Long day... Short night

[Michael Ruzo Prince]

Dagen havde været lang og det var ved at blive sent. Han havde kun holdt få pauser fra sit arbejde for at udveksle nogle ord med de folk der nu kom ind på hans kontor og da han kort havde rejst sig for at få lidt bevægelse i hans døde krop. Han sad dog igen bag skrivebordet på det stor kontor, de isblå øjne var rettet mod de papirer han havde mellem hænderne og hans blik gled hen over teksten. Trætheden kunne ikke ses for hans slags blev ikke fysisk trætte men han kunne se at han snart ikke kunne fortsætte mere. Han havde ikke fået sovet da de ældste var ankommet til hovedkvarteret klokken 3 om natten. De havde hvilede sig lidt inden de var blevet samlet i mødelokalet for at diskutere nogle vigtige ting. Klokken var nu hen imod 17 og derved havde han været i gang i mere end 12 lange timer.

Udenfor var foråret ved at tage over, træerne havde fået knopper og nogen havde fået blomster og blade. Fuglene sang lystigt og vinden var lun. Paris´ gader summede af liv som den så tit gjorde og selvom hovedkvarteret befandt sig i fjernt fra centrum og midtbyen så kunne hans skarpe hørelse opfange lyden af enhver bil der måtte køre forbi, hans lugtesans opfangede lugten af ethvert menneske, vampyr, hybrid, ebrid eller engel der måtte komme forbi og dog fik lugtene ham hverken til at se op fra sine papirer, rynke på panden eller næsen eller til at opgive at gøre sit arbejde. Han var lederen af vampyrerne, den ældste af de ældste og hans kontrol fejlede intet. Tværtimod kunne han udgyde blod uden at blinke og uden at fare i hovedet på vedkommende. På den anden side var der jo grænser for hvor kontrolleret man kunne være, og at sulte en vampyr var langt fra klogt, selv hvis denne skulle være lederen.

Lyden af døren der blev bankede fik ham ikke til at hæve blikket, han vidste hvem der stod udenfor fordi han tydeligt kunne lugte hende. ”Kom ind” sagde han med en stille og rolig stemme, myndig og dog afslappet og ikke særlig høj da det var ganske unødvendigt når hun også var vampyr. Frida kom tit indtil ham hvilket der vel intet underligt var i når hun var hans sekretær. Desuden kom hun altid inden hun tog hjem for at aflever de sidste papirer eller noter hun havde inden hun tog af sted så det virkede ganske naturligt at hun bankede på, og med et enkelt blik på uret fortalte det ham også at hun var præcis.

Tag: Frida
Word: 434
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

Frida havde været på kontoret et godt stykke tid nu. Der havde været et møde sent om natten, ja hun havde ikke behøvet at være der. Men hun ville gerne være der hvis det nu var at Michael havde brug for. Så hun var kommet op på kontoret nogen lunde på samme tid som ham, hun have dog ikke set meget til ham, kun lige når det var sådan at han havde kaldt hende ind til sig eller hun havde haft nogen papirer han lige skulle skrive under på. Men et havde været en meget lang dag efter hånden, dog kunne du ikke se på hende at hun var træt, men hun kunne godt mærke at det havde været nogen meget lange timer, men det var det hele værd, hun elskede sit arbejde.

Frida nød at det var begyndt at blive forår, det betød at flere og flere kom ud, flere mennesker også. Et smil gled over hendes læber. Hvor hun dog ville give alt for at få lov til at få noget frisk varmt menneske blod, men hun måtte nok hellere vente, hun kunne ikke bare smutte fra arbejdet, selvom hun nogen gange virkelig havde lyst til det. Hun var stadig meget ung og havde stadig en utrolig lyst til menneskeblod, og havde nogen gange ret svært ved at styre sig selv når det kom til det. Men hun blev hele tiden bedre og bedre. Og hun fik da også hjælp af hendes onkel til at lære at styre sig. Hvilket hun var ham dybt taknemmelig for.

