Raphy!!

[Nemo Langdon]

Nemo betragtede tænkende pigerne, som spankulerede rundt på scenen og lagde uforstående hovedet på skrå. ”Jeg forstår det ikke,” mumlede han opgivende. Hvad var der så fantastisk ved de magre tøser?! De var sikkert halvt silikone alligevel! Cato tyssede på ham i mellemtiden og var optaget af at betragte pigerne fra sin plads. ”Du fik kun lov til at komme med, hvis du lod vær med at forstyrre mig!” muggede den ældste af brødrene, der sekunder senere sad med tungen begravet i halsen på en eller anden fransk blondine. Nemo skar ansigt ved synet og valgte at smutte for at finde Raphael. Drengen turde ikke rigtig hænge på Michael eller Frost for tiden efter episoden i Italien, men han regnede med Raphael var lidt mere afslappet omkring den slags!
Det tog ham dog lidt tid at finde manden, siden der var to afdelinger og alverdens forskellige lugte. Det lykkedes ham dog til sidst at spore den ældre vampyr og ’snige’ sig ind på ham, så han kunne hoppe på hans ryg bagfra. ”RAPHY!!” grinede han som hilsen og kiggede over hans skulder for at se, hvad han lavede. ”Cato kørte mig!” forsatte han, inden manden nåede at spørge, hvordan Nemo var kommet herhen – eller var kommet ind for den sags skyld.

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Det var ikke en af de mest travle aftener der var, men det var bestemt ikke fordi der var tomt. Der var også stadig masser af nat jo så stedet kunne nå og brase over med kunder hvis de blev ved med at komme ind. Raphael havde været på sit kontor i lidt tid, men var nu kommet ud igen og var inde i mændenes hal hvor tøjet røg af på de forskellige scener. Han havde en politik om, at der kun skulle ses og ikke røres. Han rørte dem heller ikke selv rigtigt mere. Han stod i baren og var ved og smage en ny drink til, da han pludselig lagde mærke til en sær duft. Men dog en duft han kendte. Men han nåede ikke og vende sig om eller finde ud af det før han mærkede noget på sin ryg og det kælenavn og stemme kunne han sagtens genkende. Han sukkede svagt indeni, men mest fordi dette nok var et af de sidste steder han havde regnet med den lille spirrevip kom! Han skulle faktisk lige til i en lidt hård tone og spørge hvad fanden han lavede her! Men knægten kom ham i forkøbet og han kunne vride halsen om på Cato. Han vidste jo det ikke var et sted for børn! Han satte sit fine glas med den spinkle stilk på barens disk. "En sodavand til knægten her Jack." bartenderen nikkede og fandt en af de sjældne drikke frem: en cola. Han ville ikke servere alkohol for børn. Han regnede så med, at Nemo hoppede ned igen så, men næppe hvis han skulle være ærlig overfor sig selv. "Lad mig gætte..din kære bror sidder med sin tunge i halsen på en tøs eller hånden under hendes tøj?" Cato var næsten værre end ham. Han så om mod ham over sin skulder. Han måtte nok overveje og bede sine dørvagter om at afslå hvis Cato en anden gang ville have knægten med ind. Knægten gjorde jo ikke nogen fortrød. Udover Raphael selv måske, men det var et voksensted.


Tag ~ Nemo
Word ~ 342
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Lee Ryan - How do I ¤ Black Veil Brides - Never give in
Note ~

[Nemo Langdon]

