|
Post by Jessica Whinfield on May 16, 2011 20:26:38 GMT 1
Jess hævede et bryn over kvindens spørgsmål, men så ikke desto mindre ud til at tænke sig om. Det var egentlig et godt spørgsmål. Jess vidste ikke, hvem der var trådt frem i lyset og bekendtgjort at vampyrer eksisterede. Hun så derfor over på kvinden igen, idet hun trak på skuldrene "jeg har overhovedet ingen anelse. Jeg troede rent faktisk, jeg var i sikkerhed, fordi menneskerne ikke kendte til vores eksistens, så jeg tror egentlig, det var Jesus, der gjorde folk opmærksomme på den kendsgerning, at vi rent faktisk eksisterer. Jeg skal dog ikke kunne sige, om det så er "blevet opdaget på ny", eller om folk har vidst det i alle de år jeg har ligget indespærret, for at gode grunde ved jeg ikke, hvad der er sket, siden Jesus levede. Og det er temmelig for sent for menneskerne ikke at vide, vi eksisterer. Jeg mener vi kan trods alt ikke skrue tiden tilbage. Nok er vi fysisk stærke, men det er så stort set også det eneste forsvar vi har". Jess vidste ikke, om pigen kendte til deres mentale påvirkning, men hun havde ikke lyst til at fortælle om den, for så ville hun måske tro, Jess havde hypnotiseret hende til at slappe af. Derfor nævnte Jess intet om den, men sagde at deres styrke, stort set kun var deres eneste fordel.
|
|
Blanche Noir
Hybrid
Stripper.[A:0]
"I don't give a fuck!"[Mo0:0]
Posts: 22
|
Post by Blanche Noir on May 16, 2011 21:27:23 GMT 1
Blanche var lidt overrasket over at kvinden ikke vidste det, men hun var dog lidt glad ved at kvinden ikke så ud til at være synderligt glad for, at menneskerne kendte til deres eksistens. Deres levevis ville højst sandsynligt være mindre bagaeliseret, hvis de levede på diskret vis. Blanche kendte udemærket godt til vampyrernes evne til at mentalt påvirke svagere individer - hun besad jo selv denne evne mere eller mindre, på den led at hendes tiltrækningskræft kunne være meget overtalende, hvis blot hun ønskede det - hvilket hun kun gjorde når hun var på arbejde: på den måde kunne hun tjene flere penge, hvis hun 'hypnotiserede' de menneskelige kunder. Blanche var skam ikke afslappet på grund af kvindens naturlige tiltrækningskræft, men pga. hele situationen, der havde udviklet sig til ren snak og kritisk diskussion af ja... vampyrernes situation. Blanche tilføjede påpasseligt: ,,Dét, og så evnen til at manipulere med svagere individer." Hendes stemme var blid og lys, men hendes outcast/misfit-attitude gjorde den mere rå at høre på.Blanche troede skam ikke at kvinden havde hypnotiseret hende, tværtimod. Blanche var ikke modtagelig over for vampyrisk charme - den havde hun for længst lært at modstå.
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 16, 2011 22:32:53 GMT 1
Jess kunne ikke lade være med at smile over pigens ord. Hun nikkede dog, men lagde armene over kors "det var også derfor jeg sagde at det stort set var det eneste forsvar vi havde, men folk bliver altid så bange over at vi kan påvirke dem mentalt, og de tror konstant og hele tiden, at man har kontrollen over dem". Hendes tonefald ændrede sig til et mere irriteret et, men samtidig var det tydeligt, at hun ikke rettede denne irritation mod pigen. Det var udelukkende mod de mennesker, der ikke helt kunne finde ud af at stole på vampyrerne. Selvom denne kvinde jo havde givet udtryk for, hun ikke stolede på vampyrerne, havde Jess dog fået indtrykket af, at hun havde ændret pigens synspunkt, omend så bare en smule. Jess ville ikke have, hun skulle tro noget ondt om alle vampyrer. Selvfølgelig var der nogle, der var helt ustyrlige, men Jess mente ikke, det var retfærdigt at sætte alle i samme bås.