Frida kunne ikke lade være med at smile, hun viste godt at han viste at det var hende som kom hen til ham nu. Han var jo ikke vampyr for ingen ting. Da han sagde at hun måtte komme ind åbnede hun roligt døren og stod så henne ved hans bord, som altid var hun præcis, der var jo ikke nogen grund til at komme sener eller tidligere, hun kom altid på det samme tidspunkt hver dag. Det var sådan hun bedst kunne lide det. ”Så er jeg ved at være færdig med mine ting, sir. Er der noget andet de har brug for inden jeg tager hjem” spurgte hun ganske stille og roligt, hun havde stor respekt for ham, hvilket man også tydeligt kunne høre på hende. Ikke nok med at han var hendes chef, han var også den ældste. Og så kunne hun ikke helt lade være med at finde ham ganske skøn at se på, men hun var ikke helt sikker på at hun turde gøre noget andet en hun normalt gjorde. Ja der kom nogen små stik piller med flirt i, men det var faktisk ikke så meget som det kunne være når det ikke var hendes chef. Hvis hun viste om han ikke havde noget i mod det, ja så kunne det godt være det var helt anderledes.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 479
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

Michael hævede blikket idet hun stod ved siden af bordet. Hendes vampyrfart gjorde det lettere for hende at bevæge sig akkurat som det gjorde det for ham, derfor var der ikke gået mere end enkelte sekunder mellem hans svar og at hun stod foran bordet. Han lænede sig roligt tilbage i stolen tog imod de papirer hun rakte ham og kiggede dem hurtigt igennem, da han konkluderede at alt så ud til at være i orden vendte han blikket mod hende. Et blik der kunne betegnes som fraværende men sådan varede det kun i ganske få sekunder inden ha fokuseret på hende. De intense blå øjne hvilede roligt over hende. Han gengav hendes ord i hovedet og nikkede. Lagde papirerne fra sig på bordet hvorefter han åbnede skuffen i skrivebordet og fandt nogle breve frem som han rakte hende ”Kan du poste dem for mig..?” sagde han venligt og roligt. Selvom det lød til at være et spørgsmål så var det nu mere end ordre.

Han så eftertænksom ud i nogle sekunder idet hun tog brevene fra ham og endte med at ryste på hovedet ”Der er vist ikke andet end det… du må fuldkommen udmattet efter så mange timers arbejde, men jeg værdsætter at du bruger så meget tid her” sagde han yderst venligt og taknemligt. Selvom han kunne være pisseirriterende til tider og arrogant så havde han sine gode sider og at vise sin taknemlighed for flittige medarbejder var kun godt hvis man ønskede at have dem kørende. Frida havde vist sig at være yderst nyttefuld og lærenem og derfor værdsatte han virkelig at hun var hans sekretær, det gjorde en del lettere for ham, så han ønskede ikke at se hende forlade sit job, det ville blive svært – for ikke at sige umuligt – at finde en med hendes evner, og udseende hvis man da skulle havde det hele med.

Han lænede sig igen tilbage i den sorte bløde stol, lod armene lægge sig på armlænene på stolen og et svagt suk at træthed forlod hans læber. Igen var det ikke fysisk træthed men han følte hvor stor behov han havde for at komme i bevægelse og tænke på andet end arbejde. Hans rådgiver havde skam også sagt at det langt fra var en god ide at stresse så meget, det var ikke sundt, end ikke for en vampyr. Ikke at han taget det til sig, Michael ville med glæde bruge mere tid for sig selv og uden arbejdet men vampyrsamfundet kom i første række! Sådan var det bare, og så længe han var leder havde han ikke i sinde at sløse på noget som helst.