Nemo blev hængende bag på Raphael lidt, imens manden talte og studerede omgivelserne. Hvad der foregik på scenen sagde ham heller ikke rigtig noget. ”Kun tungen i halsen indtil videre,” muggede han tvært som svar og slap endelig sit tag i manden, så han kunne tage imod colaen med et strålende smil. Han satte sig så på en barstol og drejede et par omgange rundt, inden han stoppede og drak noget cola. ”Så det er det her du render rundt og laver!” han snurrede rundt på barstolen igen og så på de folk, som sad og betragtede scenen. Det var sært, men Cato sagde, man tjente hamrende godt på det. Han vendte tænkende opmærksomheden tilbage mod Raphael. ”Må du godt drikke på arbejdet?” spurgte han kritisk og pegede på drinken, som manden havde stået og smagt på. Drengen viftede tænkende med benene om barstolen og betragtede Raphael med dyb interesse. Han havde ikke tigget Cato om at tage ham med, da han hørte broderen skulle hen, hvor Raphael arbejdede, og Cato havde ladet ham komme med på et par betingelser i sidste ende! Det skulle nok blive en sjov aften! Forhåbentlig bestemte Cato sig bare ikke for at skride med en eller anden dum tøs lige pludselig…Nemo hadede når idioten glemte ham! ”Hvad har du brugt tiden på siden sidst?” det var jo ved at være noget tiden siden, at Nemo havde set manden, og han havde svært ved at forestille sig, Raphael ikke lavede andet end at arbejde.

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han fnys lidt. Ja hvorfor undrede det ham ikke. Han burde vel tage en snak med Cato om dit og dat, men så igen så gad han ikke rigtigt for det var sikkert spild krudt. Det ville ikke gøre nogen videre forskel så han kunne lige så godt bruge tid på andet. Da Nemo gled af igen rettede han på sin dyre skjorte der som altid var i silke. Sort naturligvis. Han gjorde ikke så meget ved bukserne der sad så stramt at de alligevel ikke kunne blive rykket rundt. Han så ham sidde og køre rundt som var det en tivoli forlystelse. Han rystede lidt på hovedet af at se det og regnede med han blev svimmel snart og måske endda skulle kaste op. Bare skønt.

Han lod ham dog gøre det lidt endnu før han tog fat i stolen så han ikke kunne dreje rundt. "Det er en stol og ikke en karrusel lille ven..Og ja...jeg skal teste de nye drinks og vine..det er også en del af mit job. Desuden er mit job mest papir arbejde når her er lukket.. Det eneste jeg skal gøre på denne tid er at holde øje. Og nogen nætter er jeg her slet ikke." Han vidste ikke helt hvad en dreng som ham skulle bruge den slags til, men det var jo et ærligt svar sådan set. Han kunne stadig væk ikke helt forstå hvad Cato havde taget sin bror med for i sidste ende, men det måtte han jo se om han kunne finde ud af lidt senere. Lige nu måtte han holde øje med den knægt både for hans egen skyld. Han ville slet ikke tænke på hvad der skete hvis nogen pludselig fik lyst til et lille overgreb. "Siden sidst? Ikke det vilde. Jeg har været her og så været hjemme. Jeg har været i byen og mødt nye folk. Mest vampyrer, men det siger jo sig selv.. Så har jeg planlagt en rejse, men ved ikke helt endnu hvornår.." han drak en tår mere af sin drink.


Tag ~ Nemo
Word ~ 340
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~
Note ~

[Nemo Langdon]

Nemo blinkede kort forvirret med øjnene, da Raphael stoppede ham på stolen. Årh, hans hoved snurrede rundt! Han drak noget mere af colaen, inden han stillede den fra sig og så interesseret på drinken. ”Må jeg prøve?!” spurgte han ivrigt og lavede store, bedende, hvalpeøjne. Han sad iført en grøn trøje, som stod i stærk kontrast til det røde hår og et par lyse jeans samt nogle hvide converse sko. Han modstod kun lige trangen til at snurre rundt på stolen igen. Han havde da prøvet at drikke lidt derhjemme, når alle de ældre sad og gjorde det af og til, men det havde mest været øl og vin og ikke rigtige drinks. Det kunne da være sjovt at prøve!
Drengens øjne lyste op ved lyden af ordet ’rejse’. ”Hvorhen?!” spurgte han endnu mere ivrigt med stor entusiasme. ”Må jeg komme med? Må jeg ikke nok? Jeg skal nok opføre mig pænt!!” forsatte han bedende og forsatte med hvalpeøjnene. Det kunne være sjovt at tage på rejse med Raphy! Han var mere afslappet anlagt end Frost og Michael, så det ville være sjovt!!

