også godt være fint nok. Men hun mente bare at det ville blive kedeligt i længden, der måtte gerne ske et eller andet, og lige nu gerne med ham. Man sagde ikke nej til en fyr. Især ikke en flot en som så, så hemmelighedsfuldt ud og stadig var ret så charmerende.

- tag : Raphael Nivéraqii
- notes : say what?
- words : 267
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så ikke direkte på hende konstant, men holdt dog øje med hende ud af øjenkrogen. Både for at se hvad hun foretog sig. Mulige angreb måske eller tyveri. Og så for at være høflig og ikke virke uinteresseret i hvad hun havde at sige og at hun var der i det hele taget. Smil var nok også høflige ting og med til at give udtryk for hvad man mente og så videre, men smil lå bare ikke naturligt til ham. Han var den alvorlige og mystiske type og havde han været hele sit liv stortset. Lige siden han mistede sine forældre for så mange år siden. Næsten 2000. Han havde mistet sin barndom på grund af vampyr jægere som både havde dræbt hans forældre og havde lagt ham i en kiste og begravet ham.
Han så mod hende igen, da hun fik stilt et spørgsmål til ham og trak blot lidt på sine skuldre. Han skulle ikke noget bestemt jo og han havde ikke tænkt så langt frem til som hvad der kunne ske af ting og sager. Han holdte sig faktisk meget til nuet og tog som regel tingene som de kom. Det var mest indenfor stripbaren, at han tænkte fremad for at holde styr på sagerne. "For at være ærlig så har jeg ikke lagt planer. Jeg fik lyst til, at tage en tur herhen og nyde nattens milde lyde. Og så se om der ville ske noget der førte mig videre og ellers måtte jeg jo selv tage et valg." Han lagde ikke låg på tingene når det ikke var alt for personligt og var meget åben vel om hverdags ting. Ting som folk ikke kunne bruge imod ham og som ikke fortalte meget om ham. Han vendte sin opmærksomhed mod hende igen og lyttede nu kun til sikaderne med et halvt øre som en slags baggrunds lyd. "Og Dem selv?" spurgte han roligt, da han jo måske kunne lade sig inspirere. Det kunne jo være et af de tegn som han kunne bruge til at ligge nattens planer med. Man vidste jo aldrig. Hvad hun så sad og tænkte ville han nok bare kunne smile indeni over. Et svagt men dog frydende smil. Han elskede at ligge mænd og kvinder ned på stribe og more sig med dem. I sine egne små spil af sex og flirt.


Tag ~ Frida
Word ~ 392
Outfit ~ Sorte bukser & Sort silkeskjorte med sølvtråd i kanten
Music ~ Johnny Deluxe - Luxusliv ¤ Joey Moe - Just gotta know ¤ Jessy Matador - Allez, Ola, Ole
Note ~

[Frida Evelyn Mioniel]

Hun havde ikke noget mod at han ikke smilede, hej det gjorde ham bare lidt mere mystisk, så han behøvede da ikke smile. Hun kunne godt selv lide at smile, men hvis andre ikke have det på samme måde, jamen så var det da også ganske fint. Hvis man ikke havde noget at smile af, jamen så var det jo sådan. Dog kunne hun ikke lade være med at sende ham et sødt smil, med en snært at charmerende i det. Hun kunne vel lige så godt prøve. Altså, hun ville aldrig finde en sød fyr hvis hun ikke prøvede en gang imellem. Og hvis det var så kunne det jo i det mindste bliver til en smule flirt og hvad det kunne bringe med sig.

”Hvis du ikke har lagt nogen planer, så gør jeg det for dig. Vi to skal inde på et eller andet at lave sammen. Så kommer vi da ikke til at kede os” sagde hun med sit søde og charmerende smil. De kunne lige så godt lave et eller andet sammen, nu var de alligevel det samme sted. Og hvad, det kunne da kun blive sjovt, altså det var aldrig kedeligt når man tog med hende i byen, eller bare i det hele taget brugte tid sammen med hende.

- tag : Raphael Nivéraqii
- notes : say what?
- words : 215
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

I Raphael´s øjne var det meget normalt kvinder smilte. medmindre de måske var en kvindelige udgave af ham. Selv der ville kvinden nok smile lidt mere end han gjorde. Smil i offentligheden var ikke ham. Han måtte dog svagt trække en kende på sit smile bånd over hun bestemt og fuld af kontrol tog beslutning om, at de skulle foretage sig et eller andet sammen. Ja ja det kunne han da ikke sige sig imod til at ville. Det havde han intet imod. Han nikkede en kende og smilet fortog sig stille igen. "Det lyder skam glimrende. Man får også mere underholdning af det hvis man er to." han strøg hende ganske let over kinden med et par fingerspidser og hun havde skam en fin hud. Men hvad det så var hun mere havde i tankerne omkring hvad de skulle lave lå stadig ubekendt for ham og han måtte enten spørge eller vente på hun sagde noget. At gå i byen og drikke var han på en måde ikke helt i humør til. Han ville helst ikke omgives af folk for det var jo grunden til han var taget herhen til og starte med. "Men hvad kan du så foreslå? Der er ikke de vilde antal ting at foretage sig her, men dem der vil kan let finde viljen til, at ville finde på noget." han lagde stille sit hoved lidt på skrå og så på hende med et glimt i øjet.


Tag ~ Frida
Word ~ 242
Outfit ~ Sorte bukser & Sort silkeskjorte med sølvtråd i kanten
Music ~
Note ~