Post by Blanche Noir on May 9, 2011 22:19:33 GMT 1
* Blanche Noir !
[/color][/font]"]
”I don’t give a fuck!”[/center]
Fulde Navn: Blanche Noir.
Kalde/kælenavn: Blanche, Noir, eller Pinky.
Fødselsdagsdato/alder: Født d. 6/6, år 1990, 20 år gammel , men ligner en på 17-18 år.
Nationalitet: Fransk.
Fødeby: Paris.
Bosted: Paris.
Race: Hybrid.
Job: Stripper.
Udseende: Blanche er høj og ranglet at se på. Hun er ca. 175 høj og vejer omkring de 50 kg, hvilket gør hende spinkel at se på – men man skal ikke tage fejl, denne pige har muskler og er klar til at forsvare sig! Hun har faste, lettere muskuløse arme, en flad mave der afslører ribben og hofteknogler, samt faste ben der er lange og hurtige. Hendes arme er også lange, og hendes skuldre brede og knoglede. Hun ligner overordnet set den type piger som man ser på catwalks verden over, dog har hun et lille twist: Blanche har nemlig lyserødt hår og en rimelig afslappet tøjstil.
Hun har ikke de rigeste former, og ser derfor yngre ud end hun er. Hun har også et meget uskyldigt, ungt ansigt med store lyseblå øjne, og små trutlæber. Hun har markante kindben og en fin, buet næse.
Blanche har en meget bleg hud som følge af hendes ophav som både vampyr og menneske. Hendes øjne og aura kan virke meget dragende på de fleste dødelige, hvilket er praktisk når hun går på jagt efter menneskeblod.
Hun har, som nævnt, en meget afslappet stil der bl.a. består af jeans, t-shirts og toppe. Hun er ikke typen der går med høje hæle uden for arbejdstiden, men når hun er på arbejde er det kun fantasien der sætter grænser! Hun har dog altid undertøj på og nægter at vise for meget frem – måske har hun ikke andet end sin krop, men den værner hun også tilstrækkeligt om!
Faceclaim: Charlotte Free
Likes:
Musik: Blanche hører meget musik og vælger ofte også selv sine numre til når hun skal danse på arbejdet. Hun er bl.a. meget glad for 70’er rock og jazz.
Hash, skunk, og pot: Blanche blev ikke født på den rigtige side af vejen, og derfor er hun for længst blevet introduceret til diverse rusmidler, bl.a. de ’organiske’ hash, skunk, og pot. Hun nyder en pind i ny og næ, og med ny og næ menes der et par dage om ugen. Hun ryger fordi hun har brug for at koble af og glemme alle sine problemer.
Dans: Måske er Blanche ikke synderligt glad for sit job, men i det mindste er det et job som hun kan finde ud af. Blanche har gået til dans siden hun var helt lille, og hun har altid elsket det. Da hun var mindre gik hun godt nok til jazz – og klassisk ballet, og måtte øve en del for at lære teknikkerne på stængerne i stripklubben.
Dislikes:
Vampyrer: De er arrogante, ser ned på alle andre racer end dem selv, og så besidder de ingen form for empati! – Ifølge Blanche.
Sin mor: Hun var og er en håbløs narkoman, der aldrig har været i stand til at tage sig af sin datter. Alligevel elsker Blanche sin mor nok til at tage sig af hende.
Fyre: De tænker kun på én ting, og den ting får de ikke ud af hende!
Styrker:
Blanche har vampyrisk styrke, hurtighed, og tiltrækningskræft. Hun har arvet mange af sin fars egenskaber, endda i sådan en grad at man kan betragte hende som at være mere vampyr end menneske. Hun er også adræt og god til at manipulere med folk således, at hun spiller udmærket skuespil.
Udover vampyriske egenskaber, tænker Blanche logisk og hurtigt. Hun er lærenem og kan betragtes som værende intelligent.
Svagheder:
Blanche er lige så svag som en vampyr, hvis ikke endnu svagere, når det kommer til at modstå blod. Hun kan let blive ophidset og ude af kontrol, hvis nogen prikker til hende på et ømt punkt. Hun tøver sjældent med at bruge fysisk vold hvis hun bliver generet. Udover et brandvarmt temperament, ser Blanche verden meget firkantet, og derfor har hun også hurtigt kategoriseret sig selv som et 0. Hun har dog accepteret sin skæbne, men hun beskriver ikke ligefrem sit liv som en dans på roser - blot en overkommelig størrelse.