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Han så på ham og grinede så lidt over at se ham så opstemt og det var ellers sjældent han lod folk i offentligheden se denne side af ham, men snart var han da også dybt ud sit alvorlige jeg igen. Han rystede lidt på hovedet og skubbede sin drink lidt ud for hans rækkevidde, da det ikke var noget for ham. Han ville helst ikke nede med at have en pløre fuld knægt på slæb og så sikkert få ballade fra Cato eller lignende. Og dog så ville det nu være sjovt nok og forkæle knægten. Han så på ham lidt. "hvis du opfører dig pænt..så kan jeg overveje om du må komme med..og jeg ved ikke helt hvor til endnu..Men hvis du er ekstra sød så må du smage.." han så på ham med et lille gådefuldt smil. Han ville ikke lade ham komme gratis til det da! Han klappede ham lidt på håret og satte kort efter sit glas foran ham. En enkelt drink kunne knægten ikke dø af og han blev heller ikke fuld så det gik. Han måtte bare sørge for det kun blev til den ene så. "Men din bror sidder selvfølgelig inde hos kvindernes show..du kedede dig der? DU vil hellere se på et par mænd smide deres tøj for dig?" hans smil blev en smule drillende, men også lidt lusket. "Du tør stå ved du er en sand mand som jeg selv er?" han bad selv om en ny drink nu hvor Nemo havde hans.


Tag ~ Nemo
Word ~ 253
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~
Note ~

[Nemo Langdon]

Nemo stirrede vantro på Raphael, da han sagde, drengen kunne komme med og endda måske bestemme hvorhen! ”Seriøst?! Lige meget hvor?!” spurgte han ivrigt og tog imod glasset med en vis nysgerrighed. I starten nippede han kun til den på grund af alkoholsmagen, som han ikke var helt vant til, men efter lidt tid, drak han normalt af den og følte sig meget stolt over det!
Han kiggede lidt på Raphael ved mandens spørgsmål og så derefter mod scenen med en tænkende mine. ”Det ved jeg ikke,” svarede han med et skuldertræk. Det havde bare været herinde, Raphy var! ”Piger er desuden dumme, så hvorfor skulle jeg gide glo på dem,”muggede han videre og skumlede ved tanken om piger. De burde udryddes fra jordens overflade! De næste ord fra vampyren, undrede ham en smule, og han måtte overveje dem en del, inden han kunne finde et svar på dem. ”Eh…det gør jeg vel?” han var da i hvert fald ikke en pige! Bvard! Så ja, han var vel en sand mand? Kunne man være en falsk mand? Måske hvis man var trans, men var man så ikke nærmere falsk pige? Årh, han blev helt forvirret af det her!

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael morede sig lidt over hans barnlige væsen selvom det jo var hvad Nemo var: et barn. Han så på ham og klappede hans hår ganske stille. "Som sagt hvis du er sød så kan du få lov.." han smilede drillende og uglede lidt op i hans hår med den samme hånd før han trak den til sig og drak stille lidt mere. Cato havde intet imod at tage sin bror med på stripbar så Raphael havde svært ved og se ham have noget imod Nemo drak alkohol. Det var nok mere politiet der ville have noget imod den slags.
"Ak ja..kvinder kan tit være mere til besvær end til gavn..men nogen gange er de også meget nyttige at have.. Jeg kan risikere at blive sulten mens jeg arbejder og så er det meget fint hvis jeg lige kan smutte ind til en af mine dansere og drikke lidt. Mens de er væk fra scenen altså.." Om Nemo kunne bruge den oplysning til noget overhovedet var ikke til og sige. Men han ville ikke stille kvinder i et vedvarende skidt lys og fremhævede lige noget de var gode til. Han uglede lidt i hans hår igen over at se den lille knægt blive så forvirret at det faktisk morede Raphael lidt, men selvfølgelig ville han heller ikke køre den for langt ud. "Nogen siger man kun er sand mand hvis man har en kvinde. Jeg mener nu det kun er sande mænd der også kan erkende de er til andre mænd. Så er ens manddom fuldendt og det er en sand mand.." Om den forklaring så gav mere mening i hans lille hoved var et spørgsmål om opfattelses evne. Han lod det dog være op til Nemo nu at finde resten og sætte på plads.


