Post by Lucia Rossi on May 15, 2011 23:07:24 GMT 1
* Calista Lucia Rossi
[/color][/font]I believe in angels,
Something good in everything I see[/center]
Fulde Navn: Calista Lucia Rossi
Kalde/kælenavn: Lucia, Lucy, Donata, Cali og Calista.
Fødselsdagsdato/alder: 12/05/30 f.kr. - 2041 år, minder mest af alt om en på 24.
Nationalitet: Ingen.
Fødeby: Himmelriget.
Bosted: Paris.
Race: Engel.
Job: Diplomat ved Hovedkvarteret i Frankrig, samt medlem af Rådet i Vatikanet.
Udseende:
[/li][li][/color]Vægt: Ca.57 Kg.
[/li][li][/color]Krobsbygning: Lucia er slank af bygning, hun har en smal talje, brede hofter og en fyldig barm, kort sagt timeglasform. Hun er muskuløs da hun gør meget ud af at vedligeholde hendes menneskelige form, dog er hun langt fra pumpet. alt i alt ville Lucias krop være meget passende for en ballet danserinde eller en kunstskøjte løber.
[/li][li][/color]Hud: Skønt Lucia af natur er lys i huden, så har hun en naturlig solbrun glød året rundet som følge af at hun opholder sig meget udendørs. Og lige som med alle andre engle så begynder hendes hud at glimte som tusindvis af små diamanter når hun opholder sig i solen, og afslører der ved hendes sande væsen.
[/li][li][/color]Hår: Nogle ville kalde Lucias hår for mørkblond, andre for lysebrun selv ved hun ikke rigtig hvad hun skal kalde den. Hvor imod hun i hendes engle form ikke er så meget som et øjeblik i tvivl om hvilken farve hendes hår har lige som ingen anden der set hende i hendes engle form ikke ville være i tvivl om det, det har nemlig en unik gylden bronze farve. Både i Lucias menneske og engel form har hun langt får der går hende ca. midt på ryggen og som næsten altid sidder løst.
[/li][li][/color]Øjne: Lucia har varme, mandelformede brune øjne. Der er det med Lucias øjne at de på engang virker barnlige og legesyge, sammentidlig med at de afspejler flere hunderet års visdom og der for godt kan forekomme som at værende alt vidende på nogle mennesker. (Følelsen af at hun kan se lige igennem dem og uden besvær kan se selv deres mørkeste hemmeligheder)
[/li][li][/color]Andre træk: Lucias ansigt er fyldt med blide træk så som blød afrundet øjenbryn og fyldige læber hvor på der så godt som altid hviler et gådefuldt smil, som kan være svært at tyde selv vis man kender hende godt. Der ud over har hun barbie agtige hænder med lange vedligeholdte nagle.
[/li][li][/color]Tøj: Lucias tøj er for det meste domineret af lyse farver, det har altid et feminint snit og består hovedsageligt fransk og italiensk designer tøj, forfængelig som hun er. Dog gå hun aldrig med sko med mindre det er højest nødvendigt efter som hun finder det mere naturligt at gå barfodet rundt.
[/li][li][/color]Engle vinger: Lucia har store blå grønne vinger dækket af fjer de fleste folk nok ville genkende som påfuglefjer.
[/li][/ul]
Faceclaim: Ariadna Thalía Sodi Miranda
Likes:
[/li][li][/color] Naturen/ Planter.
[/li][li][/color] Frihed.
[/li][li][/color] Alt levende. (også vampyrer)
[/li][li][/color] Musik.
[/li][li][/color] Dagdrømme.
[/li][li][/color] Kunst, da hun finder dette fascinerende.
[/li][/ul]
Dislikes:
[/li][li][/color] Mørke.
[/li][li][/color] At være alene.
[/li][li][/color] Blod.
[/li][li][/color] Kød.
[/li][li][/color] Løgne.
[/li][li][/color] Levende væsner der bliver behandlet dårligt.
[/li][/ul]
Styrke:
[/li][li][/color] Hendes diplomatiske evner.
[/li][li][/color] I stand til at se noget godt i alle.
[/li][li][/color] Vampyrer, Lucia har tilbragt det meste af hende tid på jorden side om side med disse og har derfor en stor viden og forståelse for deres adfærd og deres væsen.
[/li][li][/color] Uselvisk, sætter altid alle andre over sig selv.