Tag: Frida
Word: 438
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

Frida stod roligt og ventede på at han havde læst papirerne igennem og fundet de breve han skulle have sendt, ”Jo sir, det skal jeg nok få gjort på vej hjem, ellers andet” sagde hun med et smil, et smil som hele tiden blev mere og mere forførende, ikke noget hun tænkte over hun gjorde, det var jo bare sådan hun var. Og når hun ikke rigtig viste hun gjorde det, kunne hun jo ikke rigtig ændre på det. ”Jeg gør det med glæde sir, men burde de ikke også se at komme hjem, de har været her lige så længe som jeg selv” det var tydeligt at hun bekymrede sig for ham. For hun nød at arbejde for/sammen med ham. Hun havde aldrig nogen sinde haft en chef før som hun virkelig nød at have. Men med Michael, der nød hun det virkelig.

Da det var sådan at hun hørte hans suk, hvilket ikke var svært for hende at høre, stod hun med det samme bagved ham. Brevene havde hun lagt på hans bord igen. Hun lagde sine hænder på hans skuldre, smilet på hendes læber forsvandt slet ikke. ”De burde tænke noget mere på dem selv, slap lidt af, komme lidt ud, more dem” sagde hun roligt mens hun roligt begyndte at give ham lidt massage. Det så han ud til at have brug for. Virkelig meget faktisk, hans nakke og skuldre var helt vildt anspændte, men det var jo klart når han stressede så meget over arbejdet, og hun forstod ham da også godt, der var meget at lave, men derfor burde han virkelig stadig passe på sig selv. Selvom han var vampyr, så var det ikke sundt at stresse for meget jo.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 479
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

Han rystede på hovedet da hun spurgte om der var andet. Det var der sjældent så sent på dagen. Det var altid noget han ville have postet men han var nu van til at hun spurgte hvilket kun var klogt, for måske var der andet end skønne dag. Hans blik gled hen over hende igen og han bemærkede hendes forførende smil. Det var nu længe siden han havde haft tid til en kvinde og det var nu underligt at bemærke hendes forførende smil for han syntes ikke at han havde set det før, måske havde han bare overset det. Han lagde dog intet i det og lod sit blik fange hendes. da hun fortsatte tænkte han sig kort om inden han svarede ”Jo det burde jeg, men jeg må lige have det sidste arbejde af hånden inden jeg tager af sted” svarede han ganske roligt. At hun nød sit arbejde vidste han ikke, det var ikke fordi han konstant spurgte medarbejderne om de hyggede sig, det havde han da slet ikke tid til. men han regnede nu med at hun gjorde, hendes arbejde var langt mere spændende end andres.

Der gik knap to sekunder mellem at han sukkede og at hun stod bag ham. Han havde dog bemærkede hendes bevægelse uden problemer, hvilket nok mest af alt skyldtes at han var over 2000 og at den slags bevægelser ikke gik han skarpe blik eller skarpe hørelse forbi. I hans sind og efter hans mening gik det slet ikke så hurtigt som mennesker ellers ville opfatte det, det var jo trodsalt vampyrfart, eller rettere, hybrid fart. Han fornemmede hendes hænder på hans anspændte skuldre som i få sekunder blev mere anspændte pr refleks inden musklerne langsomt slappede af da hun roligt begyndte at massere skuldrende. Det var meget behageligt og han nød, derfor lod han hende gøre det uden brok selvom det hurtigt kunne misforstås hvis en eller anden skulle dukke op. I mellemtiden var der ingen der dukkede op på hans kontor uden at banke på eller uden at han vil høre dem derfor var der ingen fare deraf. Da hun sagde at han skulle komme lidt ud og more sig gled det ene bryn op. ”More mig? … har du nogen forslag til hvordan..” lød hans lave, rolige, hviskende stemme. Han sad fuldkommen roligt, med blikket rettet forude for sig mens hans krop nød den massage hun gav ham.

Tag: Frida
Word: 399
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

Frida nikkede bare da det var sådan at han rystede på hovedet til at der var mere. Det var jo kun godt at der ikke var det, for så kunne hun komme hjem, og det kunne han forhåbentligt også. Han havde brug for bare at komme ud her fra. Han arbejde virkelig for meget. Det var virkelig synd. ”Er det livs vigtigt at du får det lavet i dag, er det ikke noget der kan vente til i morgen?” hvis det kunne vente, så blev han virkelig også nød til at vente med det, der var ikke nogen grund til at gå ned med stress hvis det man skulle lave godt kunne vente lidt. Ja de var nok rigtigt at han ikke viste hvor glad hun var for hendes arbejde, hun havde aldrig rigtigt sagt det til ham før. Og hun var ikke sikker på at hun nogen sinde kom til at fortælle ham det.