Tag ~ Nemo
Word ~ 295
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Savage Garden - Affirmation
Note ~

[Nemo Langdon]

Nemo smilede selvsikkert ved kommentaren fra Raphael. ”Jeg er da altid sød!” slog han fast og skar svagt ansigt, da manden rodede i hans hår. Han ville til at rette det, men så gjorde Raphy det igen, og han endte med bare at tage sig til hovedet for at beskytte mod fremtidige ugle-forsøg.
Han måtte vel nikke til, at kvinder trodsalt udgjorde udmærket mad. Hvis de så døde i processen, lå han dog ikke lige frem søvnløs om natten. Raphaels forsættelse fik drengen til at se tænkende på ham nogle sekunder. ”Så du kan heller ikke lide piger?” spurgte han tænkende. Det lød sådan. Nemo var nu ikke sikker på, om han var ’til mænd’. Altså han kunne jo ikke lide piger, så det betød vel nok, at han var nødt til at være til mænd? Men på den anden side havde han aldrig været forelsket eller haft lyst til den slags, så han endte med bare at give sig selv endnu mere hovedpine og valgte at drukne den med alkoholen i drinken! ”Du siger mærkelige ting,” sukkede han endelig med et svagt grin.

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael elskede nu at rode rundt i knægtens hår og se ham nærmest forsøge at dække sig selv og forhindre det. Han gjorde det jo af kærlighed. Eller så tæt på kærlighed han nu kunne komme. Han havde brugt så meget tid med den knægt, at han næsten så ham som en lillebror selvom han ikke følte altid, at Cato var som en bror også. De havde dog meget til fælles så det var nok også derfor han tog sig af knægten i tider som nu. Men om han så fik ham med på sin ferie var ikke til og sige. Måske Nemo skiftede mening eller han ikke fik lov. Noget skete måske. Men det kunne også være han skiftede mening selv om at tage afsted overhovedet, men det måtte tiden jo vise. Han drak stille mens Nemo stilte endnu et spørgsmål. Et personligt et af slagsen, men det tog han sig nu ikke meget af og vendte sig bare roligt mod ham.
"Jo, men det er mest mit eget køn..kvinderne er mindre og mindre i mit liv hvis jeg skal være ærlig.." han smilede svagt og tømte sit glas og satte det frem for sig og bad bartenderen om at tage det. Han skulle ikke have mere lige nu og så roligt på Nemo igen. Han regnede sådan set inderst inde ikke med Nemo havde prøvet noget med sex og kærester endnu. Måske kærester, men sex havde han svært ved og se at hans lille frække Nemo havde haft prøvet. Men det kom jo nok. Han var stadig ung. "Men dog...lad være og bryd dit lille hoved med det nu...slap af og nyd din drink.." han skubbede hans glas lidt mere ind til ham.


Tag ~ Nemo
Word ~ 285
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Joey Moe - Miss Copenhagen ¤ Hilary Duff - Why not
Note ~

[Nemo Langdon]

Nemo havde bestemt ingen planer om at ombestemme sig, og hans tanker vandrede da også allerede omkring, hvor de skulle hen. Måske Australien?! Men det var måske ikke smart med den lange flyvetur? På den anden side kunne man jo rulle for vinduerne! Det kunne være sjovt! Hm, kunne han sidde stille så længe? Okay, måske var det ikke smart alligevel. London! London var en fed by! Eller New York! Cato sagde, New York var fed! På grund af de mange destinationer, lyttede han ikke meget efter, hvad Raphael sagde og endte med at måtte se spørgende på ham. ”Huh? Sagde du noget?” spurgte han i et undskyldende tonefald og gned sig forlegent i nakken. Da Raphy sagde, han bare skulle drikke, trak drengen på skuldrene og skulle til at tage en ny slurk, da en hånd skød forbi ham og snuppede drinken fra ham.

