aftalt møde

[Frost]

det var et lille stykke tid efter episoden i rom og hans andet besøg i hovedkvarteret på 4 dage. Han havde været der den 2. dag, hvor han havde været nød til at forlade det før tid.
Men han havde nået at få et møde sat i stand. Og da han havde viftet lidt med sin titel og vigtighed havde han fået det rykket godt frem.

Han var klædt fornemt på og havde håret i en hestehale, da sekretæren annoncerede hans tilstedeværelse og derefter åbnede døren til Michaels kontor, så Frost kunne gå ind.


//ooc venligst ingen templates

[Michael Ruzo Prince]

Der skete hele tiden noget på tværs af landene og hvis folk troede at Michaels job var som dans på roser så tog de fejl. Han havde haft en del mellem hænderne og dog havde han holdt sig opdateret med hensyn til både Jessica og Frost. Den aftalte møde mellem Michael og Frost havde stået på i nogle dage og endelig var tiden kommet til at de to skulle mødes efter alt hvad der var sket. Døren til hans kontor blev åbnet men allerede inden døren gled op vidste han at de var på vej, han kunne høre dem og ikke mindste lugte dem. Det var hen imod midnat og han havde holdt en kort pause om eftermiddagen for at kunne være helt frisk til dette møde og så han kunne arbejde til et stykke ud på natten uden at føle sig fuldkommen smadret af at sidde stille i så lang tid. Han hævede blikket fra de papirer han havde mellem hænderne og satte kuglepennen fra sig på bordet. Hans blik faldt straks på Frost og Michael rejste sig med en elegant bevægelse op ”Tak Frida” sagde han til sekretæren der igen gik ud og lukkede døren efter sig. ”Velkommen til Frost, det glæder mig at se dig igen” sagde han med en yderst rolig stemme, en ro der altid fulgte Michael. glæder var nu så meget sagt, han brugte ordet, men ikke i dens helt rigtig betydning. Han gjorde tegn til at Frost kunne sætte sig og gled selv ned at sidde igen.

[Frost]

Frost nikkede som hilsen til lederen. "Glæden er på min side." sagde han køligt, da han gik ind og satte sig i den stol han havde fået anvist. Lige som Michael vare det mere en høflighedsfrase end noget andet. "Jeg går ud fra at alt står vel til?" spurgte han uden den større interesse, og det var da slet ikke en hentydning til at høre om Michaels privatliv. Den del blandede han sig helt uden om, ligesom at han selv foretrak at have sit privatliv i fred. Han gav dog Michael tid til at komme med et kort svar, inden han fremlagde sit rigtige ærinde.
"Jeg arrangerede dette møde fordi jeg ønsker at forsøge min indflydelse på vores situation. Som det er nu arbejder som diplomat, uden rigtig at kunne udnytte min viden, da jeg ikke har nogen officiel magt. Derfor ønsker jeg at indtage en plads i rådet, for derved bedre at kunne styrke vores situation, samtidig med at fortsætte som diplomat. Selvfølgelig.
Jeg har allerede flere gange måtte agere uden for mit område, så jeg ser det som en logisk vej at gå."
Frosts stemme var monoton og hans pokeransigt var ikke til at skyde igennem. Han fremlagde sit forslag med en statsmand selvsikkerhed, uden at øve eller flakke med øjnene der hvilede på Michael med en sløv interesse.
Hans følelser for Michael var en anelse blandet. Michael var en stærk leder, som fortjente respekt. Og det var nok problemet, for hvor meget Frost støttede Michal, for det gjorde han, og udførte de befalinger han fik, som regel uden indvendinger, gik det ham stadig på at Michaels magt overstrålede hans og at alt i sidste ende afhang af Michael og ikke ham selv.
Men betød det at han ville forsøge at vælte Michael, eller få ham slået ihjel som han havde gjort det med Luke? Nej, slet ikke. Det betød at han ville støtte op om og råde Michael og igennem ham blive mere kendt og synlig. Og Michael mere diplomatisk.

[Michael Ruzo Prince]

Michael fulgte diplomaten med blikket idet han gled ned at sidde på den anviste stol. Han betragtede ham fuldkommen roligt og end ikke blinkede. Han betragtede ham med hovedet en anelse på skrå idet denne spurgte om hvordan alting stod til, eller rettere, han spurgte om alting stod vel til. ”Alt går ret godt ja. De ved, de sædvanlig problemer” sagde han inden han igen tav og betragtede ham. Hvorfor dette møde var arrangeret vidste han ikke endnu, han vidste dog at Frost nok skulle fortælle hans ærinde om ganske få sekunder. Og ganske rigtigt skete det. Michael var tavs mens denne fremsagde sit ærinde. Da denne tav var Michael længe tavs, han betragtede ham fuldkommen roligt mens han overvejede hans ord og anmodning. Med hans ord om rådet mente han vel De Ældste, for vampyrerne havde ikke et råd som sådan, eller det kunne man jo kalde det. han rejste sig op og med rolig elegante skridt stod han ved vinduet og derved med ryggen til Frost. ”Som diplomat har De allerede stor indflydelse, De kan stort set agere som det passer dem blot det er i vampyrernes bedste og efter henvendelse til mig eller en af De Ældste.” han vendte sig om mod Frost og betragtede ham roligt ”Men hvis det er hvad De ønsker, ser jeg intet galt i det. De er trodsalt en mand med evner hvilket jeg gerne vil udnytte. At blive en del af rådet som De så fint kalder det vil tage en del af Deres tid, men det har De vel tænkt over går jeg udefra” sagde han roligt, ikke spørgende men mere konstaterende.

[Frost]

frost sad afslappet i stolen og lyttede respektfuldt og nikkede de rigtige steder, men forholdte sig ellers tavst. Hans blik havde fulgt michael. Godt nok var manden ikke den største dramatiker blandt vampyrene, men frost var klar over at det var et bevidst valg for michael at rejse sig op og at han ved at se ud af vinduet kommunikerede nonverbalt. Måske et forsøg på at true frosts selvsikkerhed.
"jeg har tænkt længe over det, og er indstillet på at lægge den tid det kræver med samme beslutsomhed og evner, som jeg har lagt i min stilling som diplomat. Mit mål har altid været at forbedre vampyrenes position." svarede han myndigt igen. I modsætning til michael forblev han på sin plads og flyttede end ikke et øjenbryn mens der blev talt.