[/li][li][/color] Hjælpsom og forstående, Lucia står altid klar et at hjælpe alle på hendes vej og lytte til deres problemer
[/li][li][/color] Hendes alder, denne har givet hende en stor visdom og en endnu større livserfaring.
[/li][/ul]
Svaghed:
[/li][li][/color] Hendes menneske form, da hun føler sig ufuldkommen i denne.
[/li][li][/color] Ærlighed, kan til tider fremstå som lidt for ærlig.
[/li][li][/color] Sønnen Dominic som hun end ikke ved om er levende eller død.
[/li][li][/color] Mennesker, Lucia har aldrig for alvor haft ret meget at gøre med disse, hun ser dem lidt som at værende hjælpeløse og uvidende. Men det gør nu ikke hendes ømhed over for disse mindre.
[/li][li][/color] Overbeskyttende, Lucia kan forekomme meget overbeskyttende over for de folk der stor hende nær.
[/li][li][/color] Lucia er ofte tiltrukket af magtfulde og gerne lidt dystre mænd, dette skyldes at Lucia hele hendes liv har har fremstået som at værende en stærk kvinde der var fuldt ud i stand til at tage vare på sig selv, derfor finder tanken om at hun blot engang imellem kan få lov at være den lille og sårebare hende tiltalende.
[/li][/ul]
Vaner:
[/li][li][/color] Smiler næsten altid og det skal der meget til at ændre på.
[/li][li][/color] Besøger Rom mindst engang om måneden.
[/li][li][/color] Beder hver morgen og hver aften.
[/li][li][/color] Bær altid et eller flere kors på sig.
[/li][/ul]
Frygt:
[/li][li][/color] At miste troen på sig selv.
[/li][li][/color] At vampyrerne overtager verden.
[/li][li][/color] At svigte Herren/ Gud.
[/li][/ul]
Hemmelighed:
[/li][/ul]
Personlighed: Lucia møder somreglt verden omkring hende med et gådefuldt smil, og åbne arme altid klar til at hjælpe alle der krydser hendes vej. Hun indgyder mennesker håb og viljen til at overvinde modgang i deres hverdag. Lucia er den tro at alle levende væsner har noget at byde på og har en uforlignelig evne til at se noget godt i alle og måske i endnu større grad når folk ikke kan se det gode i dem selv. Hun har en stor livsglæde og et smittende humør. Hun er beskyttende og og sætter altid andre behov over hendes egne, kort sagt findes der ikke den ydmygelse Lucia ikke er parart til at gennemgå for at lede menneskeliv. Hun er betaget af naturen og kender ikke nogle bedre måde at slappe af på en at tage en tur i skoven eller gå en tur i vinmarkerne uden for paris. Der finde ikke noget i verden Lucia direkte hader, kun ting hun ikke bryder sig om. Når dette er sagt skal man ikke få indtrykket af at Lucias selvskab er en dans på roser. Hun blev skabt som diplomat, og er en nådesløs politisk modstander det uden problemer kan holde takt med vampyrer, hun besidder en unaturlig tålmodighed der gentagende gangen i tidens løb har vækket vampyrers vrede, samt et stort talent til at skille sandheder fra løgne med næsten lige så stor selvsikkerhed som andre ville skille nat fra dag. Hun er meget direkte, nogle vil endda sige hun var lidt for ærlig. Har altid et kækt svar på læberne, hun er selvsikker og flirtende, dog kan hun være ret kynisk når det kommer til hendes følelsesliv, hun blander så vidt det er muligt ikke følelser ind i hendes opgaver, og hun går ikke ind til en ny opgave uden at lægge både hjerte og sjæl i det.
Far: Gabriel Rossi.
Mor: Zirria Ay.
Søskende: Ingen biologiske, men ser et eller andet sted alle engle som hendes brødre og søstre.
Andet familie: Sønnen Dominic, vides ikke om om denne lever eller er død.
Andre vigtige personer:
[/li][li][/color]Atarah: Lucia respektere hende leder egenskaber og visdom.
[/li][li][/color]Rebekah D’Angelo: Har ikke altid let ved Rebekah begrund af hendes unge alder, dette gør hende med Lucias øjne uerfaren. (Lucia ser hende nok mere som et barn end som en leder.)
[/li][li][/color]Paven: Lucia brøder sig på ingen måde om denne mand da hun mener han misbruger hans magt, dog respekter hun han fordi han bringer verdens katolikker sammen.
[/li][li][/color]Michael Ruzo Prince: Som vampyrernes leder og en naturlig del af Lucias daglige arbejde er han naturligvis også vigtig.