Cato bundede sin lillebrors drink og stillede den på bardisken med en kort bemærkning til bartenderen om noget stærkere næste gang. ”Raphael, du forstår dig virkelig på at hyre de rigtige piger,” grinede han, imens Nemo skar ansigt. ”Årh, hold da op, rolling, du skal nok lære at værdsætte tøserne før eller senere,” drillede han og nev den yngre vampyr i kinden, så drengen igen skar ansigt. ”Nu har han vel ikke overfaldet dig igen?” spurgte Cato derefter og vendte opmærksomheden mod Raphael igen. Vampyrens hår stod ud til alle sider, men ellers var det ikke tydeligt at se, hvad han havde lavet.

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael regnede med, at Nemo var gledet ind i sin egen lille verden i sit hoved, da han klart lød til, at han ikke havde hørt efter og Raphael rystede bare lidt på hovedet af ham, men gentog ikke det han havde sagt. Det var jo heller ikke så vigtigt og han kunne ikke selv huske det ordret så han gad ikke bruge tiden på det. Og der skete jo så også noget som gjorde hans opmærksomhed slet ikke var på et felt. Han så på Cato drikke Nemo´s drink og rystede bare på hovedet af ham også og gav tegn til bartenderen om, at give Nemo et nyt glas med drink i naturligvis. Han vendte derefter sit ansigt og opmærksomhed tilbage mod Nemo og Cato. "Det glæder mig, at du kan nyde af pigerne og sætte din bror på jagt efter mig..Og jo han overfaldt mig, men det er jo ikke noget nyt vel?" han fandt en pakke smøger frem og tog en ud. Han røg ikke særlig tit. Men det hændte især når han var et sted som dette. Han tændte den og tog et sug og pustede lidt efter røgen ud i luften foran sig. Let og elegant. Han var jo vampyr og kunne skam godt tåle røgen. Han ville ikke dø af at ryge hvilket var en stor fordel. Han gav ham et let dask over nakken og håret. "Det er ikke et bordel du er på Cato. Hold fingrene bare en smule for dig selv hvis den pige du har lavet parrings ritualer med, er en af mine ansatte. Nok se men ikke røre ved du nok." Den mystiske og temmelig bad boy side af Raphael var kommet frem nu hvor Cato var der. Han pustede stille røgen mod hans ansigt. Han vidste ikke helt om Nemo ville tage skade af den, da han jo var hybrid, men han sørgede mere eller mindre for at røgen ikke kom ham nær. Bare for en sikkerheds skyld.


Tag ~ Nemo
Word ~ 330
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Micky Skeel Hansen - I wanna be with you
Note ~

[Nemo Langdon]

Cato grinede bare ved Raphaels bemærkninger om, hvad han måtte og ikke måtte lave med personalet. ”Jamen du er sådan en god babysitter, Raphael!” undskyldte han sig, da den anden vampyr påpegede, at han var blevet overfaldet af Nemo. Det var vidst, hvad man kunne forvente af knægten? Han var håbløs på det område! Bare godt det ikke havde været Frost! ”Men det er jo kun sjovt, når man røre?” muggede han derefter som et lille barn og modtog et dask fra sin lillebror.

Nemo tog den nye drink og drak lidt, inden han fortalte sin storebror de ’glædelige’ nyheder. ”Raphy har lovet, jeg må tage med ham på ferie!” han var så småt ved at indkredse, hvor de skulle hen og endte da også med at erklære: ”Hvad med New York? Uh, eller Las Vegas!! Vi kunne tage over og spille!!” han trak ivrigt i den ældre vampyrs arm med stjerner i øjnene ved tanken om at vinde penge på black jack eller roulette! Det blev fedt! Las Vegas måtte være SÅ sejt!!
”Ferie…med ham?” spurgte Cato bare lettere kritisk og løftede et spørgende øjenbryn af Raphael, imens Nemo nikkede ivrigt. Det blev mega sjovt! Så længe Raphael da ikke bestemte sig for at slæbe piger med op på hotelværelset! Det måtte han altså holde udenfor Nemos opmærksomhed, så drengen ikke behøvede at tænke på det!