Vaner:
Ryger hash, pot, skunk, og cigaretter: Der går ikke mere end en halv time før Blanche sidder med en cigaret i kæften, og der går ikke mere end et par dage før hun er i færd med at lave en joint ude på sin altan.
Drikker kaffe, blod, whiskey og øl: Blanche sidder tit med en eller anden form for væske i hånden.
Frygter:
Blanche kan ikke klare tanken om at miste sin frihed. Hun er også meget afhængitgt af sit job, og hun ville ikke vide hvad hun ellers skulle stille op med sig selv, udover måske at gå hen og blive prostitueret… eller pusher. Blanche er jomfru og ikke særlig glad for mænd. Hun ser dem ikke som andet end perverse svin, men alligevel er hun dødsens bange for at hun en dag bliver overfaldet igen af det modsatte køn, til trods for hendes overnaturlige styrke og det faktum at hun slap væk fra gerningsmanden sidst hun blev overfaldet..
Hemmelighed: Blanche har planer om at blive vampyrjager, men hun aner ikke hvordan, hvornår, og helt konkret hvorfor – hun ved bare at hun ikke kan lide vampyrer, og ønsker at de skal skubbes af tronen i Frankrig!
Personlighed: Blanche er ikke særlig selvsikker eller optimistisk. Hun er dog meget stædig og modig. Hun elsker de små ting i livet så som at ryge joints og høre god musik, mest fordi hun netop ikke forventer meget af sig selv eller sin skæbne. Hun føler sig ikke bedre end andre på trods af hendes fysiske overlegenhed, hun hader janteloven, hvilket er meget selvmodsigende set i forhold til hendes forhold til sig selv. Hun tror ikke på at hun kommer til at opnå noget stort i livet, men på den anden side ønsker hun det heller ikke: alt hvad hun vil er at have råd til dagen og vejen, samt til at kunne passe på sin mor, og en dag drømmer hun om måske at vælte vampyrerne af tronen, men det er en åndssvag drøm ifølge hende selv. Blanche er meget fjendsk over for vampyrer og mænd, især vampyrmænd! Hun kan ikke fordrage det modsatte køn, men hun er dog ikke lesbisk. Hun kalder sig ’ikke-seksuel’, hvilket er meget komisk når hun nu engang arbejder som stripper og hendes job er at ophidse mænd.
Hun er bare ikke typen der stoler på folk. Hun har ikke et særlig stort socialt netværk, det består kun af hendes chef, kunder, kollegaer, pusher, og mor. Dermed ikke sagt at hun kan lide at være alene, hun kan sagtens tage på bar og få en drink, men hun er bare ikke nem at lokke til at gøre ting og sager.
Hun er meget hurtig til at gennemskue et svin når hun ser et, i hvert fald ifølge hende selv, men Blanche har heller ikke altid været heldig med at møde nye mennesker.
Grundet hendes besværede barndom og de uheldige episoder hun har været ude for, går Blanche rundt med meget vrede og mange frustrationer. Hun plejer som regel at dulme sit sind med sprut og røg, men det er ikke altid at det går lige godt. Hun er ikke decideret stolt af sig selv, men alligevel kan hun ikke tåle at få små, onde bemærkninger – og der skal ikke mere til end en smart kommentar før Blanche er fremme med næverne og hugtænderne
I virkeligheden er Blanche en meget skadet person der har brug for omsorg. Hun har ikke fået meget omsorg igennem sin tilværelse, og derfor har det gjort hende til en indelukket, kold og kontant person.
Far: Ukendt vampyr fra omkring år 0.
Mor: Magdalene Noir, menneske/vampyr, fra år 30 efter Kristi fødsel.