[/li][/ul]
Fortid: Lucia er født af engle kvinden Zirria en kvinder det gav hendes livets gave, men som hun aldrig selv fik muligheden for at lærer at kende da denne døde ved Lucias fødsel. Derfor er Lucia vokset op med en far alene en far der rejste meget hvilket førte til at Lucia allerede fra en meget ung alder havde set store dele af verden, alt lige fra jordens skønne natur områder til de mørkeste og fodravede dybder af menneskets sjæl. At sige Lucia havde en svær barndom ville være løgne, men ej heller har hun på noget tidspunkt været overbeskytte. Hendes far Gabriel fandt det vigtigt at Lucia voksede op og udviklede sig til en stærk og selvsikker kvinde. Derfor stolede han på hende og lod hende gøre tingende på hendes måde, mens han selv stod i baggrunden parart til at støtte hende i alt hvad hun kastede sig ud i
Året var år 30 e.kr og Lucia var nu 60 år gammel, en ung kvinde med stor livsglæde og en næsten urokkelig stædighed. Det var selv samme år som slaget imod vampyrerne skulle stå og Gabriel skulle rejse væk igen for at tage del i disse kampe, men denne gang havde han ikke på sinde at bringe sin datter med sig. Dette skyldtes dels at han ved deres tidligere sammenstød med disse vampyrer havde opdaget en vis form for fascination fra datterens side, hvilket han fandt bekymrende og dels at han syntes hun var for ung og derfor ikke parart til dette. Men Lucia selv havde andre planer og hun tog ikke et nej for et nej. Så da slaget ved Jerusalem brød ud, stod Lucia alligevel ved hendes faders side, dette skulle blive det sidste de gjorde sammen. For selvom Englene vandt kampene og fik drevet vampyrerne sammen til sidst så var det også mange engle der faldt i slaget og blandt disse var Lucias far.
Efter kampende hjalp Lucia til med at begrave de indfangede vampyrer, hvilket også er noget af grunden til at hun selv den dag i dag fremstår som et kendt ansigt blandt mange af de ældre vampyrer. Her efter trak hun sig tilbage til himmel riget hvor hun holdte sig i mange år hun afbrudt af nogle små opgaver på jorden i ny og næ. I løbet af disse år fik Lucia en søn som hun gav navnet Dominic, faderen til denne var en jævnaldrende engel som Lucia i mange år havde haft et venskab til men ingen kærlige følelser for, med andre ord så var Dominic resultatet af en uskyldig sommer flirt, dette betød dog ikke at hun elskede sønnen mindre af den grund, han var ganske enkelt hende egen personlige lille stjerne.
Omkring år 1000 bliv Lucia atter påtvunget at antage menneske skikkelse og tage til Jerusalem, hvor kristne tempelherre slagtede muslimer i hobe tal i Guds navn, dette viste sig blot at være opstarten til mange år med krig, for både, jøder, muslimer og kristne. Mennesker døde i massevis hvert år mens de kæmpede om Jerusalem som de nu havde givet tilnavnet Den hellige stad fordi det var der Jesus blev korsfæstet, det hvor jøderne havde deres hellige tempel og hvor muslimernes profet Muhammed steg op igennem de syv himler på sin natlige rejse. Hver og et af disse folke slag var alle opsatte på at rense byen for hvad de hver i ser så som de vantro, dels fordi de var drevet af flere generationers blodhævn og dels fordi mennesket var for snæversynet til at indset at de alle var på bunden var et folk, det til bad en Gud blot under tre forskellige navne. Lucias opgave i dette kaos blev at overtale menneskerne til at finde en diplomatisk løsning på deres stridigheder, naturligvis var hun ikke alene om det, tre andre engle stod ved hendes side.