Hun viste godt at det kunne misforstås hvis det var sådan at der kom nogen, men de ville jo sådan set begge kunne høre det hvis der kom nogen. Så hun var faktisk slet ikke nervøs for det. Så derfor blev hun også bare ved med at massegere ham, med ganske stille og rolige bevægelser, for at få hans anspændte skuldre til at blive mindre anspændte. Havde hun nogen forslag til hvordan han kunne komme ud og morer sig. Ja hun havde masser. ”Hvad med en tur i byen, bare ud og glemme alt om arbejde, ud og danse, morer sig” hun skulle gerne tage med ham hvis det var. Hun kunne godt bruge en by tur. Ikke at det var længe siden, men det havde bare været en ret så lang dag.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 288
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

Han smilede da hun spurgte om det var livsvigtig ”Nej det er det ikke, men du kender jo min tidsplan” svarede han ”Den er meget stram..” han slappede fuldkommen af og lod endda øjnene glide i. Lod hende om at løsne de anspændte muskler i hans nakke og sad derfor fuldkommen rolig og så afslappet som det var ham muligt. Tavsheden lå over dem i få sekunder inden hun brød den og han smilede ved hende ord på ny. ”Det lyder som en god ide, jeg trænger til ferie, måske kunne vi presse en dags ferie ind i kalderen” sagde han efter nogle sekunder. Han så ud til at overveje det men endelig var det hende der skulle tage beslutningen om hvorvidt der var tid til en dags pause. Hun kendte jo hans skema de kommende dage bedre end han selv gjorde da han først fik dagens skema udleveret dagen før.

Efter nogle sekunder i tavshed hvor hun arbejdede sig roligt op ad hans nakke forlod endnu et svagt suk hans læber. Han lod sin ene hånd lægge stryge på ad hendes ene hånd og flyttede den fra sin nakke ganske blidt og i noget der kunne kaldes en forførende bevægelse. Det var længe siden han havde brugt sin charme og forførende side men spurgte man ham havde han næppe mistede evnen til at charmere sig ind på folk eller forføre dem. Ikke at denne berøring havde haft til hensigt at virke sensuel på den måde den nu var blevet. Da han havde flyttede hendes ene hånd væk lod han hovedet falde til den ene side hvor nakken gav et højt knæk fra sig. Han gentog bevægelsen blot til den anden side. Langsomt gav han slip på hendes hånd og vendte i stedet stolen 180 grader så han sad med fronten mod hende. Hovedet hvilede atter på skrå mens han studeret hende roligt og med et lokkende skær i øjnene som virkede ret så naturlig, for den lå der trosalt altid men var blot blevet mere intens nu.

Tag: Frida
Word: 338
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

Frida kunne ikke lade være med at grine sødt til ham. Ja hun kende hans skema ret godt, hun var jo selv med til at lave det for ham. ”Ja det ved jeg godt, kunne være vi skulle lave det mindre stramt for eftertiden” hun viste godt det ikke kunne lade sig gøre at gøre det mindre stramt, men det havde været mere sundt for ham hvis det var. Da han begyndte at snakke om ferie og at det var noget han godt kunne bruge kunne hun ikke lade være med at smile lidt. ”Hvis det er det de ønsker, så kan vi godt finde ud af det inden for de næste dage, i morgen, var en mulighed” det var vist ikke fordi det var så slemt i morgen, så hvis han have brug for en dag eller to væk, så kunne det godt lade sig gøre.

