Midnat

[Frost]

Alle lysene i Rom var tændt, selv om nætterne var ved at blive lysere. Gadelamperne stod tændte, ligesom mange butikker beholdte lyset i vinduerne så man kunne se deres udstilte vare. Cafeer og andre steder der endnu havde åbent, og det var mange på natten til en søndag, lod ligeledes lyset være tændt. Så alt i alt var der ikke meget mærke, på trods af at det var midt om natten

[Zinnia Caritas Amore]

Natten i Rom var altid så smuk syntes Zinnia, en ellers kold og sort nat blev lyst op af stemning og lys rundt omkring i de forskellige gader. Det var en dejlig nat at være ude, det var ikke for varmt og ikke for koldt. Zinnia kom gående ned ad gaden, hendes krøllede hår hang løst omkring den hvide lette jakke hun havde på, Zinnia bar også et par almindelige cowboy bukser og et par sorte sko med en smule hæl på. Hun var i et okay humør, bortset fra at hendes venner igen havde prøvede at lokke hende med ud at drikke. Hun sagde altid nej, men til tider fik de alligevel lokket hende ud ved at freksempel sige at de ikke skulle drikke alligevel. Men det var nu ikke kun pågrund af alkoholen hun ikke brød sig om at tage i byen om natten. Det var nemlig om natten vampyrerne kom frem. Zinnia kunne ikke lide disse væsner, men hendes frygt for dem havde altid været større end hendes had mod dem. Hvad hun havde det ret dårligt med siden at det var hendes pligt at beskytte menneskene mod dem. Det havde hendes forældre ihvertfald altid sagt.

[Frost]

frost fordrev tiden ved at gå rundt i gaderne. Der var overraskende lidt at tage sig til når man som ham ikke havde muligheden for at slå sig ned på et spisested og få noget at spise eller drikke.

Hvor end han gik trak de fleste sig væk fra ham. En vampyr var et særsyn i Roms gader. Og især en der så statslig ud som ham. Selv når han have fri gik han klædt i jakkesæt og italiensk sko der kostede mere end en månedsløn for de fleste.
Men der var også dem der ikke nåede at opdage at der var en vampyr løs i gaderne. Frost gjorde intet for at skille sig ud eller reklamere med sin race. Så for dem der aldrig så de fjendtlige vampyrer, skulle der et ekstra kig til, før de typiske træk blev genkendt.

[Zinnia Caritas Amore]

Zinnia gik roligt hen ad gaden til hun begyndte at føle sig en smule utilpas over et eller andet, hun kiggede lidt rundt og kunne ikke rigtig forstå hvorfor. Men hun ingorrerede det bare, men hun begyndte dog at gå lidt hurtiger, det var fint nok at flyve om natten, men at gå rundt blandt alle andre kunne være lidt skræmmende når man vidste der kunne være vampyre, ikke at der var det særligt tit i roms gader, men det var stadig lidt skræmmene. Efter noget tid drejede hun mod en sidegade hvor hendes lejlighed lå. Hun så ned i jorden lige indtil hun gik ind i en mand med ret så fint tøj efter hvad hun lige kunne se i sammen stødet. Zinnia hoppede skræmt lidt tilbage og blev helt forlegen og forvirret. "Unskyld! " sagde hun hurtigt og så nu ordentligt op på ham og følelsen hun havde før blev ret meget forstærket, hvorfor skulle hun lige rende ind i en vampyr nu. En ordentlig engel burde havde sagt noget som , hvad laver en vampyr i roms gader her midt om natten... et eller andet sejt der ville få vampyren på bedre tanker, men neeej "ø-øm jeg vil komme videre..." sagde hun og man kunne nærmest se ordet frygt skrevet med stort over hendes ansigt da hun tog det første skridt.

[Frost]

Frost stod stille som en statue, da en engel bumpede ind i ham ved et uheld. Han kiggede på hende uden at vise overraskelse eller irritation over det uønskede sammenstød.
"Det er mig der undskylder." sagde han dog uden den store form for samvittighed i stemmen der var flad for følelser. Hvis han havde det dårligt med at være bumpet ind i hende, var han urimelig god til at skjule det.
"Forskrækkede jeg dig?" Hans stemme lød lidt mere menneskelig ved det dette spørgsmål, men de tomme blå øjne var stadig fikseret på hende. Uden at vise interesse.