I Jerusalem mødte Lucia en mand der handlede med slaver, noget Lucia fandt stor afsky i. Dels fordi de at hun selv var så afhængig af hendes frihed som hun var og dels fordi at hun ikke havde ser så mange udtryksløse mennesker samlet på et sted, ikke ved så meget som ved et eneste af menneskerne i burene kunne hun fornemme bare et lille spinkelt håb, skyggen af livsvilje ej heller vrede. Det var som om at disse mennesker havde mistet alt kontakt til deres menneskelighed. Dette var noget der smertede Lucia, der derfor forsøgte at løskøbe slaverne fra manden. Men efter som at penge ikke var noget Lucia besad viste dette sig ikke at blive nogle let opgave, Lucia tilbød manden hendes krop skøn hun væmmedes ved tanken om at skulle have nogensomhelst fysisk omgang med denne mand, dette slap hun dog for da manden takkede nej, dog ville hun senere komme til at ønske at hun var sluppet så billigt. Manden havde tidligere set Lucia inde i byen sammen med sønnen Dominic der med årendes løb havde udviklet sig til en stolt, for ikke at sige stærk und mand. Slavehandleren havde i flere år været dybt betaget af disse smukke engel det vandrede i byens gader da han havde en teori om at vis blot han kunne få fingrene i en af disse væsner, så ville denne gøre ham rig. Derfor krævede slavehandleren at få Dominic i bytte for de 17 slaver, Lucia brugte lang tid på at overveje dette, men gik til sidst med til det da hun viste at Dominic var en stærk for ikke at sige intelligent dreng og derfor nok skulle klare sig. Lucia lod Dominic tilkalde og satte ham ind i situationen med et tungt hjerte, Dominic der havde stor respekt for hans mor, accepterede den beslutning hun havde truffet. Lucia tråde frem og kyssede sønnen blidt på panden i det hun mildt hviskede "Udvis aldrig frygt når du står over for dine fjender, beskyt altid de hjælpeløse og svage, hjælp altid folk vis de har brug for det og tal altid sandt om det så koster dig livet, men vigtigst af alt tro på dig selv" med disse ord sendte hun sin søn over til slavehandleren til en ukendt fremtid, slavehandleren løs gav slaverne med et sejrigt smil på læben hvorpå han låste Dominic inde i en et af burene i stedet og kørte bort, i mens Lucia så magtesløs til med et tomt hjerte. Hun fandt slaverne forskellige hjem rundt om i byen, alle hos gode mennesker der lovede at tage sig af dem og give dem betalt arbejde når de var kommet sig.
Da roen endnu engang var ved at falde på plads over Jerusalem, trak Lucia sig atter tilbage til himmel riget for ikke at sætte sine ben på jorden igen den næste 500 år, hendes tid gik til musikken, naturen og troen på at Dominic en dag ville vende tilbage himmel riget. Begrund af hendes alder og livserfaring både på godt og ondt, var hun et naturlig valg til at undervise og oplærer unge engle i alt fra diplomati til musik.
Den næste gang satte sine ben på jorden var i 1988, på det tidspunkt var Lucia hele 2018 år gammel skønt hun ikke så ud til at være en dag over 25, ej heller kunne det ses på hendes krop at hun havde født mange år forinden. Vampyrerne var begyndt at rører på sig igen, det sære var at de denne gang rørte på sig i vest og ikke i øst sådan som de tidligere havde gjort det. Det stod hurtigt klart at nogle havde måtte være kommet til at vække en at oldtidens vampyrer ved et uheld, men fra tidligere erfaringer viste de at en vampyr kunne bringe mere en nok problemer med sig, så gud sendte Lucia til Frankrig for at overvåge og iagttage disse vampyrer, på det tidspunkt havde han allerede engle udstationeres i Italien.Allerede efter ganske kort tid i Frankrig havde Lucia hørt og forskellig mytiske forsvindinger, uforklarlige drab og andre ting der alt sammen kunne spores tilbage til vampyrer. Men særligt en ting fangede for alvor hendes opmærksomhed et navn det blev ved med at dukke op igen og igen Michael Ruzo Prince! Lucia sendte bud et englens leder i Rom før hun på egen hånd optog jagten på denne mand, denne vampyr. Jagten tog hende næsten et år da Michael skulle visse sig at have menge spioner der lage falske spor ud og være mere listig end som så, da Lucia fandt hans tilholds stede efter en lang søgen brød hun i og overraskede Michael i hans eget værelse. Hele natten blev hun ved ham og talte, intet af betydning nogle ville endda kalde det for hygge snak, men alt sammen tjente det det formål at give Lucia tid til at danne sig et billed af hvad det var for en mand hun havde med at gøre, den gang viste hun dog ikke at hun ville komme til at tilbringe de næste 23 år og mere til med at arbejde sammen med denne mand.
Andet: This is a world filled with vampires!
Chat-box navn: Lucia.
Alder: 19 år.
Erfaring: 5-6 år ca.
Hvem spiller du ellers?: Ingen.
Kontakt pr.: Msn, Pm og Cbox.
Hvordan fandt du os?: Et link på Msn.
Har du læst reglerne?: This is a world filled with vampires!