|
|
Blanche Noir
Hybrid
Stripper.[A:0]
"I don't give a fuck!"[Mo0:0]
Posts: 22
|
Post by Blanche Noir on May 17, 2011 17:04:58 GMT 1
Blanche så sigende på hende, eftersom vampyren da måtte kunne forstå hvorfor mennesker ikke brød sig om denne evne: så var menneskene jo helt hjælpeløse. Hun tog sin mobil frem igen, og bed sig let i læben - hun kunne ikke blive meget længere, hvilket på et eller andet syret plan... ærgede hende. Hun ville gerne lære denne vampyr at kende, fordi hun for en gangs skyld mødte en vampyr, der ikke lod til at være fuldstænig inhabil, men derimod klog og civiliseret. Blanches øjne blev tungere og tungere, som hun mere og mere begyndte at kunne mærke THC'en. Hun begyndte at få en dejlig,sløret tilværelse, hvilket også var grunden til at hun gradvist blev roligere og roligere: ,,Menneskene er bange, bare sådan generelt, for jer. Men der er ikke så meget at gøre ved det... I dræber, jeg dræber, de dræber - dem der ikke dræber, er mennesker bange for... for den sags skyld, er alle væsener bange for at blive dræbt..." Stemmen konkluderede dette roligt, før Blanche igen kom i tanke om, at hun stadig ikke vidste hvad kvinden hed: dette ville hun vide, uvist på om hun endten blot bare ville vide det, eller om hun ønskede et møde en anden gang - blot for at få afklaret et par ting. Blanche var ikke den bedste til at agere socialt, men tog sig til sidst sammen: ,,Vi har diskuteret en masse, men jeg fik aldrig dit navn, gjorde jeg?" Hendes rolige adfærd var det tætteste som kvinden kunne komme på Blanches venlighed, indtil videre i hvertfald.
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 17, 2011 20:17:45 GMT 1
Jess hævede et bryn over pigens udsagn, men kunne ikke rigtigt finde hoved og hale i meningen. Hun viste dog ikke dette, men trak undvigende på den ene skulder "det kan du så have ret i. Jeg ville bare ønske, det af og til var nemmere at være vampyr. Alle løber jo skrigende bort, fordi de er så sikre på, vi bare vil dræne dem, og så efterlade dem i rendestenen. Af og til er vi ret misforstået, synes jeg". Hun lagde armene over kors, mens hun så ud til at tænke sig rimeligt meget om. Hun vidste godt, at menneskerne havde en grund til at frygte dem, men Jess havde aldrig dræbt et menneske, hvilket i sig selv var en sensation, men hun havde det dårligt med at dræbe uskyldige. Hvis ikke hun fik blod fra hospitalet, drak hun kun nok til, at mennesket stadig ville kunne gå derfra, uden andre men, end det at være bundliderlig. Hun smilede lidt for sig selv ved denne tanke, men blev igen nærværende, da pigen spurgte om hendes navn "åh gud, undskyld. Jeg er Jessica Whinfield. Og må jeg have æren af, at kende dit navn?" Hun smilede svagt, men ikke mindst venligt, for hun begyndte efterhånden at synes mere og mere om pigen.
|
|
Blanche Noir
Hybrid
Stripper.[A:0]
"I don't give a fuck!"[Mo0:0]
Posts: 22
|
Post by Blanche Noir on May 17, 2011 21:42:59 GMT 1
Blanche havde sine grunde til at være bange og selv nu overvejede hun stadig om kvinden var til at stole på. Kvinden kendte ikke til Blanches historie, og det havde nok været hele årsagen til at de havde vist kløer begge to i starten af mødet. Hun vidste ikke hvorvidt hun var enig i sværhedsgraden i at eksistere som vampyr. Når alt kom til alt havdede jo de højeste kort på hånden: ,,Folk har deres grunde til at være bange... men hvis alle blot agerer nognlunde rationelt, kan der måske en dag være en form for fred i blandt os allesammen, hvad ved jeg... Men fred er jo ikke just en ting der nogensinde har eksistert her på jorden, heller ikke iblandt mennesker..." Selvom Blanche ikke var højt uddannet, så kunne hun godt komme med nogle gode pointer. Jessica... ikke just et fransk navn. Blanche overvejede kort om hun skulle give sit rigtige navn til kende, men tænkte så dernæst at der ikke var nogen grund til ikke at røbe det - når alt kom til alt var hun let at spotte med sit lettere excentriske udseende: ,,Blanche Noir. Jeg ved det, mit navn er lidt selvmodsigende. Min mor er narkoman, så jeg kan ikke rigtig bebrejde hende for det spøjse navn." En komisk bemærkning til sidst fik et ganske lille smil til at pryde Blanches blege, rosa læber. Hun måtte snart gå, men noget holdte hende tilbage - det var formentlig alle de ting, som hun i bund og grund altid havde ville konfrontere en vampyr med. Det, og så fandt hun det lettere fantastisk at have mødt en vampyr, der indtil videre virkede nogenlunde habil.
