|
|
Post by Jessica Whinfield on May 8, 2011 22:39:01 GMT 1
Jess havde siddet på en af de umage stole på gange på 7. sal i snart 3½ time. Der var ikke gået længe fra skudepisoden, til Jess var trådt ind på hospitalet med pigen i armene. Hun lå nu under operationsbordet, og Jess håbede og bad til at lægerne kunne redde hende. Jess vidste ikke selv hvor slemt tilredt pigen var, så hun håbede på det bedste og frygtede det værste. Jess' sår havde for længst helet, men det blod hun havde mistet, havde hun endnu ikke fået erstattet, så hun var endnu mere udmattet end normalt. Hun kunne dog ikke tillade sig at hvile, for ligeså snart hun havde sikret sig, pigen var okay, skulle hun ud og finde Frost. Den del lå stadig meget fast i hendes tankerækkefølge, og hendes instinkt fortalte hende, at det var Frost før mad. Så kunne hun altid finde et dyr eller noget senere. Hun sad med albuerne på knæene og panden hvilende mod håndfladerne. Hun hadede virkelig at vente på sådan noget her. Af og til havde en læge eller en sygeplejerske lige stukket hovedet ud, og fortalt at pigen stadig var i live, men det var ikke meget information i løbet af den tid, hun havde siddet der.
Endelig kom der en læge hen til hende, og fortalte hende, at nu måtte hun gerne gå ind. Pigen var tilsyneladende lige vågnet, så hun skulle være lidt stille og forsigtig, men ellers var der ingen problemer. Jess sukkede lettende, rejste sig og gik ind ad døren... |
|
|
|
Post by Chloe Teeru Jones on May 8, 2011 22:54:53 GMT 1
Tøsen var bleg, uhyre bleg, men hun var vågen. Et par mørke øjne kiggede på Jess med et underligt blik der næsten fortalte at der var noget galt, uden at nævne det videre. "Hej.."[/color] Et lettere blidt smil løb henover tøsens læber. Den unge Chloe havde meget at sige. Stemmen var ligeledes lav, blød og tiltalende. Næsten som om Chloe havde genfundet"..du sagde at Jesus ikke brød sig.. meget om vampyrerne.. Det tror jeg heller ikke de gør om mig.. der var engang jeg havde vinger, havde evnen til at flyve.. de visnede væk og bandt mig til jorden da jeg traf et forkert valg.. det var en guds straf at binde mig til min synd.. ligeledes bliver jeg bundet denne gang..."[/color] Der var en svag tåre at se i kanten af hendes øjne. "...jeg kan ikke regenerere alt hvad jeg har mistet."[/color]
|
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 8, 2011 23:09:36 GMT 1
Jess gengældte hendes hej med en vinken. Hun lyttede interesseret til pigens historie. Det lød faktisk som om hun var en helt anden nu.
Da pigen var færdig med at tale, åbnede Jess munden for at svare "du sagde jeg ikke skulle tilgive dig. I virkeligheden er det mig, der burde bede om tilgivelse. Jeg har reddet dig i dag, men en god gerning kan ikke opveje et helt livs ugerninger. Jeg er og bliver dog en synder grundet mine gener og mine instinkter. Jeg vil aldrig nogensinde være i stand til at holde et kors eller gå ind i en kirke, uden at føle en vis smerte. Jeg er for evigt forbandet til at vandre på denne jord".
Jess dykkede ned i en af sine lommer, fandt Chloes pistol frem og lagde den på bordet "jeg går ud fra, du gerne vil have denne her igen?" Et svagt smil bredte sig på Jess' læber, inden hun fjernede hånden fra bordet. |
|
|
|
Post by Chloe Teeru Jones on May 8, 2011 23:15:38 GMT 1
Chloe rystede let på hovedet. "jeg har været destruktiv nok.. desuden kommer jeg til at gå lidt sjovt fremover..."[/color] Chloe lukkede øjnene, tagende en dyb vejrtrækning. "de fine mennesker i hvide kitler siger til mig, at grundet skaden gjort vil min balance evne være træls at have med at gøre.. modhagerne på mine kugler har sat splinter i nogle nerver. Indtil.. eller rettere, hvis nogensinde, at min krop får frasorteret fremmetobjektet, vil jeg have problemer med at løbe, eller bare gå hurtigt.. de tør ikke pille ved det medicinsk, da det helt kunne fjerne min evne til at gå.. i den retning gik det også for min læremester, han endte i kørestolen. Svækket som han var gik der ikke længe før vampyrerne fik fat på ham. Tror heller ikke der går længe før retfærdigheden indhenter mig"[/color]
|
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 8, 2011 23:25:36 GMT 1
Jess lyttede til hvad Chloe fortalte. Hun var chokeret over at høre, det havde gjort så meget skade, men på den anden side... hvad kunne man forvente, når man skød sig selv "lige nu skal du hvile dig. Hvad angår din sikkerhed kunne jeg sikkert sprede et rygte om, at du er dø. På den måde jagter folk dig ikke længere, og du kan få et normalt og fredeligt liv. Alt taget i betragtning". Hendes smil voksede en smule, og hun stillede sig et skridt tættere på sengen. Hun så ned på Chloe, og strøg hende over kinden "det hele skal nok komme til at gå. Bare rolig. Og hvis du nu ender med at hade mig alligevel, trods det du lige har sagt, skal du være velkommen til at jage mig. Jeg ville nok finde det en anelse morsomt, men ikke desto mindre spændende". Hun rettede sig op og trådte et par skridt baglæns "jeg burde se at smutte, så du kan få dig noget søvn". Hendes smil voksede atter en smule, inden hun vendte sig for at gå. |
|
|
|
Post by Chloe Teeru Jones on May 8, 2011 23:35:10 GMT 1
Chloe lukkede øjnene, lyttende kort til hvad Jessica havde sagt. Der var ingenting der gav mening længere. Jessica havde kaldt sig selv blodtørstig, forbandet samt utilregnelig. Alligevel var det en vampyr der havde holdt hendes liv, hendes krop, hendes fremtid i hænderne. Jessica havde ikke såret hende, men faktisk reddet hendes liv. Der var intet der gav mening. Hele verdenen var vendt på hovedet og Chloe kunne ikke længere bare skrive alle vampyrerne ind under ondskab. Helvede var dog stadig hvad der ventede Chloe på den anden side af livet. Så mange fejl, så mange ting der skulle have været lavet efter bedste intentioner, men endte med at være forkerte.
Det hele var så forvirrende.. Langsomt forsvandt Chloe's tanker dog ud i støvet, som udmattetheden overtog kroppen og søvnen dalede over hende.
|
|
|
|
Post by Jessica Whinfield on May 8, 2011 23:57:27 GMT 1
Jess lyttede til Chloes åndedræt, da hun faldti i søvn, og et svagt smil bredte sig på Jess' læber "sov godt. Du trænger til det". Hun gik ud og lukkede lydløst døren. Forhåbentlig ville der ikke komme noget større ud af det her, mest af alt fordi Jess havde tænkt sig, at bekendtgøre at Chloe havde dræbt sig selv ved det skudsår hun var blevet påført. Hun skulle bare have "overtalt" nogle af lægerne til at meddele det op til Vatikanet, så de kunne bringe nyheden videre til Michael eller Frost. Jess stillede sig ind i elevatoren med et selvtilfreds smil, idet dørene lukkede og hun kørte nedad. Nu skulle hun ud og finde Frost. |
|