Fortid: Blanche blev født af en hybrid moder og en vampyr fader. Hendes mor var middelklasse, imens vampyren var situeret lidt højere oppe af rangstigen. De menes at have været forelskede, men kærligheden tørrede ud, og de skiltes – uden at tage hensyn til deres lille datter. Blanche blev opfostret af sin mor indtil hun var omkring 4 år gammel. Moderen var narkoman, og dette blev opdaget af naboerne der ringede efter politiet. Blanche blev sendt på børnehjem, hvor hun tilbragte de næste 10 år af sit liv med dans, skolegang, og mobning fra de andre børn. Som 14-årig løb hun væk fra børnehjemmet, og fandt sin mor i rendestenen. Ude af stand til at vide hvad hun skulle gøre, besluttede Blanche sig for at bo på gaden med sin mor. Gadelivet var hårdt, og Blanche måtte modnes hurtigt for at blive accepteret og overleve. Hun var for det meste i selskab med mennesker, der som hendes mor var afhængige af diverse stoffer, og dette dårlige selskab førte til at Blanche selv eksperimenterede med lidt af hvert.
Samtidig med at Blanche levede et hårdt og uforudsigeligt liv, så begyndte hun også at udvikle sine evner som hybrid. Hendes mor var mere menneske end vampyr, og derfor tørstede hun ikke efter blod: men det gjorde Blanche. Da hun indså hvad hun var, forbandede hun sin mor langt væk, og forlod hende endnu engang.
Efter mange rejser rundt i Frankrig, vendte Blanche tilbage. Hun var nu 18 år gammel, og dermed myndig til at få et velbetalt job. Hun var dog endnu engang fortabt: hun havde ikke taget en videregående uddannelse, og hun kunne ikke meget andet end hvad hendes krop tillod hende – så Blanche besluttede sig for at tage det første og det bedste, nemlig et ledigt job som ’eksotisk’ danser i en bar. Hun vidste ikke i starten hvad det indebar, og blev også grueligt overrasket. Hendes første optræden var ganske uskyldig og utiltrækkende, og det var kun pga. af hendes vampyriske tiltrækningskræft at hun fik drikkepenge af de menneskelige kunder.
Nu har Blanche øvet sig på at danse sensuelt, og hun er blevet en udmærket stripper. Hun bryder sig ikke synderligt om sit job, men det giver godt, og sørger for hendes mor og hendes eget velbefindende. Hun har alt hvad hun behøver, og selvom hun ikke synes der er synderligt meget mere til livet end joints og blod, så har hun ikke tænkt sig at lave om på noget lige foreløbig.
Baggrunden for Blanches had til vampyrer bygger på en hændelse der fandt sted da hun var omkring 15 år:
Hun gik en tur i parken, da hun pludselig blev konfronteret med en høj, skummel mand. Han var tydeligvis vampyr, det kunne hun mærke, og før denne hændelse fandt sted syntes hun heller ikke om vampyrer pga. af hendes far og fordi hun ikke brød sig om deres dominerende adfærd over for andre væsener Vampyren forsøgte at overfalde hende med henblik på voldtægt, dog undslap Blanche, hvordan er stadig ukendt, da en hybrid oftest ikke er stærkere en vampyr. I hvert fald endte hændelsen med at vampyren fik tæsk nok til at Blanche kunne undslippe, og lige siden har hun på ingen måde kunne hverken lide mænd eller vampyre!
Hændelsen har sat sit præg på hende og har gjort hende bevidst om hvilket monster hun er, samt fået hende til at indse at vampyrerne er roden til alt ondt her i verden: hendes dårlige opvækst, hendes skæbne, hendes forfærdelige karakter.
Andet: Blanches ukendte fader er formentlig en ældre vampyr der er meget stærk. Eftersom Blanche er hybrid, dog godt nok kun ¼ menneske, er det meget usædvanligt at hun kunne overmande den vampyr der engang prøvede at voldtage hende. Derfor må en logisk forklaring være at hun har arvet sin faders stærke, vampyriske gener.
Over det:
The world is full of vampires!
Chat-box navn: Blanche.
Alder: 17 år.
Erfaring: Ca. 5 år.
Hvem spiller du ellers?: Ingen.
Kontakt pr.: wildwildchild@hotmail.dk
Hvordan fandt du os?: Gennem en anden RPG side.
Har du læst reglerne?: Igen – the world is full of vampires!