Hun nød faktisk at stå og massegere ham som hun gjorde lige nu, det var da ganske hyggeligt. Og han have jo virkelig brug for det, uden tvivl. Hendes bevægelser blev en smule mere blide i det hele tiden, ikke at det var noget hun tænkte over, nej det skete bare lige så stille. Hendes smil blev en smule skævt da det var sådan at han endnu en gang sukkede. Hun viste at hvad hun gjorde, det gjorde hun godt og han beviste det bare for hende. Hun lod ham bare roligt tage hendes hånd væk, og det gjorde hende slet ikke noget at han begyndte at knække nakken, hun gjorde det også selv efter hun, have fået massage. Hun bevægede sig ikke da det var sådan at han drejede hans stol så han havde fronten mod hende, hvorfor skulle hun. Smilet lå stadig over hendes læber, nu var det også nået op i hendes læber. Hun kunne godt lide hans lokkende øjne. Og det var bare sådan noget hun bare ikke kunne stå i mod, uanset hvor meget hun virkelig burde, så kunne hun ikke når man begyndte at lokke med hende, uanset hvordan det var man lokkede med hende. Hun tog et skridt tættere på ham, så hun nu stod mellem hans ben, hun kunne ikke komme tættere på uden at skulle sætte sig på ham. Hun lod en finger føre ned over hans kind og ned af hans hals. Hun kunne virkelig ikke lade være.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 395
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

”Det er ikke sikkert du kan lave noget mindre stramt, men måske noget med en dags weekend om ugen, I andre holder jo ferie, det gør jeg ikke så det er måske på tide efter 10 års arbejde” Han havde jo haft dette job i næsten ti år og det var ikke blevet mindre hårdt og stressede af den grund, nærmest omvendt. ”I morgen er nok lidt for tideligt, jeg men tænkte i næste uge, jeg skal alligevel på besøg i Lyon så måske en dags ferie inden jeg kommer tilbage?” sagde han spørgende. Han skulle jo på arbejde i Lyon hvor han skulle møde en af de ældste der, men han kunne da godt holde en dags ferie?

De studerede nærmest hinanden, for det var hvad han gjorde og hun kiggede tilbage om end med et smil over læberne. Han blinkede ikke, det havde han ikke behov for og havde ikke haft længe, men det at han ikke blinket fik hans blik til at virke mere intenst, og fast. At hans blik kunne tydes forkert, eller misforstås tænkte han ikke videre over, ikke fordi han ikke vidste det kunne ske for det gjorde han men han tog sig ikke af det. Forkert var det nok at sidde og se sådan på hende men det var efterhånden længe siden han havde givet slip på sine hæmninger så hvorfor ikke. Hun bevægede sig ikke mere end et skridt, men det var alligevel nok til at hun stod mellem hans ben og ekstrem tæt på. Det sagde vel også noget om hvor tæt på hinanden de havde været. Hans blik forlod hende ikke selv da, og da hendes fingre strøg hans kind stoppede han hende ikke, hellere ej da den gled videre ned over hans hals. Han greb hendes hånd på ny men kom denne gang op at stå. Højdeforskellen var slående, men det generet ham ikke. Blidt og forsigtigt skubbede han hende tilbage mod væggen, ville hun stoppe ham kunne hun, og ville hun ikke kunne hun jo fortsætte for han havde endnu ikke taget beslutningen om han ville stoppe eller ej.

Tag: Frida
Word: 351
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

”Jeg kan gøre det bedre end det, de kan få både lørdag og søndag som weekend og ikke bare en dag, alle har brug for nogen fri dage, selv dem” Det var jo rigtigt, alle kunne have brug for at koble lidt af, selv en vampyr. Altså, hun brokkede sig ikke over at være på arbejde når det var, men altså han havde jo også brug for pauser, det var nogen gange mere tydeligt end andre, og i dag var en af de gange hvor man godt kunne se det. ”Jamen det kan vi godt finde ud af. Så vi bliver en ekstra dag i Lyon, og bare slapper af og slår os løs?” Det var ikke så meget et spørgsmål, men mere en konstatering af hvad der ville komme til at ske. Hun havde hvert fald ikke tænkt sig at tage hjem, for så var hun sikker på at han ville arbejde den dag selvom han havde fri.