[Raphael Nivéraqii]

----------------------------------------------------------------------------------

Raphael sukkede. "Hvis du vil røre så gå på bordel kæreste Cato.. En stripbar er til og se på og ikke røre ved.. Bordel kan du gøre alt det pilleri du lyster.." han havde intet imod at sende ham på bordel hvis det så fik stillet lysterne på ham. Så slap han da for at se og høre om han lavede den slags her på hans sted. Han vendte dog straks sin opmærksomhed mod sin arm som Nemo trak i og så på knægten der nærmest var helt besat af spille lysten som hans ældre bror var af sex. Han rystede lidt på hovedet. "Tror sq ikke de vil lade dig komme ind så lille du er stump.." han grinede svagt og uglede lidt op i hans hår. Men ja de kunne da godt tage dertil alligevel. Han havde lidt frygtet knægten ville et eller andet tropisk og i manges øjne romantisk sted hen. Måske han skulle snuppe Angelo med og lade ham komme ud og opleve lidt af nogle andre byer? Han havde vidst aldrig været i USA før så vidt Raphael lige vidste. Og derover ville det nok være mere sikkert at tage ham med ud end her hvor der var vmapyrer på næsten hvert eneste hjørne. Han så på Nemo igen og nikkede bare lidt. Og at han tog piger med på værelset skulle Nemo næppe bekymre sig om. Han havde faktisk ikke været med en kvinde seksuelt i nogle uger nu. Måneder vist nok snart? Han brugte mest af tiden med fyre. Især en vis engel der befandt sig derhjemme. Han blev faktisk helt opstemt bare ved tanken, men det gik ikke her. "men tør du tage alene afsted med mig Nemo? Du har ikke hørt hvilket ry jeg har for at misbruge små knægte som dig selv?" hviskede han stille og faktisk en kende sensuelt mens han stille snoede lidt af hans hår om sine fingre med et kækt lille frækt smil der klart gemte lumske bagtanker.


Tag ~ Nemo
Word ~ 332
Outfit ~ Dyrt sort tøj. Silke skjorte og bukser
Music ~ Pink - Sober ¤ Paula Seling & Ovi - Playing with fire
Note ~

[Nemo Langdon]

Cato sukkede tungt. ”Hvor er du kedelig,” slog han bare fast og så overvejende fra Nemo til Raphael. Knægten havde vidst allerede besluttet sig for at tage på ferie, men Cato var ikke helt sikker på, hvor glad Lesta blev, når han hørte, en af de yngste ville på ferie med en kendt skørtejæger…eller buksejæger? Begge dele. Les ville nok flippe endnu mere, når Cato indrømmede, han var venner med fyren. Af en eller anden grund stolede Lesta aldrig på folk, som Cato kendte! Det var egentlig ret fordømmende!

Nemo lagde muggent armene over kors, da han fik at vide, han sikkert ikke måtte spille. Det var da ikke fair! ”Jeg kan da sagtens bruge penge! Er de ikke ligeglade så længe, man har penge?!” brokkede han sig, så Cato grinede. Det fik bare Nemo til at surmule endnu mere. Men Las Vegas måtte nu stadigvæk være en fed by at besøge! Der var jo alle mulige underholdningsmuligheder, og Nemo var ikke interesseret i at bruge sine dage på en strand med alverdens letpåklædte damer. Bvard! Raphaels næste spørgsmål fik ham til at se uforstående på Cato. ”Hvad snakker han om?” det rygte havde han da aldrig hørt. ”Selvfølgelig tør jeg det!” føjede han så til med en viftende hånd.

Cato løftede et øjenbryn af Raphael. ”Det kan være ligemeget, Nemo, for han gør det ikke,” det var ikke engang til diskussion! ”Du kan tage noget andet legetøj med på turen,” forsatte han så i et skævt smil. Han tvivlede ikke på, Raphael havde en eller anden, han kunne slæbe med på siden til at lette presset. Det var trodsalt ikke nogen hemmelighed, at de ældste drenge i familien var ekstremt overbeskyttende omkring Nemo og Liron. En vampyr kunne Raphy nok klare, men at pisse hele familien af, ville han forhåbentlig foretrække at undgå. ”Jeg ville nu være glad, hvis du lod vær med at hyle ham sådan ud af den,” sukkede han så, da Nemo sad og forsøgte at regne ud, hvorfor pokker Raphael overhovedet havde nævnt det. Den dreng var virkelig håbløs!