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 17, 2011 22:00:51 GMT 1
Jess rullede bekræftende med øjnene. Ikke af Blanche, men af det hun sagde, om at der ikke herskede særligt meget fred på jorden. Hun kunne jo kun give pigen ret, mennesker kæmpede, havde krige og nu var der en eller anden højtstående terrorist der lige var blevet dræbt. Jess havde ikke fået hans navn, men hun havde set overskrifter og billede i de forskellige aviser "menneskerne har en eller anden mani med, at skulle bekæmpe hinanden, og de har altid en eller anden latterlig undskyldning. Lige på det punkt er mennesker nogle tåber, så jeg forstår egentlig godt, hvorfor de render rundt med en eller anden konstant frygt om at blive slået ihjel". Da Blanche fortalte sit navn, grinede Jess ikke. Hun syntes egentlig, det var sødt at kalde sit barn for noget alla "yin-yang", for alle var selvmodsigende og dobbeltmoralske på et eller andet punkt. Da hun bekendtgjorde, hendes mor var narkoman, så Jess lidt tænksom ud "hvis du har lyst - og det her skal kun forstås som et tilbud. Du kan altid takke nej, det er helt op til dig - kan jeg hjælpe dig ud af miljøet med stofferne". Hun så gravalvorligt på Blanche, men samtidig var hendes stemme venlig og imødekommende, og det var ganske tydeligt, det kun var et tilbud om hjælp og intet andet.
|
|
Dylan Hendrix
Vampyr
Producer, sangskriver, og musiker.[A:0]
"Lay lady lay, lay across my big brass bed."[Mo0:0]
Posts: 24
|
Post by Dylan Hendrix on May 18, 2011 17:44:12 GMT 1
Blanche nikkede, men samtidig havde hun lyst til at sige at vampyrerne ikke var meget bedre - hendes mor havde engang plabret løs om alle de fejder hun engang havde været en del af med de andre vampyrer: fejder om magt, territorium, og andet. Hun skulle til at sige at hun ville gå, da Jessica pludselig fik en alvorlig mine, og tilbød hende hjælp. Blanche rystede let på hovedet: ,,Jeg har ikke et problem med stoffer.... Min mor, på den anden side... Hun bliver svagere og svagere, og selvom jeg burde tage stofferne væk fra hende, så ved jeg at det intet nytter - hun får altid fat i dem på en eller anden måde: jeg har forsøgt at sende hende i behandling, men hun skrider altid derfra... Jeg kan ikke efterlade hende alene i for lang tid heller, i frygt for at hun dør mens jeg er væk... hvilket er derfor at jeg må gå nu." For en stund var Blanche tavs og mat at se på i ansigtet, men så gik det op for hende hvad hun lige havde sagt, og hun tog sig til panden, og rev sig blidt i håret: ,,Arh, hvorfor sagde jeg nu også det?! Det er ikke dit problem........ Jeg har bare så mange tanker!" Frustrationen var tydeli at se på Blanche, som hun tog et par skridt rundt om sig selv, og efterfølgende tog en smøg.
|
|
Dylan Hendrix
Vampyr
Producer, sangskriver, og musiker.[A:0]
"Lay lady lay, lay across my big brass bed."[Mo0:0]
Posts: 24
|
Post by Dylan Hendrix on May 18, 2011 17:44:36 GMT 1
(Pis også...)
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 23, 2011 19:47:25 GMT 1
Jess lyttede til hvad hun sagde, men hun havde ikke just forventet, Blanche ville flippe sådan ud over at have sagt så meget. Jess lagde derfor hånden på hendes skulder, mens hun blot så hende direkte i øjnene "det er helt okay. Jeg er ikke typen der sladrer. Nok er jeg vampyr, men jeg er altså til at stole på". Et drillende smil formede sig på Jess' læber. Hun vidste egentlig ikke, hvad der ville hjælpe, men nu havde hun taget et udgangspunkt og prøvede at støtte op om det. Hun fjernede dog hånden efter kort tid og rettede sig op igen "men hvis du skal til at gå, vil jeg så sandelig ikke standse dig. Du må have en god dag". Endnu et smil trådte frem på Jess læber, og hun rakte hånden frem til afsked "det var hyggeligt at møde dig Blanche".
|
|
Blanche Noir
Hybrid
Stripper.[A:0]
"I don't give a fuck!"[Mo0:0]
Posts: 22
|
Post by Blanche Noir on May 28, 2011 12:02:38 GMT 1
Blanche så blot tilbae på Jessica. Hun vidste ikke om vampyren var til at stole på, men det virkede sådan. Hun sukkede let over sig selv, og tog Jessicas hånd til afsked: ,,Jeg bliver nød til at løbe nogle ærinder, sørge for min mor. Hav en god aften." Hun sluttede sætningen med et af hendes sjældne smil. Hun slap Jessicas kolde hånd med sin een, tog et sug af cigaretten, og så sig omkring, før hun gik. Hver gang Blanche bevægede sig rundt i Paris, holdte hun øje - men vidste aldrig hvem der fulgte efter en, om nogen i det hele taget gjorde det. Det var farligt at leve i disse tider, og det var noget som Blanche var særligt opmærksom på.
// Out
|
|