Ja, ja hun viste godt at hun burde lade være. Men hvorfor skulle hun dog det, det virkede jo ikke rigtig som om at han havde noget i mod det hun gjorde. Og hun havde jo lige sagt at han skulle slappe af og slå sig løs, ok hun havde ikke regnet med at han ville gøre det med det samme. Og slet ikke på denne måde. Da han tog hendes hånd og skubbede hende op af væggen gjorde hun intet i mod det. Og hun have bestemt ikke tænkt sig at stoppe, ikke nu, hvis det her skulle stoppes skulle det komme fra ham. Hun lagde sin frie hånd på hans side og begyndte blidt at bevæge den op og ned der. Ja han var en del højere end hende selv, men det var da lige meget, der var jo også et eller andet med høje fyre.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 307
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

Hans blik hvilede på hende idet hun sagde hun kunne give ham to dages fri i stedet for et. det ville da været godt, meget godt endda. Han nikkede som tegn på at det lød som en rigtig god ide og at han intet ville have imod at have fri to dage om ugen som alle andre folk i resten af verden nu havde. ”Du behøver ikke at blive den ekstra da i Lyon, men jeg skal ikke holde dig tilbage hvis du selv ønsker det” om han ville feste og slå sig løs den dag anede han ikke, han ville i alt fald ikke sidde og arbejde men det kunne måske være at han kunne gøre begge del. Slappe af og arbejde? Han skubbede det væk, det var trosalt ikke nu han skulle af sted, så den tid den sorg.

Da hun ikke så ud til at have i sinde at skubbe ham væk blev han derfor stående tæt på hende. Hans blik hvilede roligt i hendes som den havde gjort hele tiden og han fornemmede hvordan hans krop summede af længsel til en kvindekrop. Han havde været så van til kvindelige selskab i sit tidligere liv at han følte sig som en helgen nu. Han fornemmede hendes hånd mod hans side og lod hende nusse ham blidt uden at stoppe hende. Hans ansigt var ikke langt fra hendes. Hvorfor hun gav ham lov til det her vidste han ikke men han stoppede ikke så længe hun ikke bad ham om det. Eller måske ville han ende med at stoppe sig selv, men det var langt fra sikkert. Hans læber strejfede hendes kind, strøg forsigtigt hen over hendes kæbe og ned ad hendes hals. Hans arme var gledet rundt om hende ganske blidt.

Tag: Frida
Word: 294
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

Hun synes det var dejligt at han ikke mod sagde hende i at han kunne få de to dages fri i stedet for kun en, for et eller andet sted så ville han ikke have haft noget valg. Han skulle virkelig begynde at passe på sig selv, det var helt sikkert. ”Jeg vil meget gerne blive der og holde dem med selskab, nogen skal jo sørger for at de ikke sætter dig til at arbejde når de nu har fri” sagde hun med et drillende smil, det kunne godt være at hun ikke havde kendt ham super mange år, men hun kende ham alligevel godt nok til at vide at han nok ville begynde at arbejde. Et eller andet sted var det kært at han ikke kunne lade være med at arbejde, men alligevel skulle han også passe på med det.

Hvorfor hun ikke stoppede ham, ja de viste hun ikke helt selv, men hun kunne bare ikke rigtig se hvorfor hun skulle gøre det. Det var også ved at være alt for længe siden hun havde været så tæt på en fyr sidst, og nu kunne hun godt mærke at hun faktisk savnede det. Men der havde bare været så meget med arbejdet. Da det var sådan at han lod hans læber gå på opdagelse på hendes kind, kæbe og op og ned af hendes hals lukkede hun kort sine øjne. Det her var virkelig skønt. Hendes hånd var kommet ind under hans skjorte, så hun nu kunne mærke hans bare hud mod sin hånd. Dog blev hendes hånd ved med at holde sig nede omkring hans buksekant. Et eller andet sted viste hun godt at de ikke kunne blive ved med det de havde gang i, hvert fald ikke hvor de var. De var jo altså ikke de eneste vampyrer i bygningen og de andre ville jo også kunne høre hvad der forgik. Og så ville der komme til at blive snakket en del. Og det ville jo ikke være godt. Men hun havde alligevel ikke lyst til at stoppe det, eller flytte sig fra ham. Lige nu var det bare så dejligt.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 365
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

Han smilede et enkelt charmerende skævt smil ved hendes svar ”Siger du så at du har tænkt dig at holde øje med mig?” spurgte han med et muntert glimt i de intense gennemtrængende blå øjne. Hans hoved gled på skrå og han studerede hende et stykke tid med livelig interesse. Mon der lå noget bag ved at hun ville holde ham ved selskab, eller en grund bag at hun ønskede at han skulle slappe af? han havde endnu ikke mistede kontrollen på grund af hårdt arbejde og derfor kunne han ikke se en grund til at hun ønskede at han skulle holde en lille pause. Hans øjne hvilede spørgende, forundret og dog på samme tid intense og lokkende i hendes. Øjne der var svær at modstå, øjne der var utrolig charmerende, øjne der vidste at de havde mat over folk.

Han stod ret tæt på hende, så tæt at hendes duft lagde sig om ham, så tæt at han nærmest kunne fornemme hvad hun følte hvis man da kunne tyde den slags. Hendes læber dansede hen over hendes kæbe og hals i små forførende kys. Han fornemmede hendes fingre strejfe hans hud og smilede svagt mellem de små strejf af hendes hud som han kaldte kys. Han standsede hende ikke men efter at have ladet sine læber glide hen over hendes kæbe standse han lige ud for hendes læber. Hans blik søgte kort hendes, ønskede tegn på at hun bad ham stoppe men fandt ingen. Hans hoved gled på skrå igen, og hans læber var nogle få millimeter fra hendes ”Bed mig om at stoppe” hviskede han mod hendes læber, hans blik hvilede i hendes, forlod dem kun i få sekunder for at glide hen over hendes læber som hans egen havde strejfede da han havde sagt de fem ord. Det var bedst hvis hun bad ham om at stoppe, han ville kunne gøre det hvis hun bad ham om det men hvis ikke anede han ikke hvor langt han ville gå inden han ville stoppe. Desværre var stedet ikke det rette til at gå langt og derfor ønskede han ikke at gå langt. Ikke at folk ville kommentere på det hvis han gjorde. De ville slet ikke tørre sige noget af frygt og respekt for ham.

Tag: Frida
Word: 377
Outfit: Jakken har han taget af og slipset løsnede. (Clik]

[Frida Evelyn Mioniel]

Hun gengælde roligt hans charmerende skæve smil med et lige så charmerende og skævt smil. ”Nogen skal jo holde øje med dem, så det vil jeg gøre så meget jeg kan komme til det” hun kunne stadig ikke lade være med at smile. Hvis hun kunne komme til det så var hun da også på hans værelse det meste af tiden, men igen det ville nok ikke være en god ide, i sær ikke i Lyon når hendes onkel jo var der. Og Michael ville jo nok aldrig nogen sinde gå med til det. Hendes blik fjerende sig på intet tidspunkt hans. Hun kunne rigtig godt lide at se ham ind i hans intense øjne, det gjorde det jo så kun bedre at de var blå. Ja der var noget bag at hun ville holde øje med ham, at hun gerne ville have at han passede på sig selv, og så kunne hun da også godt tænke sig at lærer ham at kende uden for arbejdet.

At de stod så tæt som de gjorde, ja det gjorde hende virkelig intet. Hun tog en indånding af den duft som kom fra ham, en vidunderlig duft. En duft som kun kunne komme fra ham. En duft hun faktisk altid havde været en smule tiltrukket af, men hun havde bare aldrig nogen sinde gjort noget ved det overhovedet. Hun kunne ikke lade være med at komme med nogen små suk over hans kys, det var virkelig skønt. Hendes finger blev ved med at bevæge sig rundt på hans side, i sær nede ved hans buksekant. Da det var sådan at han stoppede med sine kys og havde hans læber lige ud for hendes åbnede hun igen hendes øjne og søgte hans. Hendes øjne sagde ikke at han skulle stoppe, nej tvært i mod, de fortalte ham at han gerne måtte fortætte. ”Jeg vil ikke have du stopper” sagde hun bare roligt som modsvar på at han ville have hende til at sige at han skulle stoppe, hvorfor skulle hun sige det, hun havde jo ikke lyst til at han skulle stoppe. Det kunne godt være at folk ikke ville komme med kommentar over for ham, men hun var ret sikker på at der ville komme nogen til hende, men et eller andet sted var hun lige glad, så længe hendes onkel ikke fik noget af vide. Men uanset hvad, så viste hun godt at det her ikke var stedet til at gøre noget, men hun havde bare heller ikke lyst til at stoppe, og hun var sikker på at hvis hun kommenterede at de skulle tage væk her fra, så ville han stoppe det igen.

- tag : Michael Ruzo Prince
- notes : say what?
- words : 442
- music : ?
- outfit : Hendes søde kjole og jakke (click)
- credit : template brought to you by THE ACTRESS !. lyrics from IN THE MOURNING by PARAMORE !

[Michael Ruzo Prince]

Et udfordrende blik var hans reaktion på hendes ord. Han var intet barn som han ville næppe begynde at lave ulykker på den måde, men ulykker kunne han skam godt lave en del af også selvom den ældste i Lyon var hendes onkel, dette ville næppe stoppe ham hvis han først fik planer. Planer havde han dog endnu ikke nogen af men det kunne der jo hurtigt komme. ”Held og lykke med det så” svarede han blot roligt og dog med en udfordrende tone denne gang. Af en eller anden grund nød han virkelig dette i disse øjeblikke om end han vidste at det langt fra var klogt at gøre noget ved hans vakte interesse. Hans blik hvilede længe i hendes, hun havde pragtfulde øjne, lokkende og frække og selvom han bemærkede dette syntes det ikke at have nogen effekt på ham.

Hun havde nok svært ved at holde de små suk tilbage, selv havde han svært ved at holde sig på måtten for dette var noget han ikke havde gjort længe om end det ikke så sådan ud for hans evner fejlede næppe noget hvad den intime det angik. Han nød at høre hendes suk og han nød tilmed hendes berøringer som svævede hen over den del af hans hud som hun nu kunne komme til at røre. Hendes duft kunne kun betegnes for vidunderlig, hvilket nok skyldtes at hun var kvinde og han en begærlig mand i disse øjeblikke. Normalt vil han næppe tænke over hvordan hun duftede men de havde allerede trådt over nogle usynlig linjer der udgjorde grænserne for hvad der var acceptabelt og hvad der ikke var. Ved hans spørgsmål forventede han faktisk ikke at hun bad ham om at stoppe. Han regnede ikke med det og selv hvis hun skulle gøre det så ville det ikke føles som en afvisning for han havde selv bedt om det. Han smilede et smil der kunne kaldes for munter ved hendes svar, dog var smilet ganske overfladisk. Hans blik forlod ej hendes, ikke i starten hvor den hvilede i hendes i flere sekunder inden det gled ned over hendes læber ”Beklager, men ikke i aften” hviskede han til svar inden han trak sig bort fra hende. smilede et skævt smil som automatisk var forførende inden han vendte sig om, rettede lynhurtigt på sit tøj, strammede slipset og tog jakkesættets jakke på. ”Tak for dit råd, jeg holder fri resten af aftenen, vi ses i morgen mademoiselle Mioniel” sagde han inden han forlod kontoret med rolig elegante og lydløse skridt, og med det karakteristiske smil over læberne.

//OUT//

Tag: Frida
Word: 429
Outfit: (Clik)